Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Gamescom 2018 overblik

 

0
Posted 25. august 2018 by

Det er syvende år i træk at vi fra GamersLounge har besøgt GamesCom i Køln, der i år fejrede 10 års jubilæum. Det er verdens største messe for spil med et udstiller areal på 201.000 kvadratmeter for de 1.037 udstillere fra hele verden og de mere end 370.000 besøgende (2018 tal). Her får du sammendraget med links til de nyheder hvor vi går lidt mere i detaljer.

HP

Det første der blev annonceret var allerede 20. august hvor Nvidia præsenterede deres nye grafik teknologi GeForce RTX. Den var repræsenteret på messen som startede 21. august og hvad var mere naturligt end at tage en tur forbi HP som havde et tower system klar med et RTX 2080 kort. Hvis du mere er til en gamer laptop så har 15″ modellen fået et design og teknik løft. Du skal også checke det nye headset med køling. Her er mere om HP’s gamer serier.

IO Interactive

Danske IO Interactive var også repræsenteret hos deres udgiver Warner Bros. Vi fik en snak med Eskil Møhl der er Associate Game Director på Hitman 2. (til venstre i billedet). Deres vision for Hitman med titlen “World of Assassination” får rigtig luft under vingerne når Hitman 2 udkommer 17. november. Udover de nye missioner så bliver det en platform for hele sæson 1. Så har du Hitman så kan du spille alle de tidligere missioner med den opdateret spil mekanik. Du kan læse mere her.

Activision

Forsaken som er kommende udvidelse til Destiny 2 blev kåret som “Bedst Add-On / DLC”. Det blev annonceret at alle med Destiny 2 d. 1. september kan komme til at prøve den nye gamemode Gambit som blander PvE og PvP. Vi spillede en kamp som hvor vi også prøvede den nye exotic bue. Desuden bød Activision på gameplay på både Spyro, Call of Duty og Sekiro: Shadows Die Twice der kommer 22. marts 2019. Sekiro er også kåret som Best of gamescom og som Best Action Game.

Blizzard er også en del af Activision familien og her kiggede vi på Diablo III til Nintendo Switch som indtil videre er sat til udkommer “i år”.  Det så rigtigt god ud og jeg kunne ikke se forskel på det jeg ellers har spillet af Diablo 3 på PC eller konsol. Du kan læse/høre interview med Steve Cotton, Game Director på Destiny 2: Forsaken her. Denne nyhed viser det samlede overblik fra Activision.

Bandai Namco

Bandai Namco har ikke mindre end 7 meget forskellige titler i den nærmeste fremtid. Der er selvfølgelig Soulcalibur VI og Ace Combat 7 som har været kendt gennem længere tid. Jump Force har fået flere karakterer annonceret og for mig stadig en af de største annonceringer der kom fra E3. One Piece World Seeker er en action adventure baseret på manga universet Once Piece. Det er en af de titler som jeg ikke har været opmærksom på. Da Bandai Namco gav mulighed for at vi kunne prøve alle titler var dette en meget positiv oplevelse. Du kan se Gamescom traileren nedenfor. 11-11: Memories Retold er en kunstnerisk fortælling med en stjernespækket rolleliste om to skæbner under Den Store Krig (1. Verdenskrig). Det er visuelt flot, i en stil som minder om oliemaling, selvom det er et mere dystert emne. Dystert bliver det også med The Dark Pictures Anthology – Man Of Medan. The Dark Pictures Anthology bliver en serie af spil som varer en 4-5 timer og som udvikles af Supermassive. Det er dem bag Until Dawn der udkom eksklusivt til PlayStation 4. Denne gang bliver det til alle platforme. Alle bygger på en eller anden form for fro vandrehistorie (Urban Legend) hvor den første bliver Man of Medan. Sidste var  Twin Mirror som udvikles af Dontnod. Det er dem som også har lavet Remember Me. Det er en fortælling hvor du konstant har følgeskab af den lille djævel eller engel på din skulder som hvisker gode råd. Vi har traileren og mere her.

