| Anmeldelse: FIFA 12 | |
|
 Hvert efterår er spilbranchen vidne til det samme kapløb mellem Pro Evolution Soccer og FIFA-serien. Et kapløb om at vinde interessen fra de millioner af fodboldinteresserede gamere og dermed lade sig krone som årets konge af fodboldserierne. 2011 blev dog året, hvor EA og FIFA ikke bør sigte efter denne trone. De bør nemlig sigte meget højere end det. EA Sports har i år givet FIFA en seriøs overhaling, som rækker dybere end de sædvanlige gimmicks, som skal resultere i, at vi køber endnu en udgave af den prisvindende fodboldserie. Først og fremmest har FIFA skiftet look. Menuerne har fået sig et tiltrængt makeover, og fra startskærmen er alle valgmuligheder nu lagt horisontalt i stedet for det gamle vertikale design, og derudover sørger en ny farvepalette for, at hele designet er mere friskt og tidssvarende. Som noget nyt vil spilleren nu blive præsenteret med et XP-system fra det vi kender i moderne shootere og RPG’ere. Man tjener løbende XP ind og stiger i niveau, hvilket kan lyde en smule meningsløst, når nu det er et fodboldspil man sidder med. Det er det dog ikke, for når først forvirringen over dette nye tiltag har lagt sig finder man ud af, at der er en mening med galskaben. EA har nemlig udbygget hele EA’s sociale økosystem, og informationsflowet omkring vennernes meritter er nu mere massivt, ligesom det er blevet nemmere at se, hvor man ligger på vennernes interne rangliste. Man kan herudover benytte sin XP til det såkaldte ”Support your club”, hvor dine præstationer på banen udmønter sig i XP til din favoritklub, som dermed får hjælp i den samlede stilling. Hvis man vil booste sit XP-indtag, så kan man gå i gang med et challenge-system som det var tilfældet i FIFA World Cup 2006, dog med den forskel, at de forskellige challenges i FIFA 12 løbende ændrer sig. Eksempelvis var sidste uges challenge at vende et truende Chelsea nederlag på 1-3 mod United til sejr. Altså hentes udfordringerne fra det virkelige fodboldliv, og det er en virkelig lækker update.  En anden ny feature er det såkaldte 1 vs. 1 seasons, som er en modernisering af de almindelige rankede head-to-head kampe. Idéen er her, at man spiller for sin egen klub, som i starten befinder sig i 10. division. Man har så 10 kampe til at skrabe et bestemt antal points sammen så klubben kan rykke op. Hertil kommer en pokalturnering, som ved udarbejdelsen af denne anmeldelse dog ikke var startet. Man er naturligvis ikke låst til et enkelt hold, og man bliver automatisk parret med en modstander med samme holdstyrke som det hold man selv har valgt. Eneste belastning er, at man ikke har mulighed for at se, hvilket hold modstanderen vælger, inden kampen er i gang, så på forhånd tør jeg godt love, at Barcelona, Real Madrid og Manchester City bliver populære emner i denne gamemode. Synes man, at ovenstående er for poppet, så kan man spille kampe på sædvanlig vis, uden at det bliver registreret nogle steder. Det er dog karrieredelen der typisk får den største opmærksomhed fra offline-spillerne, og her er der også kælet for flere detaljer. Man spiller stadigvæk enten som spiller, træner eller spillende træner. Det er blevet nemmere og mere overskueligt at forhandle kontrakter, og man behøver nu ikke længere være en verdensklasse-manager for at kunne interessere store navne. Der bliver i langt højere grad vist interesse for dine egne spillere, også selvom disse ikke er transferlistet, og spillerne kommunikerer i langt højere grad med dig, eksempelvis når de er utilfredse med manglende spilletid. En fed lille gimmick er, at man på sidstedagen i transfervinduet nu ikke længere kører dagen igennem med et enkelt klik. I stedet starter man en nedtælling over dagens sidste 10 timer, hvorefter man kan følge mængden af handler og prisen på disse igennem den sidste transferdag, præcis som man kender det fra Sky Sports’ transfer-deadline-day.  Man kan nu også kommunikere med pressen og rise og rose holdet, enkelte spillere fra såvel modstanderen eller sit eget hold, eller endda også modstanderens træner. Herudover kan man åbne ungdomsakademier over hele verden, og hente uprøvede talenter ind på holdet allerede i starten af teenageårene, og på denne måde er et konstant spillerflow sikret, hvis man er én af dem, der gerne vil spille mange sæsoner. Det eneste negative punkt i karrieredelen er, at der til tider bliver lavet lige lovligt mange specielle handler. Jeg har startet karriere med fire forskellige hold, og hver gang skete følgende: David Silva til Arsenal, Sneijder til Man City, Nani til Tottenham og Modric til United. Sandsynligheden for at dette sker i