Duke Nukem og RISK på Marketplace
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 23. juni 2010 14:30   
Duke_Nukem_Top
To nye spil er nu tilgængelig på Xbox Live Marketplace og begge titler er klassiske på hver sin egen måde. Det første spil er Duke Nukem Manhattan Project som genoplives på Xbox Live Arcade. For 800 Microsoft Points kan du opleve eller genopleve den atypiske superhelt Duke Nukem i hans kamp for at beskytte New York og byens veldrejede hunkøn mod rumvæsener igennem 24 hektiske baner.

Herudover er brætspillet RISK blevet omdannet til et Arcade spil i EA's RISK Factions, som i bedste tegneseriestil tager de hektiske kampe med familien over stuebordet og et RISK-bræt videre med på din Xbox 360 konsol. Spillet koster 800 Microsoft Points, og for denne sum får du både local og online multiplayer med i købet.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com