| Anmeldelse: Gears of War 3 | |
|
![]() I nogenlunde takt med udgivelsen af Xbox 360 maskinen, søsatte Microsoft og Epic Games en shooter som skulle vise sig at blive maskinens vel nok næst største flagskib. Gears of War, satte nye standarder for hvordan et 3. persons skydespil til konsollerne skulle strikkes sammen, og formåede med en intens og kompetitiv multiplayer at skabe sig en omfattende, og trofast fanskare. Nu er vi så nået til seriens tredje og sidste kapitel. Det er tid til at Marcus, Dom, og de andre medlemmer af Delta Squad, én gang for alle sætter en stopper for de kyniske Locust, og ikke mindst de nye "Glowies". To år er der gået, siden at "The Covenant of Gears", valgte at jævne menneskets sidste beboelige by, Jacinto, med jorden. Men lige lidt har det vist sig at have hjulpet på menneskehedens overlevelse, for problemet bunder ikke blot i de mange Locusts som stadig finder vej til overfladen. Det som før var levebrødet og brændstof for en hel planet, viser sig nu at være det største problem af dem alle: Imulsion. Den orange væske formerer mennesker, såvel som Locusts, til frygtindgydende dræbermaskiner kaldet Lambent, som nu truer begge racer.
Et enkelt lys er der dog i horisonten for Marcus og co. da det viser sig at Adam Fenix, Marcus' far, stadig er i live, trods en voldsom ulykke adskillige år tidligere. Adam påstår at have en virus som kan nedlægge hele Locust racen, så Delta Squads opgave er nu at finde Adam Fenix, og forhåbentlig sætte en stopper for tyranierne, inden at menneskerne blot er fortid. Historien i Gears of War 3 er overraskende godt fortalt, og den kommer godt omkring mange af seriens biroller som bla. Dom og Cole. Det kan dog ikke undgåes nogle gange at virke som et afsnit af Grey's Hvide Verden med et twist af proteinshake og anabolske steroider, men det holder, og fans af serien vil uden tvivl opleve en rutschetur af følelsesmæssige scenarier, hvad end man spiller alene, sammen med en kammerat via split-screen, eller sammen med tre andre over Live.
Hvis du ender med at købe dit eksemplar af Gears of War 3, kan du være sikker på at få fuld valuta for pengene. Foruden den fyldiggørende historie, kommer spillet selvfølgelig også pakket med en multiplayer, som fungerer fortrinligt, hviket, hvis man spillede Gears of War 2, er en enorm forbedring. Væk er de unfair host-fordele, og konstant dårlige forbindelser, og istedet spiller man igennem dedikerede servere verden over. Horde-mode er ligeledes tilbage i en ny og frisk indpakning hvor den helt store forbedring, er indførslen af et pengesystem som gør det muligt at købe fælder som bla. laserbarrikader og turretguns, efterhånden som du tjener penge for hver runde. Derudover, introducerer Epic også deres såkaldte Beast-mode, som er et fantastisk friskt pust til serien. Her er det i store drag det samme som Horde-mode, men den enorme forskel er, at kampene består af to hold, hvoraf det ene skal spille som Locusts, og forsøge at nedlægge COG holdet. Som Locust er det muligt at indtage rollen som alt fra små sprængfarlige Tickers, til store stygge Butchers, det er blot et spørgsmål om hvor længe man har lyst til at spare penge sammen, da de særlige "roller" koster ekstra. Jeg kan ikke umiddelbart se mig selv gå død i alt det materiale som Gears of War 3 kommer med, indenfor de næste mange måneder, og det er en lækker følelse at have, når man sidder med et nyt spil som man netop har brugt en del af sine hårdttjente penge på. Så hvis du er til hårdkogt action med fokus på samarbejde, som samtidig spiller og føles som et mesterværk, så er det Gears 3 du skal have snitterne i!
Grafisk bliver Xboxen presset til det absolut yderste af ramblokkene. Teksture, animationer, og baggrundsscenarier er alt sammen udført til perfektionisme, takket være Epic's egen trofaste grafikmotor, Unreal Engine. Samtidig får grafikken også virkelig lov til at udfolde sig i Gears 3, da spillet ikke er nær så mørkt og dystert som tilfældet har været med de to tidligere spil. Der spredes vidt i omgivelserne, lige fra ubeboede spøgelsesbyer, til golde ørkener, og frodige naturområder.
|






Kommentarer:
Underlægningsmusikke n fra startskærmen i Gears 1 er stadigvæk det der definerer hele min gamertid på Xbox 360, kan tydeligt huske det.