Preview: Secret Files 3
Skrevet af Kristian Pedersen    Tirsdag, 11. oktober 2011 05:42   
secret_files_3

Er du bange for, at adventure genren er ved at dø? Så er der godt nyt i vente, for i 2012 er Deep Silver klar med Secret Files 3 og vi har fået lov til at kigge lidt på det allerede nu!

De fleste mennesker har nok på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med adventure genren.Til gengæld er der nok ikke så mange der ser mulighederne i den på nutidens spilmarked. Telltale Games er nogle af de eneste der er kendte for stadigvæk at levere varen, men Deep Silver har måske et produkt der henvender sig endnu mere til fans af genren. Peg og klik adventure genren havde sin storhedstid i 90'erne, hvor vi så Monkey Island, Leisure Suit Larry og mange flere. De seneste par år har de dog fået en lille renæssance og det gør en fan af genren, som jeg, glad igen.

Jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke kendte til Secret Files serien før jeg fik lov til at prøve det 3. udspil, men det tror jeg har været en kæmpe brøler. Spillet sætter dig i karakteren Nina's kontrol. Du skal på klassisk adventure manér klikke på alt i landskabet for at løse spillets puzzles, men der er også lidt minigames at finde rundt omkring i spillet. Hvis man har prøvet et adventure spil før, så er man straks hjemme i spillet, men man lærer det hurtigt uanset hvad.



Spillet ser ud til at blive en meget filmisk affære og det er ikke uden grund. Deep Silver er gået sammen med filmstudiet Neos Film og i de få scener jeg har været igennem fra spillet, kan det godt mærkes at det er professionelt. Spillet starter med at du styrer en gut i egypten, der får til opgave at ødelægge nogle skriftruller fra oldtiden. Derefter står du en en drømmeverden i en brændende kirke og du kommer såmænd også tilbage til virkeligheden i Nina Max's lejlighed, hvor du straks bliver bortført af et SWAT team. Ikke just standard for et adventure spil, men for fanden hvor føles historie allerede lækker og forskruet og de små CGI film klip, der binder det hele sammen, er blot flødeskum på lagkagen.

Historien virker til at være en meget kringlet affære og jeg vil ikke røbe for meget om den, men jeg vil dog sige at, jeg gerne vil vide hvad der sker med Nina og Max, for spillet virker meget dragende. De små minigames, jeg fik lov til at prøve, involverer blandt andet at du skal vælte en statue ved at fordele vægten fra side til side, og det er meget sigende om resten af det puzzles der er i spillet. Det er ikke ligesom Monkey Island, hvor man skal kombinere to fuldstændig tåbelige ting for at løse puzzles, her er det blot ting fra virkeligheden du tager i brug. Dermed virker opgave løsningen lidt mere simpel og brugervenlig, men du skal dog heller ikke forvente at du bare blæser igennem spillet.

En af de lidt mere sjove ting man skulle gøre i spillet, var at skræmme en rotte væk med en kattestatue og det er nok en meget god indikation for hvad vi kan forvente i det færdige spil. Der er selvfølgelig også mere komplekse puzzles, men indtil nu virker det som om at der er en stor mængde af lidt mindre puzzles. Hvis du sidder fast kan du også altid trykke på en knap i dit inventory og få vist samtlige punkter du kan gøre noget ved i banen, ganske lækker funktion!

Selve spillets udseende er ikke Crysis eller Battlefield, men det gør hvad det skal 100%. For mig er det heller ikke altid det vigtigste og slet ikke i adventure spil. Spillet formår at drage dig ind i universet og karaktererne og man behøver ikke naturrealistiske flammer eller vand for at være lykkelig altid. Samtlig spillets dialog er også indtalt med skuespillere, på tysk, men med gode engelske undertekster. Om der bliver lavet engelsk voice over, ved jeg desværre ikke noget om, det skal dog ikke skræmme dig væk, hvis du er adventure fan.



Spillet er stadigvæk under udvikling og derfor vil der måske også være ændret flere ting i spillet inden udgivelsen, men hvis Deep Silver fortsætter som det ser ud nu, så kan samtlige adventure fans godt finde pungen frem og glæde sig til 2012, når spillet rammer hylderne. Er du ikke i forvejen fan af genren, så er det nok ikke noget for dig, men jeg synes alligevel at du burde følge med i udviklingen op til release og se om det blev noget alligevel.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com