DM i Super Street Fighter 4 - praktisk info
Skrevet af Nikolaj Holm    Søndag, 3. oktober 2010 19:37   
DMssf4
Så er der mere info angående det kommende danmarksmesterskab i Super Street Fighter 4. I denne nyhed får du information om dato, tidspunkt, format, struktur, regler, pris og meget mere.

Som vi tidligere har nævnt her på siden, afholder Gamerslounge dette års officielle DM i Super Street Fighter 4 i samarbejde med Capcom ved J-Popcon messen. Siden udgivelsen af Super Street Fighter 4 er communitiet vokset og hvad kan man så ellers gøre end at samle tropperne for første gang for at finde den officielle danmarksmester. Kom og dyst uanset om du er nybegynder eller ekspert og mærk stemningen, som det danske fighting community er kendt for!

Praktisk info vedr. DM i SSF4:

Dato: Lørdag d. 13. november

Tidspunkt: warm up + sign up kl. 10 - 11.30, turneringsstart kl. 12

Sted: Gymnastikhuset i DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 KBH V

Format: PS3. Husk selv at medbringe pad eller stick, da vi ikke kan garantere, at der vil være mulighed for at låne ved turneringen.

Struktur: Indledende gruppespil med 4 deltagere i hver gruppe, hvor de 2 bedste går videre til Double Elimination, 2/3 runder, 2/3 kampe, 99 sekunder, intet handikap

Regler: Hvis spillerne ikke bliver enige om en bane indenfor 15 sekunder, vil denne blive valgt ved Random Select. Vinderen af den netop overståede kamp skal beholde den samme karakter, men kan vælge ny ultra, denne skal dog vælges før modstanderens.

Pris: 100 kr.

Vi annoncerer præmierne i den nærmeste fremtid.

Husk at melde dig til turneringen på facebook her.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# Jonas 03/10-10 23:25
Get hype =D
 
 
# da senzai 04/10-10 13:43
Bliver, der gjort reklame for DM andre steder end her, og i PopCon´ens program/folder? :)

Kunne være fedt, hvis der kom andre end the usual suspects
 
 
# holmenkolmen 04/10-10 20:21
Vi gør vores bedste, men markedsføringsbudget tet er på lige præcis 0 kr, så der skal arbejdes lidt for det.
 
 
# trashberry 04/10-10 13:52
Så skal man tidligt op på en lørdag, håber de har noget go kaff i DGI Byen
 
 
# positive 04/10-10 19:56
Satser også på god kaffe
 
 
+2 # magic 04/10-10 23:38
satser på en masse søde piger
 
 
+1 # Jonas 05/10-10 10:01
De strømmer til for at se de dygtige Street Fighter-spillere.
 
 
# trashberry 05/10-10 12:01
For hun vil ha en Gamer
 
 
# Trolle 05/10-10 12:12
satser på at få røvfuld, hvis konen overhovedet giver mig lov til at tage afsted (hun er sat til d.11 nov)
 
 
# stelzig 06/10-10 16:18
Er i kbh med skole dagene inden dette alligevel så jeg regner stærkt med at dukke op til turneringen, men jeg er en af de få som aldrig har lavet en bruger på facebook og ikke rigtig har lyst til at lave en bare for at kunne deltage til det her. Er det nødvendigt at signe op gennem FB?
 
 
# holmenkolmen 07/10-10 09:20
@ stelzig:
Er i kbh med skole dagene inden dette alligevel så jeg regner stærkt med at dukke op til turneringen, men jeg er en af de få som aldrig har lavet en bruger på facebook og ikke rigtig har lyst til at lave en bare for at kunne deltage til det her. Er det nødvendigt at signe op gennem FB? :P


Facebook er kun til for at se hvor mange der ca. kommer og for at lokke nye ansigter til
 
 
# MeatFries 25/10-10 18:58
Kan man som tilskuer komme ind gratis?