Housemarque

Finske Housemarque som har givet os titler som Nex Machina, Aliennation og Resogun vælger med Stormdivers en helt ny retning. Det bliver et battle royale som faktisk er baseret på at kæmpe. Der er ikke noget med at gemme sig i en busk indtil det stort set er slut. Der bliver opgraderinger så du kan følge fjenders fodspor, 3 forskellige klasser og masser af andet spændende gear. Jeg talte med Mikael Haveri fra Housemarque om skiftet fra acrade til 3D shooter. “Det er klart at fans som elsker vores arkade spil gerne ser flere af dem. Der er desværre et meget lille publikum og vi har rodet med idéen til Stormdivers et stykke tid. Faktisk længe inde mange andre er kommet på markedet. Det er rigtigt at Stormdivers ved udgivelsen kommer med en last man standing gamemode. Det er så planen at vi vil udvikle spillet der fra. Dermed skal Stormdivers blive mere og dermed adskille sig fra de mere generiske udgivelser. Vi kommer heller ikke til at have lootbokse. Det bliver som alle andre af vores spil med en betaling som start. Der bliver selvfølgelig ting som du kan finde. Det kan være et specielt våben hvor du f.eks. skal slå mindst to ihjel for at få det permanent. Sådan har vi mange forskellige idéer. Vi tror på konceptet og vil arbejde til det fungerer. Vi lytter gerne til feedback så meld dig til beta’en”. Hvis du ikke har gættet det så er den måde spille området bliver lavet mindre på ved hjælp af storme som raserer planeten. Vi har det seneste om Stormdivers her.

Du kan du tilmelde dig beta programmet her: http://www.housemarque.com/games/stormdivers/

Nintendo

Nintendo har som sædvanlig også et imponerende udvalg af egne og tredjeparts spil. Noget af det som jeg altid har elsket ved Nintendo er deres evne og vilje til at gå egen veje for at underholde og fornøje børn i alle aldre. Pokémon: Let’s Go som også kan spilles med en speciel Pokéball kontroller blev kun vist frem for pressen. Det er nok det tætteste du kommer på den rigtige fornemmelse ved fange Pokémons når du kaster bolden efter dem. Det ser vanvittigt sjovt ud og hvis du elsker Pokémon så er det titlen for dig.

Noget som helt sikkert også bliver en succes er Super Mario Party som er kåret som Best Family Game og som gamescom “Most Wanted” af fans på Gamescom. Det er som titlen siger et party spil hvor op til 4 spillere kan konkurrer mod hinanden i de mere end 80 forskellige mini spil. Du anvender altid den en side af kontrolleren og det fungerer mægtigt godt. Det er enkle spil uden at de nødvendigvis er lette at mestre. Jeg havde lidt problemer med at få stegt min bøfterning på alle 6 sider uden jeg ivrigt fik den vippet af panden. Der bliver som standard udvalgt 5 spil af de 80 som I så konkurrer i. Det er hurtigt og sjovt.

Super Smash Bros. Ultimate er også enhver button mashers drøm. Det er i hverfald så jeg spiller det. Komboer er tilfældige og anvendelsen af ultimate er mere held end forstand. Det er bare sjovt at spille brawlere, fightere, beat’em up eller hvad du ønsker at kalde spil hvor du skal slå på modstanderen. Der er mange andre spil fra Nintendo og vi skal nok sikre at vi fortæller om titler og udgivelses datoer når de er officielle. Vi har alle RedCube fra Gamescom videoer og udvalgte udgivelsesdatoer i denne nyhed.

