| Anmeldelse: Transformers: Dark of the Moon | |
|
![]() High Moon Studios er sammen med Activision klar med endnu et spil baseret på Transformers universet fra filmene. Er store robotter hit eller skidt? Burde du bruge dine penge på noget andet? Følg med indenfor og læs om vores møde med det seneste udspil i Transformers serien: Transformers: Dark of the Moon. Sommeren er over os og det betyder store blockbuster film i biografen. Mange af dem ender også med at blive lavet om til et spil. High Moon Studios udgav sidste år det ganske fine War for Cybertron spil og de er nu klar med et spil der fortæller forhistorien til den nye Transformers: Dark of the Moon film. ![]() Historien i Dark of the Moon kan vi ligeså godt få få overstået som det første, for det er ikke derfor du skal spille spillet, hvis du synes det ser spændende ud. Spillet starter ikke ret lang tid efter den anden film i Michael Bay's Transformers serie, hvor jordens indbyggere regner med at Decepticonerne er forsvundet fra jorden. Optimus Prime og hans venner ved dog bedre end det og de bliver ved med at jagte Decepticonerne, ledet af Megatron, over hele jorden. Spillets historie bygger til at starte på Autobotternes kamp for at finde Decepticonerne og stoppe dem i deres onde gøren og prøve at stoppe dem i at komme i rummet. Den anden del af spillet handler om Decepticonernes forsøg på at finde informationer i NEST organisationens hemmelige anlæg, Megatrons forsvar af hans base samt Megatrons forsøg på at tø Shockwave op fra sin fangenskab i en is klump, som Optimus selvfølgelig prøver at forpurre. Spillet slutter som filmen starter og hvis du er kæmpe Transformers fan, burde du i det mindste give det en chance når det falder i pris, for lige at få lidt mere af seriens historie med. Den rodede og kedelige historie glemmer du dog hurtigt, når du først bliver sat i gang med at styre din yndlings Transformer i kampens hede. Spillet er en third person shooter det meste af tiden, da det er her er nemmeste at destruere de til tider uendelige mængder af fjender, du får kastet i hovedet. Hver enkelt Transformer har to forskellige våben til hver en tid, samt til specielle evner, der er unikke for hver Transformer. Da du jo er en robot, der kan ændre form, kan du selvfølgelig også lave dig om til mere civilt udseende fartøjer. Denne transformering er dog lidt ændret i forhold til tidligere Transformers spil, og du kan nu gå i Stealth Force mode. ![]() Stealth Force mode er en blanding mellem robot og køretøj, hvor du kan skyde imens du kører og dermed ikke gør dig ukampdygtig. Det virker i starten som en ganske nyttig form og en af de nye store features i spillet, men jeg brugte det nu ikke synderligt meget. Da spillets score er combo baseret, og du skal bruge næsten udelukken melee angreb til at holde din combo igang, brugte jeg for det meste den normale Transformers form. I flere sektioner i spillet skal du også transporteres over længere strækninger og der kan du blot bruge den normale køretøjs form, der giver boost og bedre hastigheder. Noget af det jeg bifalder allermest i Transformers, er de mange forskellige landskaber og objectives du får stukket i hånden. I de 7 store baner spillet byder på, vil du i de tre første være autobot, de tre næste være decepticon og til sidst være Optimus Prime. Igennem alle disse baner, vil du i hver bane benytte en ny Transformer og fordi de har forskellige egenskaber, ændres gameplayet nok, til at du forbliver interresseret. Når det så er sagt bliver spillet dog aldrig rigtig ophidsende og jeg følte tit at flere af gimmick scenerne i spillet, blev trukket for langt ud og til sidst ventede man bare på banerne sluttede, for at prøve noget nyt. En scene der er værd at tage frem, er i en af Decepticon missionerne, hvor du styrer Laserbeak, en metal fugl, der flyver igennem en NEST bunker. Scenen er så lang og virkelig uden meget action og føles bare som fyld, for at spillet liiiiige skulle blive lidt længere. Jeg havde hellere set flere skift i gameplay, istedet for at skulle bruge så meget tid på gimmicks, der ikke rigtig blive sjove at spille nogensinde. Jeg føler virkelig det er skidt, når det netop er Transformers man har med at gøre og man klarer at gøre robotter og eksplosioner uinterresant, hvordan lader man det ske? High Moon Studios beviste sidste år med War for Cybertron, at et Transformers spil kan være sjovt, så hvorfor træde et skridt tilbage. ![]() Når du har klaret dig igennem den alt for korte campaign, som jeg klarede på noget der ligner højest 5 timer, så er der heldigvis multiplayer at gå i krig med. Multiplayer delen er ikke ukendt for folk der har spillet War for Cybertron, men det er en skrabet udgave vi får denne gang. Spillet byder kun på tre forskellige gamemodes og det er de klassiske varianter, som vi ser i nærmest alle multiplayer spil i dag. De tre modes er Team Deathmatch, Deatmatch og Conquest. De to første modes siger sig selv og den tredje Conquest, er blot et objective baseret gamemode, hvor man prøve at få flest points, ved at kontrollere flest punkter i længst tid. Multiplayer delen er ganske fornuftig og med mulighed for selv at tweake de fire forskellige classes i spillet. Samtidig er der et XP system i spillet, der gør man unlocker flere ting i spillet og det er med til at give det en lidt længere holdbarhed. Spillets præsentation er ganske hæderlig og da det er lavet med Unreal Engine vil du opleve lidt texture load in tider. Spillet kører dog ikke silkeblødt hele tiden og du vil se frameraten tage nogle gedigne hug ned af til tider. Selv animationerne af forvandlingen fra Transformer til bil og tilbage ser ganske flot ud og spillets cutscens giver dig også nogle ganske fine action film øjeblikke. Generelt er spillet dog ikke nogen store oplevelse, men det er heller ikke grimt. Lydsiden er hurtigt glemt og det eneste højdepunkt her, er at Optimus Primes originale stemmer er at finde i spillet, men ellers er de mange karakterers stemmer ganske forfærdelige forsøg på at ligne dem fra film serien. Set over en bred kam er Transformers ikke noget dårligt spil, men det er heller ikke noget mesterværk. Spillet byder på nogle okay baner og muligheder, men singleplayer delen er blottet for replay value og multiplayer delen vil føles amputeret, hvis man har spillet War for Cybertron. Transformers: Dark of the Moon er et cash in spil, der skulle være færdig til tiden og det kan mærkes. Spillet kan kun anbefales til fans af Transformers eller folk der er uvenner med deres tegnebog. Tag hellere et smut i biffen og se den tredje film, for spillet er ikke værd at anbefale.
|






Kommentarer: