Jeg har været så heldig at prøve Dragons Prophet i weekenden 17. til 21. maj hvor den lukkede beta løb af stablen. Og hvis jeg ikke var interesseret i det før, så er jeg det i hvert fald nu.

Dragons Prophet bliver udviklet af de samme mennesker der stod for spillet Runes of Magic, og ligesom Runes of Magic er spillet et free-to-play MMORPG. Spillet er sat til at komme ud i sommeren 2013.

dragons prophet 01Spillet er på mange måder et meget traditionelt MMORPG, som World of Warcraft og Guild Wars. Det indeholder altså en meget lignende opbygning, med classes, quests, levels, skill og alt det der skal til for at lave et godt MMO spil.

Man har muligheden for at spille 4 forskellige classes disse er; Guardian, Ranger, Oracle og Sorcerer. Hvis man er vant til at spille MMO spil, opdager man her at man ikke har det store udvalg i Dragons Prophet. For at sammenligne har man i World of Warcraft 13 racer og 11 forskellige classes hvor man i Dragons Prophet kun har de 4 classes. Der er en meget simpel grund til at det forholder sig sådan, og det er DRAGER!.

dragons prophet 02Jep, du hørte rigtigt, Drager. Og mange af dem! Det er sådan at Dragons Prophet lever op til sit navn. Spillet indeholder på nuværende tidspunkt over 300 forskellige drager, her skal man dog have i baghovedet at spillet stadig er i beta. Det er altså her at Dragons Prophet kompensere for det ringe udvalg af classes. Spillet er bygget op omkring drager, ligegyldigt hvilken class man spiller så er man den fødte dragetæmmer. Når man har tæmmet en drage bruges denne som ens pet, mount og companion. Dermed kan din drage både hjælpe i kamp og ved transport, derudover kan dragen udstyres med rustning og kan stige i niveau.

Over 300 drager i alle mulige forskellige afskygninger. Der er nogen der løber hurtigt, noget der flyver og nogen derdykker. Der er drager som kan bruges som Tank og drager der kan bruges som DPS, altså er der virkelig mange forskellige drager.

Kigger vi på kampsystemet i spillet finder vi mange ligheder med nyere MMO spil. Denne del  er meget action baseret, da det i høj grad gælder om at hoppe til siderne og derved undvige de angreb ens fjender fyrer imod en. Meget lig f.eks. Guild Wars 2 er der ikke noget der hedder auto-shot/target, alle ens angreb er skill-shots. Det vil sige at man selv skal sigte og ramme fjender, hvor man i f.eks. World of Warcraft kan låse sig fast på en fjende og derved være sikker på at ramme hver gang.

dragons prophet 04Det føles næsten som om at udviklerne har haft mere fokus på opgradering af ens drager end ens karakter. Dette er slet ikke nogen dårlig ting. Det skaber en helt ny atmosfære i spillet end man har set i andre MMO spil. På denne måde er dette meget traditionelle spil et meget innovativt og nytænkende spil.

Spillet er som sagt i beta lige nu, det vil sige der er fejl og mangler. Derfor giver det ikke mening at anmelde spillet da det slet ikke er repræsentativt af det endelige produkt. Der er mange andre spændende aspekter i spillet end bare drager. Muligheden for at eje en ø som guild eller for at bygge samt indrette sit eget hus er alt sammen en del af spillet.
Spillet virker meget gennemført og gennemtænkt. Jeg glæder mig meget til at se hvor det bærer hen og hvordan de vælger at forsætte udviklingen af spillet. Så snart den endelige version er ude kommer jeg med en anmeldelse af spillet. Du finder spillet via dette link.