| Hydrophobia får pris og dato | |
|
![]() Microsoft har afsløret det længe ventede Hydrophobia som en del af deres Game Feast kampagne i efteråret. Spillet, der udvikles af Dark Energy Digital vil udkomme d. 29. september 2010 til en pris af 1200 Microsoft Points. Hydrophobia er lidt af en legende på spilfronten, idet spillet efterhånden har været på vej i årevis. Først var det marts 2009 der var den forudbestemte releasedato, men grundet manglende udviklingstid blev denne så rykket til en tidligere ukendt dato. Denne kender vi nu, og det er altså ultimo september at vi skal igang med at pjaske i vand. For vand er, som spillets navn også hentyder til, ét af spillets omdrejningspunkter og efter sigende er det den mest realistiske fremstilling af vand på den virtuelle front nogensinde. Hydrophobia udgives af Microsoft Game Studios. |

