Stor Grand Turismo 5 opdatering
Skrevet af Jan Bo Kristensen    Lørdag, 11. juni 2011 10:33   
gt5

Så der er en større Grand Turismo 5 opdatering klar, som bringer versions nummeret op på V1.10. Det er som sagt en større omgang og vi har sakset alle detaljer fra pressemeddelelsen.

Da Gran Turismo 5 blev udgivet i november måned 2010, slog Kazunori Yamauchi, chefdirektør for Polyphony Digital, fast, at spillet ville udvikle sig og blive løbende opdateret i dets livscyklus. Den seneste opdatering fra Polyphony har versionsnummeret 1.10. Udover at rette på et par problemer og foretage et par forbedringer, indeholder opdatering
1.10 et par spændende nye features til GT5-oplevelsen. De er som følger:

Større ændringer og nye features

Løbsgear-genstande

• Nyt løbsgear, der består af hjelme og løbsdragter, er implementeret. Disse kan benyttes
af spillere i A-Spec eller af alle "My Drivers" i B-Spec.
• Der er stor variation i det tilgængelige løbsgear. Udover de mange sæt, der bliver
givet som gaver, når du starter GT Mode, kan spillere også vinde nyt gear ved at opnå
succes i onlineevents. Spillere kan også tage et billede af deres kørere, der har deres
yndlingsgear på, og bruge det billede til en kørerprofil.
• Du kan læse mere under "Racing Gear" ved Top Menu - [Manual] - [GT Mode].

Speciel onlineevent-kampagne

• I et begrænset tidsrum vil alle præmier være tredoblet, og alle biler, der bliver vist i
Online Collector's Dealership, vil være splinternye (kørt nul kilometer) og til halv pris.

Præmier for onlineevents

• GT5 vil nu tilbyde onlineevents, hvor spillere kan vinde løbsgear og biler som præmier,
alt efter, hvordan de klarer sig. Præmierne og vilkårene for at vinde dem vil variere fra
event til event.
• Læs mere om de forskellige events på [GT Life] - [Online Events].

Dele købt via skærmen Settings

• På skærmen Settings vil de dele, som spillere endnu ikke har købt, få vist et
indkøbsvognikon ved siden af dem. Disse kan nu købes på stedet. Købte dele bliver
med det samme udstyret på din bil.
• Du kan læse mere ved at gå til Top Menu - [Manual] - [GT Life] - [Settings]

Forbedrede AI-algoritmer for modstandere

• Søgerækkevidden på modstander-AI’en er udvidet, og deres intelligensalgoritmer er
forbedret.

Stop og fortsættelse af mesterskabsløb

• I mesterskabsløbene i spildelen A-Spec og B-Spec [GT Life], er der nu en afbrydeknap i
lynmenuen, som dukker op efter individuelle løb er gennemført.
• Hvis der bliver trykket på afbrydeknappen, vil eventen blive afbrudt, og en spillers indsats
indtil det punkt vil blive gemt, hvorefter spillet afsluttes. Næste gang spilleren starter
spillet, kan han eller hun fortsætte mesterskabet fra der, hvor det blev afsluttet.

Ekstra musiknummer

• Efter den afsluttende film (*den korte version) vil "Day To Live/daiki kasho" blive tilføjet
som bonusnummer.

Andre ændringer

• Tjek kørernes fysiske udholdenhed, mens de hviler i udholdenhedsløb i B-Spec.
• Sortér garagen efter [Last Car Driven]
• Under [Weight Adjustment] i [Settings], kan spillere nu se ændringer på vægtbalancen
mellem front og bag, når ballastpositionen bliver ændret.
• A-Spec-køreren bliver nu vist på profilskærmen.
• I pit-menuen af B-Spec er tidsgrænsen for, hvor længe der kan gives ordrer, ændret fra
at nå ”0” i nedtællingen til ”Indtil bilen stopper helt op”.
• Sorteringen af numrene i musikalbummen er forbedret.
• Når der vælges en bane, der er lavet i Course Maker, fra banealbummet i Arcade Mode
eller GT Mode, kan spillere nu køre enkelte løb med op mod 16 biler. (Undtagen enkelte
baner som dem, der er lavet før opdateringen, samt grusbaner.)
• Det er nu muligt at tage 3D-billeder uden at tilslutte et 3D-kompatibelt tv.
• Det er nu muligt at eksportere 3D-billeder til [Billeder] på XMB™.

Rettelse af kendte problemer

• PDI har rettet problemet med tophastigheden, der blev angivet under
gearkasseindstillingerne af menuen Settings; tidligere var denne forskellig fra den reelle
tophastighed på bilen. Dette påvirker biler med den relevante tunede gearkasse samt
næsen alle racerbiler. Biler, hvor hvert gear var indstillet manuelt med en fuldt tilpasset
transmission i opdateringsversion 1.07 og tidligere, bliver ikke påvirket.
• En fejl, hvor bonus for online-login steg og faldt, er rettet.
• En fejl, hvor spillerens og modstandernes biler bremsede på de forkerte tidspunkter i
pitbanerne under B-Spec, er rettet.
• Et problem, hvor løbseffekterne blev slået fra efter indstillingerne blev ændret i
lynmenuen, er rettet.
• Et problem med, hvor beskidt olien var alt efter, hvor langt en brugt bil havde kørt, når
den blev købt, er nu rettet.
• Et problem, hvor dele af farverne på kørernes gear blev ændret efter 1.06-opdateringen,
er rettet.
• Et problem i mesterskaberne af GT Life, hvor modstandernes biler blev ved med at
bruge de samme dæk i det andet løb og fremefter, er rettet.
• Et problem, hvor menuens baggrundsmusik blev afspillet under fjernkørsel i stedet for
løbets baggrundsmusik, er rettet.
• Et problem, hvor spillet ”frøs”, når en garage, hvor det maksimale antal biler var
opbevaret blev åbnet, er rettet.

Sådan tjekker du din nuværende version

Hvis du vil tjekke din softwares nuværende version, skal du trykke på ”Manual”-knappen
nederst på hovedmenuen. Du kan derefter se versionsnummeret øverst til venstre på
indekssiden.

Hvis nummeret starter med "Ver. 1.10", spiller du den seneste version af spillet.

Hvis ikke, skal du trykke på PS-knappen og afslutte spillet. Spillet vil derefter blive opdateret
automatisk, når du genstarter din PS3™ og er tilsluttet internettet.


Det var noget af en omgang. Er du stadig med eller har vi mistet dig?


Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com