|
Xbox 360 driver Microsoft regnskab frem |
|
Skrevet af Jesper Thuesen
Fredag, 22. Juli 2011 13:32 |
|

Microsoft har i nat fremlagt et regnskab, som blandt andet viste en rekordstor omsætning på USD 17,37 milliarder.
Og dette skyldes blandt andet en positiv udvikling i Entertainment divisionen, hvor blandt andet Xbox 360 og Kinect har sørget for en omsætningsstigning på 45 procent i forhold til året før.
Dermed trodser salget af spillekonsoller altså den generelle økonomiske trend, hvor gældskriser, gældslofter og arbejdsløshed er en daglig del af overskrifterne. Konklusionen? Ja enten har gamere for mange penge, eller også burde vi klappe os selv på skuldrene, for så er der da i det mindste ét område, som ikke er rent økonomisk elendighed.
|