| Super Star Wars på Xbox 360? | |
|
![]() Én af de mest elskede universer på såvel film, serier og spil er uden sammenligning George Lucas' Star Wars univers, som er blevet fortolket og genfortolket utallige gange. Nu er der måske endnu en genfortolkning på vej. Helt specifikt drejer det sig om Super Star Wars, som er den gamle Super Nintendo udgave af Star Wars 5 og 6, hvor man i bedste platformstil styrede Luke Skywalker, Han Solo, Chewbacca og endda de nuttede Wookies i deres kamp mod mørkets kræfter. Det er LucasArts' executive producer Haden Blackman der udtrykker glæde over de muligheder som en next-gen konvertering af den gamle klassiker der findes på det nuværende spilmarked. Samtidigt fortæller han dog, at LucasArts' strategi netop er, ikke at kigge tilbage på de gamle spil, men søge nye veje - dog ville han elske at se Super Star Wars genoplivet til eksempelvis Arcade konceptet. Jeg tror jeg taler for de fleste Star Wars fans når jeg siger, at jeg glæder mig til at se hvad der dukker op fra universet. Indtil da må vi glæde os over at Star Wars: The Force Unleashed 2 er på vej. |

