| Anmeldelse: Insanely Twisted Shadow Planet | |
|
 Summer of Arcade er med Bastion og From Dust startet ganske stærkt, og der er i den grad tale om alle gode gange tre med Insanely Twisted Shadow Planet fra spilstudiet Fuel Cell Games. Sammen med tegneren Michael Gagné leverer de nemlig endnu en glimrende sommeroplevelse på Arcade-platformen. Michael Gagné er måske ikke et navn, der vækker den store opsigt hos gamerne, men indenfor tegnefilm er han lidt af en størrelse, med blockbustere som Landet for længe siden, Quest for Camelot, Star Wars: Clone Wars og Drengen og Jernkæmpen på sit CV. Med Insanely Twisted Shadow Planet viser han, at en stærk visuel stilart ikke er forbeholdt tegne- og animationsfilm. Spillet omhandler, som navnet antyder, en tidligere frodig planet, som overtages af mørke kræfter, som mest af alt minder om små sorte organismer, som sammen har opslugt hele planeten. Du styrer et lille rundskib, som til dels skal kæmpe sig vej igennem tonsvis af udfordringer på planeten og til dels skal finde ud af, hvad der egentligt er sket. Det er dog explorer-delen der er det primære, mens baghistorien er en valgfri, sekundær fortælling.  I starten er det lille rumskib udstyret med en sonar-scanner, som kan identificere de mange forskellige genstande på planeten. Denne kan også bruges til vejledning under spillets mange puzzles, ligesom man kan bruge den til at finde fjenders svage punkter, samt de våben man skal bruge, for at udnytte disse. Undervejs kommer der mere udstyr til, og her løber man blandt andet i en roterende savklinge, en laser, et primært angrebsvåben, traktor-beams, missiler og andre effekter. Det lyder umiddelbart som om, at disse skal bruges i kamp, men oftest skal de nye enheder bruges til at løse de mange puzzles. Banerne varierer fra større fabriksanlæg, til mørke, men frodige jungler, en undersøisk verden, polarverdener og noget der mest af alt minder om en gigantisk losseplads. Alle har de til fælles, at der vrimler med fjender og puzzles, så spilleren skal være oppe på tæerne for ikke at ende som ormeføde, eller blive kvast på nogle af banens fælder. Det hele kører som en side-scroller, men man bestemmer som udgangspunkt altid tempoet, så ofte kan det være en fordel at gå stille frem.  Har man spillet Castlevania spillene på Arcade, så er man bekendt med spillets kort-opbygning. Alle endnu uopdagede områder vil være dækket på kortet, og der vil mange gange være belønning for at besøge hver en afkrog af det pænt store kort. Dette kan være alt fra achievements til artwork, små artifacts der afslører historien om de fjendtlige organismer, samt opgraderinger til våben og skjold, så det lille sårbare rumskib i stedet bliver en svævende krigsenhed. Til trods for at hver del af kortet byder på boss-kampe og tonsvis af fjender, så er det de mange puzzles der gør Insanely Twisted Shadow Planet til en ganske unik oplevelse. Mange af dem er særdeles gennemtænkte, og alle fysikkens love skal bruges, uanset om man skal bruge sin gribeklo til at arbejde sig imod stærk undervandsstrøm, sin laser og spejl-overflader til at skyde om hjørner eller sin traktor-beam til at flytte kasser gennem vægge. Man kan bruge massevis af tid på det, og man belønnes næsten altid for at komme tilbage til tidligere besøgte områder med nye egenskaber. Det kan dog varmt anbefales at æde hver en lille luns i sig af nye områder, for når først hvert et hjørne er besøgt og hver en collectible er samlet, ja så er der ikke meget at komme tilbage efter. Det tager så til gengæld også 6-8 timer, så levetid er der som sådan nok af til de 1200 Microsoft Points som spillet koster.  God levetid, geniale puzzles og pompøse fjender til trods, så er det Gagnés streg der er det mest enestående ved Insanely Twisted Shadow Planet. Grafisk set er det et særdeles spændende bekendtskab som viser, hvordan lys og mørke kan bruges til at skabe en helt igennem fantastisk verden. Det er svært at beskrive men det er i den grad imponerende og så gør det ikke noget at banerne er sat sammen med en stor grad af opfindsomhed. Lydsiden er der til gengæld ikke meget i, og typisk er der kun lidt småsprutten fra rumskibet der svæver rundt, samt lyde når dine mange skud hagler ned mod fjenderne. Hvis man er færdig med at besøge hver en afkrog på skyggeplaneten, så kan man kaste sig ud i det såkaldte Lantern Run, hvor man med op til tre andre spillere, skal føre en lampelignende genstand igennem en bane, som konstant bevæger sig mod højre, mens der i venstre side af skærmen er et gigantisk monster, som naturligvis er klar til at konsumere såvel spillere som lamper, hvis disse kommer for tæt på.  Man støder her imod en række forhindringer, som kræver brug af enten den primære kanon eller gribearmen, og spillet slutter først når samtlige spillere er døde eller samtlige lamper er væk. Spillere respawner undervejs modsat lamperne, så ofte kan det være en strategisk rigtig beslutning at ofre spillere i stedet for at ofre lamper. Det er ganske nervepirrende til tider, og spillet afhænger meget af, hvor gode, eller hjælpsomme dine medspillere er. Insanely Twisted Shadow Planet er en helt igennem fornøjelig oplevelse som alle med hang til en god platformer bør kaste sig ud i. Det skal dog ikke være spillet, som man bruger hele sin livsopsparing af Microsoft Points på, for det er relativt hurtigt overstået og bagefter er der ikke meget at give sig til. Men man får sig nogle ganske glimrende aftener i selskab med spillet under første gennemspilning, det kan simpelthen ikke undgås.
|
Kommentarer: