| Nyko Kinect Zoom til august | |
|
![]() Hardware- og gadgetproducenten Nyko har bekræftet, at deres zoom-tilføjelse til Xbox 360's Kinect vil være på gaden d. 23. august i år. Kinect Zoom-enheden er en lille linse, som sættes på Kinect-kameraet med det resultat, at Kinect skal bruge 40 procent mindre plads. Dette er enormt handy for folk, som ikke bor på en mellemstor herregård, og mon ikke specielt studerende i mindre lejligheder får rigtig god gavn af Nykos lille tilføjelse. Det skal hertil siges, at Nykos Kinect Zoom hverken bruger ekstra strøm eller kræver nogen form for modificering - batterier skal man ligeledes ikke bøvle med. Microsoft har kommenteret på Nyko-enheden og fortalt, at man fraråder Kinect-spillere at bruge linsen, idet det ikke kan garanteres at spillene kører optimalt. Men hvis du alligevel tager chancen, så forventes det at Nykos Kinect Zoom vil koste omkring 200 kr. |


Kommentarer:
Både det, og så det faktum, at sådan en tilføjelse jo lidt skriger af, at produktet ikke helt var godt nok til at starte med :)
Men allerede fra start af kunne man jo se undersiden af en avatar sko .. Eeeh .. Futuristisk!
Ja det var den eneste grund til at jeg købte min!