Gears of War Kinect er on-rail
Skrevet af Jesper Thuesen    Onsdag, 9. februar 2011 11:23   
Gow_top

Ifølge unavngivne kilder tæt på Gears of War Kinect projektet, så er spillet stadigvæk i levende live og på vej på markedet. Men det bliver ikke Gears of War som vi kender det.

Kinect titlen vil nemligt være en on-rail shooter, altså en shooter, hvor character control er sat ud af kraft, og spilleren bevæger sig i en forudbestemt bane, hvor denne så skal skyde på alt hvad der rører sig.

Det er Kotaku der bringer disse spændende nyheder, om end det nok næppe vil tilfredsstille die-hard Gears of War fans at høre, at deres elskede serie er kogt ned til en statisk oplevelse, hvor store dele af det originale gameplay er skåret væk.

Til gengæld glæder vi os til at save modstandere i tusinde stykker ved hjælp af Kinect, vel at mærke hvis der rent faktisk er sandhed i rygterne.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com