USB support til Xbox 360 kommer snart
Skrevet af Jesper Thuesen    Fredag, 26. marts 2010 16:38   

Xbox_360

For første gang siden konsollens fødsel tilbage i 2005, giver Microsoft nu Xbox 360-ejerne mulighed for at lagre savegames og andre ting via USB.

Førhen har Xbox 360 ejerne været tvunget til at opgradere deres Harddisk-størrelse, såfremt de løb tør for plads på den nuværende harddisk, men den tid er fra d. 6. april 2010 en saga blot, for der introducerer Microsoft USB-support til Xbox 360.

USB supporten vil give dig mulighed for at lagre savegames og andre pladskrævende elementer direkte på din USB nøgle, den eneste begrænsning er dog, at USB nøglen max må være 16 GB stor. Så er det jo så bare om at udnytte samtlige 3 USB-indgange på Xbox'en for at få den maximale udnyttelse.

Oplysningerne blev førhen spredt på internettet som et rygte, men idag har Major Nelson altså taget bladet fra munden og afsløret, at der er hold i gætterierne.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com