Kinect med lille overraskelse
Skrevet af Jesper Thuesen    Lørdag, 7. august 2010 23:18   
Kinect
Den seneste patentliste for Kinect viser en lille overraskelse som næppe kommer til at betyde noget for mange af os, men til gengæld er en signifikant forbedring for dem det har indflydelse på. Kinect vil nemlig understøtte ASL (American Sign Language) og dermed får hørehæmmede altså mulighed for at udtrykke sig, endda i en voice chat.

Systemet fungerer således, at brugere af tegnsprog vil kunne anvende denne kommunikationsform. Stumme mennesker vil endda kunne bruge det i en voice-chat, hvor tegnsproget transformeres til tale via Kinect, således den normalt talende og hørende vil modtage kommandoerne.

Hvorvidt der er tale om en fuldstændig understøttelse af tegnsprog, eller kommandoerne er kogt ned til de mest anvendelige, som PWNED, LEET eller NOOB melder historien dog intet om.
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com