| Trenched kommer endelig til Europa | |
|
![]() Er du en af dem der så frem til Trenched og græd lidt inden i da vi ikke fik det i Europa? Så er der godt nyt senere på måneden, for der får vi spillet i Europa under nyt navn! Trenched er et mech spil lavet af folkene bag Psychonauts og Brütal Legend. Spillet skulle være kommet tidligere på sommeren, men på grund af rettighedsproblemer i Europa måtte det ikke udkomme. Spillet ser dog dagens lys den 22. september under et nyt navn og vi får endda lidt ekstra for at have ventet. Spillet vil nu hedde "Iron Brigade" og skifte navn på alle markederne. Når spillet udkommer i Europa vil der samtidig være gratis DLC til spillet og tweaks til spillet, blandt andet i form af en ny survival mode. Samtidig har Double Fine udtalt at der er mere DLC på vej til spillet, så der burde være gode grunde nok til at give spillet en chance. Spillet vil koste 1200 Microsoft points, når det lander den 22. september. |

