Microsoft introducerer Xbox Live Family Pack
Skrevet af Jesper Thuesen    Tirsdag, 22. juni 2010 15:04   

Xbox_Live_logo
Microsoft har planlagt at sende en Xbox Live Pakke afsted som henvender sig til hele familien. Så står du som familiens overhoved og skal holde styr på de andre medlemmers færden på den kære Xbox, så har du nu muligheden for at styre en del af den. Microsoft's Family Pack er nemlig beregnet til selvsamme formål.

Pakken består i bund og grund af et Family Center, hvor du kan fordele Xbox Live Gold medlemsskaber til de forskellige familiemedlemmer, fordele Microsoft Points, sætte tidsrammer for børnenes spillevaner og sågar overvåge deres gang på Live og Xbox.com. Derudover vil der være eksklusivt indhold til familien og diverse tilbud.

Indtil videre fortælles der ikke meget om prisen, andet end at fire Xbox Live Gold medlemskaber vil koste i omegnen af 99$, altså noget af en besparelse. Derudover fortælles det også, at konceptet til være tilgængeligt i november og lur mig om ikke det er et forsøg på at gøre konsollen mere familievenlig og mindre hardcore, til når Kinect udkommer.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com