FIFA 12 preview og interview
Skrevet af Nikolaj Holm    Torsdag, 15. september 2011 20:20   
FIFA_12

Hvis du er ægte FIFA-fan har du sikkert allerede spillet fingrende møre i den nyligt udgivede FIFA 12 demo, men læg alligevel lige controlleren et øjeblik og se nærmere her. Gamerslounge har nemlig været en tur i Stockholm for at teste den fulde udgave af FIFA 12 og så fik vi taget en snak med David Rutter, der er producer på FIFA-serien.

Stockholm bød sidste mandag velkommen med et lettere ucharmerende regnvejr, der næsten udfordrer Danmark i verdensmesterskabet om gråt og kedeligt vejr. Denne dag skulle det dog handle om noget helt andet - nemlig det nyeste udspil i FIFA-serien, der om nogen har siddet på tronen af fodboldspil i den seneste tid. Traditionen tro byder efteråret på en ny version af FIFA og i år har EA rigtig mange nye tiltag at vise frem - derfor er det ekstra spændende, at vi både fik lov til at til at snakke med David Rutter om disse mange ændringer men også fik lov til at mærke, om FIFA stadig føles som FIFA!



Som EA viser i traileren herover, er der blandt andet forbedringer på følgende områder i FIFA 12: Forsvarsspillet er blevet revolutioneret, så det er blevet mere taktisk og manuelt. Der er en ny player impact motor, der skal forbedre kollisionerne mellem spillerne og gøre dem mere realistiske. Præcisionsdribling er blevet opdateret og skaderne er blevet mere gjort virkelighedstro. Desuden er pro player intelligensen forbedret og der er mulighed for at støtte din klub i "Support Your Club".

php9X02l5PM

Efter ankomst begynder dagen med interviewet med David Rutter, hvor vores brugere har budt ind med gode spørgsmål. Desværre skal David igennem godt 30 interview på dagen, så jeg får kun 10 minutter med ham, hvorfor det var et kort, men intenst interview. Det er meget tydeligt, at David brænder for FIFA og entusiasmen stråler ud gennem hans morgentrætte øjne, mens han besvarer mine spørgsmål. Jeg er sikker på, at han kunne snakke i timevis om FIFA 12 og jeg er nødt til at stoppe ham i hans svar så jeg kan nå at få stillet mere end et enkelt spørgsmål. Her er et referat af interviewet, som er baseret på de spørgsmål i brugere har indsendt til os:

Gamerslounge: Prøv at fortælle om, hvorfor i har valgt at gøre spillet mere simulationspræget og manuelt - specielt i forsvaret.
David Rutter:
Først og fremmest er vi godt klar over at FIFA både skal være for casual-spillere og de mere hardcore, derfor har vi også være meget spændt på at se hvordan folk reagerer på de nye ændringer i forsvaret. Vi startede vores playtests i USA, hvor de generelt ikke er så meget inde i FIFA som her i Europa og det vi fandt ud af var, at de faktisk foretrak den nye forsvarsmåde frem for den gamle, hvilket gjorde os sikre på at spillet kunne bære det. I det gamle forsvarssystem følte spillerne sig overvældet af det pres modspilleren lagde, hvor det nye system åbner mere op for angrebsspillet og tilføre dybde i forsvaret.

Gamerslounge: Hvilke tiltag har i gjort for at forbedre online oplevelsen?
David Rutter:
Tidligere parrede vi folk i head to head match making lokalt først og derefter udvidede vi derfra med den antagelse, at folk tæt på hinanden ville få den bedste forbindelse, hvilket så ikke altid var tilfældet. I FIFA 12 ser vi både på kvalitet, lokatitet og skill level samt hvor tit man quitter. Det forventer vi giver en bedre oplevelse samlet set, men når kampen kører bygger det stadig på peer to peer både på godt og ondt. Det samme gælder stort set for Online clubs, men det kører desuden på det EA kalder rebroadcasting, hvor spillerne connecter til servere i hver deres verdensdel som så videre connecter til en server der samler holdet på verdensplan. Vi har udvidet og opgraderet disse servere for at forbedre oplevelsen.

Gamerslounge: Er der planer om en spectator mode?
David Rutter:
Vi ved, at det er et stort ønske i communitiet, men det er ikke noget, man vil kunne finde i FIFA 12. Det er ikke en topprioritet pt. men det er noget vi arbejder på og man godt kan forvente at se det på et tidspunkt.

Gamerslounge: Er det muligt at foretage hurtige indkast, ssom det er muligt med frispark?
David Rutter:
Ja, det kan man. Dødbolde vil være noget mere situationsspecifikke i FIFA 12, så i situationer hvor forholdene er til det, vil man godt kunne kaste et hurtigt indkast.

php4lU7tXPM

Efter interviewet med David fik jeg et par timer i selskab med FIFA 12. Først og fremmest vil jeg, at det nye forsvarsspil virker rigtig godt. Man skal som spiller være mere aktiv og computeren laver sjældent den afgørende tackling, hvorfor man som spiller bliver tvunget til at tage flere chancer. Dette løsner mere op i spillet og man får mere plads i angrebet. Desuden tilføjer det nye kollisionsystem yderligere dybde til spillet, hvorimod de opdaterede præcisionsdriblinger virker farlige. Det kan i momenter sende tankerne tilbage på ældre FIFA-versioner, hvor bolden sad klistret til foden - men dette kan også være fordi man lige skal bruge noget tid på at blive bedre til at forsvare sig. Alt i alt vil jeg sige, at FIFA dog stadig føles som FIFA, men med lidt nye krydderier - jeg må indrømme, at jeg glæder mig til for alvor at kaste mig over det.


Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 16/09-11 10:50
Nørj jeg glæder mig - det kan virkeligt blive godt.
 
 
# cakke 17/09-11 08:20
nørj, jeg glæder mig til at tøre tue med west ham - can't wait.

Nu gør computeren jo ikke alt arbejdet i forsvaret tue
 
 
# tue69 17/09-11 14:08
Ha ha - Cakke du er dead meat. Du ved jeg vælger et eller andet australsk hold at tvære dig ud med ;)