Sony truer PS3 hackere
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 12. januar 2011 12:09   
ps3-slim

Hackeren George Geohot Hotz er måske en gud blandt hackerne i øjeblikket. Han var nemlig manden, der tilsyneladende fik Playstation 3's systemnøgle knækket, således man kan bruge "hjemmelavet" software på sin Playstation 3 konsol. Sony ser dog anderledes på sagen.

For mens Geohot har heltestatus i hackermiljøet, så er han en kriminel i Sonys øjne. Nu trækker de så manden i retten for hans stunt, og de nøjes ikke med Geohot, men retter ligeledes deres angreb mod hackergruppen fail0verflow og andre individuelle hackere.

Der er p.t. ikke tale om en retssag, da Sony i første gang holder sig til truslerne, men såfremt al ulovligt materiale ikke fjernes fra nettet, så går Sony rettens vej og da sandsynligheden for at hacket bliver fjernet fra internettet sikkert er relativt lille, så ender det nok med en større omgang.

Vi følger naturligvis sagens udvikling på Gamerslounge.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
+1 # Trolle 12/01-11 14:13
Ved ikke hvilken side jeg er på her.
Jeg synes det er bureaukrati at man ejer et stykke hardware der kun kan køre udgivet software, selvom hardwaren kan alt muligt. Jeg kan også godt forstå at Sony vil undgå piratkopiering af specielt spil, jeg støtter fuldt ud markedet for at vi fortsat kan få udvikling på området.
Hvis begge sider kunne mødes på midten: Sony låser ikke deres produkt (så behøver hackerne ikke hacke), og brugerne laver software, ikke kopier.
Utopi sikkert..
 
 
# p_c 12/01-11 16:41
Det er i hvert fald ikke ligesom dengang, hvor enkelte maskiner havde en chip så de kunne afspille piratkopier, hvor internettet ikke blev brugt til så store fildelinger som spil er. :>
 
 
+1 # Beatwolf 13/01-11 02:35
ved heller ikke rigtig hvad man skal mene om det. Ihvertfald er det en enorm positiv ting at alle PS3 titler er regionsfrie. Bare af den årsag, og så også det faktum at spil er relativt "billige" hvis man køber dem udenlands, ser jeg ingen grund til at piratkopiere.