| Anmeldelse: Harry Potter and the Deathly Hallows pt. 2 | |
|
 Folk har stået i kø landet over, for at komme ind i diverse biografsale, hvor de har kunnet følge det sidste og afgørende kapitel i historien om Harry Potter ”drengen der overlevede”.Hvor filmen har fået fremragende anmeldelser og af mange er kåret som den bedste i serien, har spillet i hvert fald ikke imponeret mig. Det er 6 timer af mit liv, som jeg aldrig får igen. Jeg har aldrig forventet mig meget af EA’s Harry Potter titler, da de vægter deadline over indhold. Det har aldrig rigtig generet mig før, men jeg må indrømme at Deathly Hallows part 2, tog pusten fra mig. Hvordan kan man være bekendt at ende en æra på så sølle vis? Første indtryk af spillet var faktisk ikke dårligt, med en pæn præsentation af EA, Bright Light, spillets titel og en fin menu, med stemningsfuld baggrundsmusik. Desværre er det nok her det meste af arbejdet er lagt. Spillet starter, hvor det sidste slap med første mission i Gringotts Bank, hvor man skal finde endnu en af Voldemorts horcruxes. Man kører i en slags mine-vogn ned i dybet under Gringotts, da en sikkerhedsforanstaltning gør at man bliver nødt til at finde en vej til fods, hen til Bellatrix’ bankboks. Her starter så den første af mange(!) kampe med mere eller mindre stupide Deatheaters. Efterhånden som man får kæmpet sig vej dybere og dybere ned under Gringotts, får man introduceret de forskellige styremekanismer i spillet. Løbende bliver man introduceret for en række forskellige besværgelser, og her er der noget der virker som det skal. Styringen er fin og hver besværgelse har et unikt udseende og funktion: Petrificus Totalus, der fungerer som en slags sniper og hurtigt sætter enhver deatheater ud af spillet, men ikke affyres ligeså hurtigt. Expulso, som er hurtig og kan kæde-kastes. Impedimentia, der virker som en slags målsøgende missiler og kan tage en gruppe ned på én gang. Skjold i form af Protego, anti-skjold (Expelliarmus) m.fl.  Selvom der er mange besværgelser at lege med, er det kun få af dem der beholder underholdningsværdien hen af vejen og gameplayet bliver derfor ret hurtigt ensformigt. Man løber en fastlagt rute, som en af de velkendte figurer, gennem områder udenfor og inde på Hogwarts. Pludselig møder man et område med belejligt opsatte cover muligheder, så man er forberedt på de 2-3 bølger af deatheaters der skal til at spawne, efter de er ordnet løber man lidt videre og ”vupti”, endnu et område med cover, hvor det hele så starter forfra. Der er indsat nogle få afbræk fra det trigger-happy gameplay i form af en ”mini-bane” hvor man flygter, mod kameraet fra vand, ild, en bro der braser sammen o. lign, alt imens man skyder på fjender og debris der kommer mod en. Derudover er der mere eller mindre kedelige boss battles, hvor de fleste er mere ens end forskellige. Udover storymode byder Deathly Hallows part 2, på et challenge mode, der faktisk bare består af præcist de samme baner, man lige har kæmpet sig igennem, men nu på tid og med online leaderboards. Spændende!  Grafisk er spillet en del pænere end de tidligere titler, men stadig ikke noget der fejer benene væk under en. Banerne er pæne, men meget enkle i udseende, med gråbrune teksturer og med ”korridorer”, der ikke overlader meget at udforske. Hvilket desværre betyder at de collectibles der er i form af challenge levels, musik og character designs (som man kun kan kigge på fra menuen og som sådan ikke har nogen funktion i spillet, overhovedet) ikke er specielt udfordrende at finde. Lydmæssigt er det okay, effekterne på de forskellige besværgelser virker efter hensigten men voice-actingen er til tider ret belastende og kunne bestemt være bedre. Musikken er sindssygt flot og stemningsfyldt, men det skyldes udelukkende at den er lånt fra filmen.  Selvom Bright Light har hevet spillet i den rigtige retning, sammenlignet med tidligere titler, så er Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2, en sørgelig måde at slutte en saga på. De store følelsesrige scener falder igennem og virker mere komiske med de svage animationer og forhastede replikker, der bare skal bære os videre i historien hurtigst muligt. Spillet bærer, som så ofte før, tydeligt præg af at være rushed med alt for ensformigt gameplay og har en utrolig kort levetid, da en gennemspilning ikke tager mere end 6 max 7 timer og der er ikke megen grund til en tur til.
|
Kommentarer:
så filmen i tyrkiet dagen efter premiere, og biografen var nærmest tom... hihi
Forhåbentligt kommer vi til at se nogle gode HP-spil i fremtiden, nu EA ikke længere har film-licensen at smadre skamløst..
Tak for advarslen Christiny!