Gratis Castle Crashers til PS Plus medlemmer
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 13. Juli 2011 11:39   
Castle_Crashers

Playstation Plus konceptet holder jubilæum, og af samme grund er der et rigtigt godt tilbud til alle medlemmer. Man får nemlig kultklassikeren Castle Crashers helt uden beregning, så det er bare med at springe på vognen, hvis ikke man er der allerede, og springe ud som én af de fire farvede riddere i det ultrasjove hack'n slash-platformspil.

Der er dog flere goodies på vej til Playstation Plus brugerne, blandt andet i den PS-Store Update, som vil være tilgængelig senere på dagen. Mere om dette, når denne offentliggøres i PS Blog Europe.

Og for nu at gøre godt endnu bedre, så slutter meddelelsen om det gratis Castle Crashers med en lille teaser. "Hold øje med flere medio-måneds tilbud, som snart er tilgængelige. Vi kan ikke fortælle mere, så vi efterlader dig altså i limbo."

Kom med et gæt.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
+1 # King Phoenix 14/07-11 09:36
Da PSN kom op igen efter det famøse hackerangreb klappede jeg i hænderne over Plus-medlemskabet. Det havde bare aldrig rigtig tidligere fanget mig da jeg aldrig troede de ville få meget mere end de mange Minis-spil derinde, men en prøveperiode kunne man da godt lige gå med til.

Da man så pludselig kunne hente Burnout: Paradise for kr. 0, og det viste sig at være et ret godt spil, med rig mulighed for onlineunderholdning, steg min Plus-ophidselse til hidtil usete højder. Der var klart en våd Plus-stemning i hjemmet.

Lige omkring 30 dage senere, hvor prøveperioden på mit Plus-abonnement skulle til at udløbe, var der en kollega der prikkede til mig i kantinen og sagde "Du er godt klar over, at når dit Plus-abonnement udløber, så kan du ikke spille det du har hentet som Plus-bruger længere?". Det var jeg ikke, og jeg troede heller ikke på ham - for det var sgu da et elendigt koncept, hvis jeg skulle have noget at sige.
 
 
+1 # King Phoenix 14/07-11 09:38
Det skulle jeg så selvfølgelig ikke, for det var jo rent faktisk sådan det forholdt sig. Min Plus-glæde blev forvandlet til foragt. Så skal de holde mine savegames gidsel? Skal jeg på sigt betale mere for min spiltitel end jeg skulle have givet for den i butikken, bare for at kunne spille den samme titel til næste år?

Ku' ik' la' vær' med at fnyse lidt da jeg så denne artikel, for jeg tænker bare på de stakler der tænker "Yea! Castle Crashers som Plus-medlem!". De ved jo slet ikke hvad de går ind til!

Eller er det bare mig der ikke kan finde ud af at læse det med småt? :)

/Rant
 
 
+1 # Jesper Nielsen 14/07-11 09:56
Nej den er god nok. Hvis du ophører med at betale dit Plus medlemskab, så mister du også din adgang til de goodies du har fået derigennem.

Jeg syntes også personligt at det er lidt en fedtet måde at gøre det på, på trods af at det ser favorabelt ud på overfladen.
 
 
# tue69 14/07-11 10:04
@ Jesper Nielsen:
Nej den er god nok. Hvis du ophører med at betale dit Plus medlemskab, så mister du også din adgang til de goodies du har fået derigennem.

Jeg syntes også personligt at det er lidt en fedtet måde at gøre det på, på trods af at det ser favorabelt ud på overfladen.


Disse tilbud, som eksempelvis Castle Crashers og Burnout Paradise - er de tidsbegrænsede?

For i modsat fald, så kan jeg godt forstå fremtidsperspektivet i, at materialet er afhængigt af, at man er Plus medlem. For lige nu er det fedtet, helt enig, men om 3 år, når Plus konceptet har eksisteret i længere tid, så kunne en bruger jo reelt set købe én måneds medlemsskab, hente 40 gratis spil og så droppe det bagefter - det er jo heller ikke rigtigt holdbart i længden.
 
 
# Jesper Nielsen 14/07-11 10:07
Ja de er tidsbegrænsede. Det er vist hver måned at der er nye tilbud, og hvis jeg f.eks. bliver medlem i dag, så får jeg kun fra og med denne måned, og ikke de tidligere måneders tilbud.
 
 
# tue69 14/07-11 10:09
@ Jesper Nielsen:
Ja de er tidsbegrænsede. Det er vist hver måned at der er nye tilbud, og hvis jeg f.eks. bliver medlem i dag, så får jeg kun fra og med denne måned, og ikke de tidligere måneders tilbud.


Ja okay, så virker det jo bare dumt. Det er jo ikke ligefrem nye spil der bliver smidt på markedet, så tror reelt set at downsiden ved, at der er brugere der tilmelder sig for at få et enkelt spil, vil være minimal.
 
 
# King Phoenix 14/07-11 10:50
Jeg skal i hvert fald ikke skrive mig op til et månedligt abonnement på Burnout: Paradise, som det i givet fald ville blive til, hvis jeg kun beholdt mit Plus-abonnement for at kunne spille det ene spil.

Bevares, det åbner da sikkert op for at jeg kan få flere titler gratis, som f.eks. CC. Jeg ville bare aldrig kunne slippe tanken om at hver måneds/kvartals/års fornyelse af mit Plus-abonnement, delvist går til betalingen af den titel jeg ligeså godt kunne have købt "flatrate" på nettet :)
 
 
+1 # Rytteren 14/07-11 18:15
ALT du for gratis, gælder kun så længe du er plus kunde. alt der købes med rabat (også 100% rabat - hvilket er vigtigt at læse om det "100% discount off", eller "free".

man skal jo bare læse hvad det er man køber .. ligesom med live, og den snørklede måde at komme ud igen