| Detaljer om det nye Xbox Dashboard | |
|
|
Den nye opdatering vil skulle hentes d. 4. november 2010 og derudover oplyser Microsoft følgende ændringer: Forbedret voice-chat-kvalitet – Det codec (en digital måde at kode og afkode lyd på) forbedres så du vil opleve bedre lyd i Xbox LIVE parties. Lettere at ændre gamertag – Hvis det nye gamertag du ønsker dig er optaget vil din avatar dreje lykkehjulet og foreslå 5 andre. Strømlinet virtuelt tastatur – Det gode gamle QWERT tastatur er blevet forbedret så det er lettere at benytte, specielt i spil eller programmer, hvor du flere gange skal skrive oplysninger. Bedre Xbox LIVE Marketplace – Det gælder områder, som eksempelvis at bladre igennem indhold og du skal nu ikke længere igennem så mange trin nå du ønsker at købe et eller andet. Slank avatar – ja den har vi nævnt før og det er for at din avatar ikke fylder så meget på skærmen når du spiller Kinect. Lettere forbindelse til trådløse netværk – Fremover vil du se en list over tilgængelige netværk, hvorefter du kan gå direkte ind og lave opsætningen. Sign ind og ud – forbedring så det er muligt at signe en profil ind og ud via alle tilsluttede kontrollere. Specielt anvendeligt til Rock Band. 1000 GS spil – der laves en speciel mulighed for at få en oversigt over de spil hvor du har hentet samtlige achievements i. Zune - bliver nu tilgængelig udenfor USA. Det giver resten af verden bedre muligheder for at lytte til musik og hente film. Det ser desværre ikke ud som om det kommer til Danmark i første omgang da kun England, Frankrig, Italien og Spanien er nævnt. |


Kommentarer:
Ja det er også det jeg i første omgang ser mest frem til
Jeg tror det har været en fejlfortolkning - det er alle dem man har 100 % i.