| Anmeldelse: Deus Ex: Human Revolution | |
|
 Deus Ex introducerede i 2000 en blanding mellem RPG og actionelementer til stor glæde for fans af begge genrer. Efter den fejlslagne 2003-efterfølger har Eidos og Square Enix slået hovederne sammen med ét eneste formål: at komme tilbage til grundformelen og dermed vinde spillernes gunst tilbage. Vi har kigget på Xbox 360 versionen af Deus Ex: Human Revolution for at finde ud af, om det er lykkedes. Deus Ex: Human Revolution er en prequel til det originale spil, og finder sted i 2027. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt for mennesker, at udskifte silikone med mekanik, når kroppen trænger til en opgradering, og netop denne form for mekaniske modifikationer er tidens helt store dille. Blandt de førende virksomheder indenfor branchen finder man amerikanske Sarif Industries, og til at vogte de ansatte i virksomheden har Sarif ansat vores hovedperson med det danskklingende navn: Adam Jensen. Naturligvis er det ikke alle, der er lige tilfredse med udsigten til, at forskellen mellem menneske og maskine, og en dag eskalerer denne konflikt, da bevæbnede aktivister bryder ind på Sarif Industries, hvor en ildkamp ender med at Adams kæreste, som er ansat i virksomheden, bliver dræbt, mens Adam selv såres i sådan en grad, at Sarifs egen opfindelse, de mekaniske kropsmodifikationer, er det eneste der kan redde ham. Efter en kort restituering er missionen nu åbenlys: Find ud af hvem der stod bag angrebet.  Herefter er spillet ganske åbent, også for spilleren. I bedste Deus Ex (årgang 2000)-stil er der tale om en hybrid mellem en RPG’er og et skydespil, som veksler imellem førstepersonsperspektiv i langt de fleste tilfælde, mens man i cover-mode ser Adam fra tredjepersonsperspektiv. Det helt åbenlyse gameplaydilemma er, hvordan spilleren ønsker at spille spillet. Via de såkaldte augmentations kan man nemlig opgradere Adam i to forskellige retninger, hvor man enten vælger at gøre Adam til en hårdhudet, terminator-tough satan, som kan konfrontere fjenderne direkte via overnaturlige kræfter og en abnorm glæde for varmt bly. Den anden retning er langt mere stealth-baseret, og her kan man blandt andet benytte sig af en augmentation, der gør Adams krop delvis usynlig for fjenden, ligesom man kan gøre Adam mere lydløs. Hvordan man ønsker at spille er som skrevet ovenfor op til spilleren selv, men jeg oplevede i langt højere grad tilfredsstillelse ved at tage den stealth-betonede tilgang, hvor banernes opbygning pludseligt skal studeres nøje, for at undersøge hvorvidt en ventilationsskakt kan bane vejen for at undgå en konfrontation.  Selvom fjenderne er nogle kradsbørstige typer, som ikke står tilbage for en god ilddkamp, så kan man gøre livet surt for disse via et opgraderingssystem på de forskellige våben, som Adam har og får til rådighed, men det ændrer dog ikke på, at ammunition er sjælden og den direkte kamp ofte har en dødelig udgang for vores helt. Foruden de fysiske og våbenbaserede opgraderinger kan Adam også benytte sig af psykiske opgraderinger, som gør ham til en bedre taler. En egenskab der ikke er helt så actionhelteagtig men til gengæld helt igennem brugbar. For vi skal naturligvis ikke have et RPG i det 21. århundrede uden at blive stillet overfor de obligatoriske valg undervejs i de mange dialoger, og her er Deus Ex: Human Revolution opbygget efter den typiske skabelon, hvor man kan være hård i filten, forstående eller et sted midt imellem. Her er den psykologiske opgradering vigtig, specielt fordi at de mange svarmuligheder præcist som i Alpha Protocol, ikke bare er ren proforma, men faktisk har stor betydning for spillets udfald. Foruden det ”mini-game” som dialogerne nærmest føles som, så vil man undervejs i spillet opleve, at Adam Jensen kan eller skal hacke flere forskellige elementer. En augmentation-opgradering kan gøre dette lettere, og det kan vise sig at være givet godt ud. For hvis man ser bort fra et par hackerier som er nødvendige for historien, så kan gode egenskaber med hacking-værktøjet åbne op for defensive forsvarskanoner, oplysninger og nye områder, som naturligvis indeholder ekstra sager til Adam.  Til trods for at nye våben og ekstra defensive kræfter er rare, så er det historien som gør hackeriet interessant. Historien er nemlig ikke ”bare” en fortælling om det dystopiske fremtidsmiljø, men derudover også et spørgsmål til os som menneske, for i hvor høj en grad bør vi tænke på etik og moral, når evolutionen byder os så mange muligheder, som det er tilfældet i Deus Ex’ verden. Augmentations er den store dille, men hvem har ret? Firmaerne der udbyder dem, eller aktivisterne? Man kan fortolke dette eksistentielle spørgsmål fra ende til anden, og det gør historien ekstra interessant. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg, når det kommer til gameplay, er stor fan af såvel historie som kombinationen af RPG og action, og jeg synes virkeligt at Deus Ex: Human Revolution er en oplevelse værd, målt alene på dette område. Desværre kan den tekniske del ikke helt være med. Grafikken er nydelig, men som mange andre current-gen titler bliver det hele en smule ensformigt til tider og så er animationerne til tider hakkende og ansigtsmimikken er i bedste fald mangelfuld. Loadtiderne er meget lange til tider, og det er lidt ærgerligt at sidde at vente på et spil, man hurtigst muligt vil i gang med at spille.  Den futuristiske stil holder dog hele vejen igennem, hvilket den til tider anonyme baggrundsmusik også understreger. Det kan lyde negativt, at musikken er anonym, men det er ikke tilfældet. Tværtimod sætter det en stemningsfuld scene, og når dialogerne er flotte og lydeffekterne gode, så er det bestemt ikke på lydsiden, at Deus Ex: Falder igennem. Det gør spillet faktisk ikke rigtigt på nogen områder, hvis man ser bort fra de lange loadtider og den til tider svingende grafiske præsentation. Alle med hang til en god shooter, med et twist af en storslået og etisk grænseoverskridende historie, bør prøve kræfter med Deus Ex. Det er 25-30 timer, som er godt givet ud. Til trods for at Human Revolution er godt, så bliver det dog næppe et spil, der skriver sig helt så tungt ind i spillets historiebøger, som det var tilfældet med den legendariske etter i serien. Men det betyder ikke at Human Revolution er et dårligt spil, tværtimod, det første spil var bare så forbandet godt.
|
Kommentarer:
Ah, jeg fik ikke nævnt at det var på Xbox jeg testede på. Men godt at høre at det ikke er et gennemgående problem for alle platforme.