| Anmeldelse: Monkey Island Special Edition Collection | |
|
![]() Vi er mange der mindes de gamle Monkey Island spil, med et smil på læben. De skæve personligheder, mærkværdige scenerier og den fantastiske stemning. Alt sammen tilpas krydret med en bunke hjerne vridende puzzles, som kunne tvinge enhver i knæ. Nu har Activision så udgivet de opdaterede udgaver af Monkey Island og Monkey Island 2: LeChuck’s Revenge i en collection udgave, som bestemt er et kig værdigt. Nu sidder du så måske og tænker; ”Jamen har jeg ikke lige betalt for og hentet begge opdaterede spil på min konsol, for ganske nylig?” – og svaret er jo, det har du. Desværre er der ikke meget nyt i collection udgaven, udover noget concept art og lidt baggrundshistorie, som man skal være die hard Monkey Island Buccaneer for at få noget særligt ud af. Er du til gengæld ikke bekendt med Monkey Island’s fantastiske univers, er collection udgaven en udsøgt mulighed for at få fingre i ikke én men TO ekstremt underholdende titler! ![]() Historien handler, uden at afsløre for meget, om den unge Guybrush Threepwood, som tager til Melee Island for at blive en berygtet pirat. Her bliver han sendt ud for at klare tre prøver, for at bevise at han har hvad der skal til. Vores kære Guybrush bliver dog sendt på afveje af hans uregerlige hjerte, da hans udkårende bliver kidnappet af den berygtede LeChuck og herfra møder vi både en trehovedet abe, spøgelser, kannibaler og en brugtskibs forhandler med så megen entusiasme at han kan sælge dig en hullet robåd, som var det et krydstogtsskib. Begge spil har en helt fantastisk tone med dårlige jokes og underspillet humor hele vejen igennem. Grafisk og lydmæssigt har spillene fået en ordentlig overhaling, fra hvad vi så i de gode gamle dage. Stilen er blevet mere ”cartoony” og passer den lidt skæve tone i spillet meget bedre end før. Lydsiden er utrolig flot, med fantastiske melodier og stemmeskuespil fra de samme som lagde stemmer til Monkey Island 3, så der er en rød tråd. Du kan til enhver tid vælge at skifte tilbage til den gamle version, med et enkelt tryk på en knap. Dog er dialogen ikke sat på den originale grafik, så det er mest for en tur ned af memory lane, hvis man tager en gennemspilning sådan. ![]() Styringen i spillet er opdelt på samme måde som vi husker det, med Guybrush’s utroligt dybe lommer som lager for diverse dimser der bruges til forskellige interaktioner med næsten hvad som helst. Dog er de gængse skub, åben, tale osv. i den nyere udgave skjult i en menu du fremkalder med din skulderknap, hvor de før var synlige på skærmen hele tiden hvilket gjorde ens muligheder noget nemmere at overskue. I Monkey Island 2 er det ligeledes blevet muligt at styre Guybrush direkte med styrepinden, hvor man før benyttede point and click. Det virker, men er til tider lidt omstændigt at få Guybrush den vej man ønsker. Derudover skal det nævnes at der i de nye udgaver er lavet et hint system, hvor man med et tryk på en knap kan blive hjulpet videre i teksten i stedet for at bruger timer på at overveje hvor din gummihøne skal bruges henne. For at opsummere er Monkey Island Special Edition Collection en fantastisk, men dog for nogle en lidt overflødig, pakkeløsning. Herfra får den dog et klart – ja tak!
|





Kommentarer: