Playstation Network helt oppe ultimo denne uge
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 31. maj 2011 19:12   
psn_logo1

2011's største undskyldning for at tage sig en slapper på Sony-kontoret er nu ved at være ved vejs ende, og Sonys mandskab er så småt vendt tilbage til deres arbejdspladser. Dermed er der lyse udsigter for Playstation Network, som ifølge Sony er oppe ved ugens udgang.

Efter over en måneds nedetid er det en kærkommen meddelelse fra Sony, som har måttet kæmpe med enorme problemer efter det hackerangreb, der potentielt set truede med at lække oplysninger på over 70 millioner brugere ud på nettet. Det har dog været en særdeles dyr omgang for Sony, som udover potentielle sagsanlæg også har måtte se Portal 2, L.A. Noire og Brink-salget tippe over til Xbox 360's fordel.

Dermed altså gode nyheder for ejerne af en Playstation 3, men måske lidt smådårligt nyt til Sonys marketingsfolk, som med garanti havde forberedt den helt store "Playstation Network er snart tilbage"-præsentation til E3. Måske Sony istedet præsenterer deres salgsstatistikker, hvor Little Big Planet 1 og InFamous nu ligger i toppen for 2011, som følge af Sonys Welcome Back-pakke.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# jan 31/05-11 20:58
Ja ja rolig nu - vi skal lige have PSN Store online. Jeg husker en nyhed for flere uger siden hvor Sony lovede at nu kom PSN online. Der er stadig flere gang jeg er mødt af meddelelsen "The servers are down for maintanence". Ja ja så siger vi det
 
 
# Reinhold 31/05-11 23:45
5. juni ! Læs nu beskederne!
 
 
+1 # tue69 01/06-11 07:55
@ Reinhold:
5. juni ! Læs nu beskederne!


He he - ejer kun en Xbox, og de informerer ikke særligt meget om Sony for tiden.
 
 
+1 # Rytteren 01/06-11 11:20
hvis der stadig er nogen i hillerød eller esbjerg, så kan du nuppe en ps3 til 1500. kan du så komme afsted - eller vente til efter e3, hvor vi sikkert ser et price drop.
 
 
# kommerbbb2 01/06-11 11:27
og HVAD skyldes den pris...x)???
 
 
# Rytteren 01/06-11 13:34
@ kommerbbb2:
og HVAD skyldes den pris...x)???


åbningstilbud..

@tue69 selvfølgelig. forventer da også du lige smider mig i retningen af den bedste løsning på en preorder af geow3 ;)
 
 
# tue69 01/06-11 11:55
@ Rytteren:
hvis der stadig er nogen i hillerød eller esbjerg, så kan du nuppe en ps3 til 1500. kan du så komme afsted - eller vente til efter e3, hvor vi sikkert ser et price drop.


Ahh utur, befinder mig i Århus og vores Elmutant heroppe har ikke tænkt sig at kaste dem i nakken på mig til den pris.

Det må blive efter E3 :)

Tak for venlig information iøvrigt!
 
 
# jan 01/06-11 12:06
Jeg stod op kl. 5.45 mandag morgen og stod i kø ned langs siden af Elgiganten i Hillerød fra kl. 6.40 og indtil kl. 7.56 hvor jeg endelig blev lukket ind for at få en PS3 160G slim til 1500. Nu sidder jeg og venter på at Sony holder løfte og får PSN Store op at kører så jeg kan lave en anmeldelse af DC Online