virkeligheden må du selv vurdere. Foruden karrieredelen kan man stadigvæk lave sin egen pro, som forbedres i takt med at denne laver en række bedrifter. Man kan lave sit eget hold via Creation Centre, man kan spille i Be a Pro Clubs sammen med op til 10 andre IRL-spillere på banen og så er Ultimate Team vendt tilbage igen, til dem der godt kan lide at lege med samlekort, som kan købes og sælges på det virtuelle marked. Men nu til det essentielle, nemlig spillet på banen. Her er hele spilmotoren nærmest skiftet ud, hvilket resulterer i et nyt fysiksystem, som gør kollisioner mere realistiske, et nyt forsvarssystem samt muligheden for precision dribble. Selvom fysiksystemet er en lækker tilføjelse kan det ikke undgås, at flere situationer ser lige lovligt underlige ud. Dette sker specielt når flere spillere vælter rundt i den samme bunke eller pludseligt slår kolbøtter ved den mindste berøring, men overall giver det et bedre feel. Precision dribble er en lækker feature, som giver dig muligheden for at holde bolden tæt til fødderne, for at afvente den perfekte mulighed for at slå et hul, men det er dog ændringen i forsvarsspillet, der i min optik er det allervigtigste.  For hvor man før ”bare” har kunnet holde X/A-knappen i bund, hvorefter den nærmest spiller halsede efter modstanderens boldholder som en ivrig hundehvalp, så skal man nu pludseligt til at mestre forsvarsdelen i samme grad som angrebet. Jeg vover den påstand og siger, at dette vil vende op og ned på FIFA-ranglisten over de bedste nuværende spillere, idet der er endnu et aspekt på banen at arbejde på. Det fungerer sådan, at man skal placere sin forsvarsspiller i forhold til angriberen, og på det rigtige tidspunkt trykke på tackle-knappen. Hvis man har været tilpas afventende og placeret sig rigtigt er der intet problem, men misser man tacklingen fordi man er for ivrig, så er man allerede flere meter bagefter. Herudover kan man beordre spilleren til at være afventende overfor modstanderen, og man kan ligeledes hidkalde holdkammerater til at hjælpe. Det virker faktisk ganske godt, selvom det er svært at mestre, og det gør alt andet lige spillet på banen mere realistisk. Til tider føles systemet måske lige overdrevent kompliceret og svært, men al begyndelse kræver jo som bekendt læring. Man kan dog tvivle på, at alle vil være lige glade for opdateringen, men så kan man gå tilbage til det gamle system hvis det bliver for meget. EA har proklameret, at FIFA12 gør venner og fjenders AI stærkere, og selvom med- og modspillere langt hen af vejen reagerer som de bør gøre og i øvrigt meget realistisk, så kan jeg ikke mærke den store forskel på FIFA11 og FIFA12, når det kommer til specielt modspillernes syn for hinanden. De enkelte spillere reagerer instinktivt, forstået på den måde, at Messi dribler, Rooney fighter og Gerrard banker afslutter fra lange distancer, men modspillernes blik for hinanden og udnyttelse af holdets forcer er ikke blevet nævneværdigt bedre fra FIFA 11. Omvendt set skal det dog siges, at det allerede i FIFA 11 fungerede ganske godt, det er blot svært at se forbedringen.  Der er i øvrigt flere nye tweaks af kampdynamikken, såsom hurtige indkast, skader der opstår på baggrund af træthed, dommerkast, hurtige udskiftninger og meget, meget mere. Spillet flyder langt mere end det har været tilfældet nogensinde i en FIFA-udgivelse og det er tydeligt at mærke, at EA har fokuseret på at gøre spillet mere realistisk og hurtigt. Det ser også pænt ud, og til trods for at tilskuerne mest af alt ligner en udefinerbar masse, så er spillernes udseende, bevægelser og den generelle grafiske stil blevet bedre, ligesom banen, stadions og de små detaljer ligeledes har fået sig et mærkbart tryk i den rigtige retning. Med FIFA 12 tager EA ikke et skridt op af fodboldevolutionens stige, jeg vil nærmere betragte det som en mindre revolution. Spillet på den virtuelle grønsvær har aldrig været så realistisk og flydende som det er tilfældet nu, der er ingen akavede stop i spillet på grund af indkast, udskiftninger og deslige, og derudover så er FIFA blevet stærkere gameplaymæssigt, med introduktionen af det nye fysisksystem og i særdeleshed forsvarssystemet. Der er små ridser i lakken i form af udfald i fysiksystemet og de vanvittige handler i karrieredelen, men det er overfladiske ridser, som i øvrigt sidder i lakken på en toptunet sportsvogn. FIFA12 tager alt det, der fungerede i tidligere udgivelser og bygger en etage af lækkerier ovenpå. Som skrevet i starten af denne anmeldelse: EA kan tillade sig at sigte rigtigt højt med FIFA 12 og det tror jeg også de gør.
|
Kommentarer:
GOTY herfra