| Mass Effect 2 kommer til Playstation 3 | |
|
![]() Under Electronic Arts' GamesCon præsentation offentliggjorde spilgiganten sammen med BioWare, at deres elskede serie, Mass Effect, nu tager turen til endnu et uudforsket univers. Men modsat spillets ånd er der ikke tale om fjerne galaxer eller andre planeter, men derimod en ny platform. Mass Effect 2 kommer nemlig til Playstation 3 i januar 2011 og foruden at tage springet til Playstation 3, så er der andet nyt. Mass Effect 2, Playstation 3 Edition vil nemlig understøtte bevægelsessystemet Move, så der er lagt op til en anderledes oplevelse end den vi har været vant til på Xbox 360. Måske man også kan forvente, at der vil komme en Kinect udgave, men dette gætværk står for egen regning. |


Kommentarer:
Det er snart kun dem som er udviklinger under egne vinger som efterhånden er eksklusive!
Multi-platforms titler er for det meste altid svagest på PS3 netop pga. dette. Så der er altid brug for stærke eksklusive titler der viser hvad maskinerne kan ( Uncharted 2 f.eks. )
Dog er eksemplet lidt dødt med Mass Effect 2 da det ikke ligefrem er et powerhouse men det var mere end lille kommentar til det eksklusive element.
Er dog lidt trist at Microsoft sidder på udgivnings rettigheder til Mass Effect 1 - Så kan PS3 brugere lige få en klippet historie, i form af de kun får adgang til Mass Effect 2 og op. xD
Er sgu enig med dig hele vejen igennem her. Det der ofte gør sig gældende ved disse multikonsoltitler er, at én af titlerne oftest vil være en port, til trods for at maskinerne ligger i samme generation.
Som du nævner så skyldes det forskellen i hardwaren og desværre har PS3 stået ud som taberen en overvægt af gange.
Synes som Dexter og dig, at det er en skam. De bedste titler er oftest eksklusive når man ser bort fra de studier som har kapitalen til at kunne sætte to udviklerhold igang med hver deres port af et spil.
Og ja, så er det da også lidt trist at man som PS3 ejer skal nøjes med den halve ME-historie.