| Anmeldelse: LEGO Pirates of the Caribbean | |
|
 Det er endnu engang blevet tid til at endnu et større Film Franchise bliver Lego-ficeret og kastet på hylderne til børn og barnlige sjæle. Denne gang er det blevet ingen andre end Kaptajn Jack Sparrows tur. Som sædvanlig er filmseriens historie blevet flyttet ind i et mere barnligt og hyggeligt univers hvor historien udspiller sig i fantastisk plastik, mundlam mimik og hyggelig humor. Spillet er som de andre Lego spil et fornøjeligt og let tilgængeligt platformspil som selv de mindste kan være med på, krydret med små Lego relaterede gåder af variende sværhedsgrad. Lego spillene har altid haft en hyggelig charme i at kunne nikke genkendene til kendte scener fra de respektive filmseriers univers og de spøjse måder de udspiller sig for øjnene af dig i de kendte plastik brikkers omgivelser, og det er her at Lego: Pirates of the Carribean måske kommer lidt til kort. Har man ikke lige set film serien for nylig er der langt imellem de få ”Nåh ja, heheh” oplevelser man fik i spandevis i Star Wars og Indiana Jones spillene i samme serie – hvilket er forståeligt nok da de fleste jo nok har myrdet et VHS bånd eller to i deres levetid med de førnævnte film – hvorimod POTC er et noget nyere film franchise.  Spillet følger alle fire film, delt op i fem kapitler hver, som man så kan spille igennem igen og igen med forskellige figurer for at løse gåder man oprindelig ikke havde mulighed for, for at låse op for ekstra pokaler og de ufatteligt mange ekstra karakterer som findes i spillet. Antallet af ekstra karakterer er faktisk så stort at man ikke kan lade være med at tænke ”Hvar der virkelig så mange figurer med i de film?” Man opdager dog hurtigt af nogen af figurerne er så opfindsomme karakterer som ”Tatoveret Pirat” og lignende. Måske lidt for åbenlyst fyldmateriale. Grafikmæssigt leverer Traveller's Tale endnu engang varen – bevares det kan ikke være så svært at animere plastik blokke, men spillene har en spøjs og underholdene visuel side, og lys, regn og vand effekter blandet sammen med de firkantede blokke har aldrig set bedre ud.  I sin kerne lider Lego: POTC under de samme problemer som de andre Lego spil også har haft. Et 3D platform spil med en løs styring og en fast kameravinkel er ganske svært at skabe uden risikoen for en masse fejlbedømte spring og dødsfald fra spillerens side, men spillet er heldigvis ganske tilgivende på det punkt. Det skal dog også nævnes at styringen har fået en overhaling denne gang og det kan også mærkes – det hjælper bare ikke helt nok. Det er dog et system der fungerer og det skal nok tilfredsstille piratglade børn, og en af de bedste ting ved Lego spillene har jo altid været at tage sin søn/datter/lillebror/fætter/kusine/småfulde kammerat under armen og smågrine bygge og smadre sig vej igennem et velkendt univers i fællesskab. Jeg spillede mig vej igennem det meste af den første film uden at rigtigt kunne huske så meget af filmene, og småkedede mig egentligt lidt. Men efter at have pløjet mig vej igennem filmene igen var der dog lige pludselig en masse ekstra humor og fornøjelse at finde i spillet.  Om dine børn kommer til at elske spillet? Så absolut. Men om os voksne også kan lege med, afhænger lidt af om du i forvejen er fan af Kaptajn Sparrow, ellers ville det nok være en god idé at lige lave en pirat marathon før man sætter til søs. Som sædvanlig er det let tilgængelig og simpel underholdning med et glimt i øjet.
|
Kommentarer:
Men nu mangler jeg også at gennemføre det, men super anmeldelse!