| Anmeldelse: Just Dance 3 | |
|
 Når discokuglen glinser, musikken starter og dansegulvet åbner sig, så er der ingen tvivl om hvor jeg er at finde… nemlig i baren med drengene. Dans har aldrig været min stærke side, og derfor er det lidt af en pragtpræstation, at Ubisofts Just Dance 3, rent faktisk får mig til at nyde at være til grin. For Just Dance 3 er utvivlsomt Kinects bedste party-dansespil. Hvis du er den hardcore danser, eller gerne vil have den perfekte koreografi, så er Dance Central spillene det bedste bud, men for os, for hvem kropsrytme er en by i Rusland, så er Just Dance 3 det ideelle valg. Dette skyldes flere faktorer. For det første er Just Dance 3 meget mere gavmild med scoren. Man får typisk belønning for armbevægelserne frem for alt andet, hvilket sikkert er et resultat af Wii-overgangen. Dette gør det dog også nemmere at duellere med for de fleste. Herudover belønnes man for flere forskellige tilgange til spillet, dette kan være kropsrytme, armbevægelser eller ”kreativitet”, som bedst kan betegnes som en trøstepræmie for dem, som ikke helt kan følge med.  For det andet tager spillet ikke sig selv seriøst som dansespil. Der er party-gaming i fokus, og med gamemodes for op til fire spillere, hvilket faktisk er umådeligt godt gået af Kinect-sensoren, så er der lagt op til en rigtig hyggelig aften i selskab med danseglade gæster. Kinect sensoren er skarp til at fange de mange bevægelser, så man kan altså ikke skyde skylden på drikkevarerne, hvis man ikke får ramt de rigtige bevægelser. Spillet har en flot præsentation. Grafisk er der tale om et neonvirvar, som egentligt passer rigtig godt til spillets glade tilgang til tingene. Der er naturligvis vanvittige dygtige dansere på skærmen, som hver især er stadset ud på den helt rigtige superdanse-agtige måde (vi snakker benvarmere og tonsvis af sminke). Man har naturligvis ikke en jordisk chance for at følge med, når disse sidesteppende, hoftevrikkende og armsvingende rytmemestre går i gang, men det er måske også netop erkendelsen af ikke at kunne følge med, der vil skabe største værdi for de fleste. Heldigvis dropper Just Dance 3 den for Kinect irriterende vane med, at skulle gengive samtlige sekvenser. Der er muligvis nogle, der synes det er det fedeste at gense sig selv flippe ud, men for os der gerne vil føle os seje, så giver dette tiltag en bedre mulighed.  Der er omkring 40 sange i spillet, og disse spænder vidt både i stil, hastighed og årstal. Dette gør, at de fleste deltagere sandsynligvis vil kunne finde en kendt sang i kataloget, og herudover er der naturligvis også DLC-mulighed. Et ankepunkt på denne front er, at det desværre kun er et udsnit af disse sange, som rent faktisk indbyder til den hyggelige 4-personers koreografi, mens de resterende blot beder spillerne om at lave de samme bevægelser ved siden af hinanden. Som noget nyt, kan man i PS3 og Xbox 360 versionerne af spillet benytte sig af Just Create mode, hvor man via en silhuet på skærmen kan koreografere sin egen dans. Disse kan uploades eller gemmes, hvorefter du kan sende vennerne i krig med din egen mere eller mindre umulige danserutine. Dette er en fed feature, om end en smule ubrugelig for os, hvis egne danserutiner typisk består af en urytmisk flagren med armene.  Just Dance 3 er ganske underholdende. Spillet giver den helt perfekte oplevelse til dem, som ikke har nogen ambitioner om at blive back-up danser i den næste Britney Spears video, samtidigt med, at man har muligheden for til gengæld at føle sig som én, der rent faktisk kan sit kram. Sangene er velvalgte, grafikken pæn, og der er god underholdning i de valgte koreografier. Desværre er spillet, som så mange andre i den stilklasse, beregnet til stunder med fest og farver, hvorfor det ikke gør sig som singleplayerspil, men hvis man kan leve med dette, så er der god value for money i Just Dance 3.
|
Kommentarer:
Det her spil er grunden til kæresten vil have Kinect. Er nok nødt til at anskaffe det og kinnect næste år.
God anmeldelse Jesper.