Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Det tænker vi om: Mass Effect 3

 

0
Posted 18. januar 2012 by

 
Artikel
 
 

ME_Top

Her på Gamerslounge-redaktionen kan vi godt lide at konversere og diskutere om hvad der rør sig indenfor det spændende spilunivers vi alle holder så meget af. Et emne som gang på gang er blevet rundet, er EA og Bioware’s RPG pioner Mass Effect, der den 8. marts ser sin definitive afslutning med sit tredje kapitel. Den gode Morten og undertegnede, valgte på en kold og grå eftermiddag, at sætte os ned og gå i dybden med Mass Effect 3, på baggrund af hvad vi ved, og har prøvet indtil nu. Her er hvad der kom ud af det.

Man må sige at Mass Effect serien har rykket sig gevaldigt for hvert nye udgave der er udkommet. Går Mass Effect 3 hen og bliver for meget shooter, og for lidt RPG?

Hvis man skal tage den helt fra starten af, så gik det første Mass Effect meget nemt hen og blev for uoverskueligt, med diverse ekstra modifikationer som hvert enkelte armor-del og våben skulle tildeles, og som hvert medlem af dit hold skulle have. Mass Effect 2 gjorde op med den del, og tog et drastisk skridt imod lettilgængelighed og fokuserede mere på det actionbetonede gameplay. Mass Effect 3 virker som om at udviklingen har taget endnu et skridt imod den kommercielle masse. Styringen er ultra skarp og responsiv, og de eneste rigtige tilbageværende RPG element i serien, er det dybdegående samtalesystem som har fået et lille nøk opad siden sidst, og selvfølgelig ens mange evner som skal opgraderes.

Så man må nok erkende at Mass Effect 3 bliver meget mere en shooter end et RPG spil, men det er svært ikke at være dybt imponeret over hele Mass Effect universet, historiefortællingen, og de mange originale karaktere, så hvis Bioware blot bibeholder dem, så bliver det nemt at se igennem negligeringen af seriens rollespilselement.

Mange har været skeptiske omkring indførelsen af multiplayer til Mass Effect serien. Hvad er jeres tanker?

I det store hele, så hælder vi mest til dem med nej-hatten på her. ME og ME2 har givet så enormt mange underholdende timer, at man snildt kunne undvære en multiplayerdel i 3’eren, hvis man selvfølgelig går ud fra at ME3 bliver bare mindst så omfattende som sine forgængere.
Dog skal Bioware samtidig have et skulderklap for at tage den chance som det nu engang er, at indføre en wave-baseret multiplayer i en RPG-titel. Vi har tiltro til at Bioware ved hvad de gør, vores bekymring er bare om hvorvidt det kommer til at ende ud som en ligegyldig tilføjelse, der i længden bare bliver en ubrugt plet på startmenuen, eller om det rent faktisk vil have nogen form for relevans for fans, såvel som for nytilkommere af serien.

Nu har der jo endnu ikke været meget info at hente omkring multiplayer, så man skal på nuværende tidspunkt også passe på med med at drage forhastede konklusioner, men det at du bla. får de ting du optjener i multiplayer med over til din singleplayerkarakter, er da bestemt med til at tirre nysgerrigheden.

Sådan helt overordnet set, hvad har i så af forventninger til Shepard’s sidste eventyr?

Vi kan simpelthen ikke vente med at få snitterne i Mass Effect 3! Siden jeg [Jesper] første gang gennemførte ME2, og overværede den storslåede slutning, som gang på gang giver mig kuldegysninger, har jeg blot ventet på det sidste kapitel.

Det er altid noget særligt at følge en serie fra dens spæde start, og helt frem til dens definitive afslutning. Der er sket rigtig meget siden 2007, og den evige diskussion vil altid gå på, om ME i sidste ende er blevet for action-orienteret. Men uanset synspunkt og holdning, så kan vi ikke komme udenom, at Bioware gang på gang har leveret en storslået og unik oplevelse, som har sendt os igennem en følelsesmæssig rutschetur. Så det er svært at se hvorfor ME3 skulle være anderledes på den front. Tværtimod så tror vi at Bioware lige giver den en tand ekstra som de har lovet, og gør Shepard og resten af holdet på Normandy skibet den ære som de fortjener.

 

Comments

comments


Jesper Nielsen

 


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment