| Deluge DLC til Crackdown 2 er ude | |
|
![]() Har du savnet en grund til af game Crackdown 2 igen, så er der netop ankommet en god en af slagens på Xbox Live Marketplace! I dag melder ankomsten af den nyeste DLC pakke til Crackdown 2 sig. Navnet på den nye pakke er Deluge og den er rigt spækket med nye muligheder. I Deluge pakken finder du den nye Deluge mode, som er en arcade mode hvor du kæmper mod horder af fjender der bliver stærkere og stærkere, så der burde være rig muligehed for at dræbe en god bunke freaks. Du får også 16 spiller Capture the Orb, som er Crackdowns egen drejning af Capture the flag, hvor de kendte Crackdown våben og evner nok skal give sved på panden og afløb for aggressionerne. Nedenfor kan du se en lille smagsprøve på gameplayet i den nye mode. Som noget nyt kan dem der har Windows 7 Phone og det kommende Crackdown: Project Sunburst igennem Deluge optjene opgraderinger til denne version og omvendt. Det bliver spændende at se hvordan det foregår og om det er en ny trend at man unlocker ingame ting på tværs af platformene. Med i pakken følger selvfølgelig også 10 nye achievements der samlet giver 250 Gamerpoints og mulighed for at unlocke en række nye avatar awards. Deluge pakken er tilgængelig lige nu på Xbox Live Marketplace og kan hentes lige her, men der er også en trial tilgængelig af det nye DLC lige her, hvis du vil have en smagsprøve først. Hvis du slet ikke har spillet Crackdown 2, kan du læse Jesper Thuesens anmeldelse lige her og se om det er noget du burde gøre. |