Wargaming.net

Retter vi skytset i en anden retning for wargaming.net kunne fejre 20 års fødselsdag. Samtidig kunne World of Tanks fejre 10 år. Så den free-2-play som mange har fejet af bordet som tåbelig og uholdbar har vist at sig at være en stor succes. Det kræver den bliver lavet rigtigt og det har de fuldstændig styr på hos WG. Lige denne gang så kiggede jeg forbi Kirill Peskov som Development Director på World of WarShips Legends. Det er konsol udgaven af World of WarShips som allerede nu er ude på PC. Selvom store dele af teknikken bag er den samme så skal der altid tilpasses så det passer at spille med en kontroller. Konsol spillere vil også gerne hurtigere i gang så der bliver 7 tiers mod de 10 på PC udgaven og nogle lidt mindre baner. Dermed bliver søslagende på omkring 8-9 minutter hvilket passer bedre til konsol spillerne. Progression systemet er også tilpasset så det er lettere at navigerer og anvende på konsol. Det kommer til Xbox og PlayStation i gang i 2019. Det build jeg spillede så lækkert ud. Der er lagt automatik ind i form af zoom når du sigter, progressivt bevægelse så du kan sigte præcist og en smule autoaim for at kompensere for at et stick ikke er så nøjagtigt som en mus. Det giver en lækker og strømlinet oplevelse.

Wargaming.net laver også forskellige tech demoer og denne gang havde de taget World of Tanks AR med. Det håber jeg og mange andre tabletop gamere bliver til et rigtigt spil. Du kan læse mere her.

Coatsink

Der er også en helt række mindre udgivere på GamesCom. Bl.a. Coatsink som kunne vise både Sublevel Zero Redux der kommer til Nintendo Switch og så det sjove opgavespil Phogs. De har også en række VR titler til Samsung VR og Oculus Rift. Vi fik en kode med til ESPER som er udkommet på PlayStation VR efter en lancering på Samsung Gear VR, Microsoft Mixed Reality og Oculus Rift.

Henchman & Goon

Det norsk udviklede opgave og eventyrsspil Pode er også en af de ting man meget let kan komme til at overse. Pode har på norsk den samme betydning som på dansk. Pode er historien om en stjerne der er faldet ned fra himlen og med hjælp fra stenen skal finde hjem igen. Det er co-op og ideelt til at spille sammen med børn. Du kan nemlig skifte mellem de to figurer hvis det bliver for svært for den du spiller med. Det er også på samme måde du kan spille solo. Det er ude nu på Nintendo Switch og kommer i løbet af efteråret til PS4 og til PC i 2019. Det er smukt skabt baseret på norsk kultur og kunst. Det er også sjovt at spille.

Techland

I den stik modsatte ende af skalaen har vi Techlands Dying Light Bad Blood. Det baseret på det utroligt populære zombie parkour spil Dying Light. Dette er en udgave med PvP hvor 12 spillere skal samle blod fra zombier samtidig med at de skal slå de andre spillere ihjel. Når der er samlet nok blod kommer en helikopter med plads til én spiller. Yes det er en blodig udgave hvor der ikke er nogen mulighed for at skjule sig. Der er kun skydevåben fra de specielle drops.  Det kommer på steam i Early Access med en Founders Pack. Jeg har fået bekræftet at de ting der er i denne pakke ikke bliver tilgængelige for andre spillere. Du kan læse mere her: https://store.steampowered.com/app/766370/Dying_Light_Bad_Blood Det kommer efterfølgende til konsoller og bliver free-2-play.

Bethesda

Der blev også tid til at prøve Rage 2. Det er 2019 titel hvilket ikke gør gameplayet mindre underholdende. Der er fuld knald på. Det kan være du ikke kender Rage men så måske Borderland. Det er samme stil og underholdning.

CyberPilot, Arizona Sunshine & Nostos

Selvom temperatur lå over de 25 grader så blev der også energi til et par VR titler. Med briller og et tæt siddende headset over en stor del af ansigtet er det ikke ligefrem en fornøjelse. Den ene var CyberPilot som er baseret på Wolfenstein II The New Colussus og nogle af de maskiner der findes der. Lige denne demo var med den store mekaniske hund med en flammekaster. Den kommer både til PSVR og HTC Vive. HTC Vive kom i en trådløs udgave samme dag som Gamescom åbnede og jeg havde fornøjelse at se nærmere på Arizona Sunshine. Det er noget særligt at gå rundt med et par plastik skydere med flokke af zombier omkring dig.

Den kinesiske udvikler NetEase står bag VR RPG”et  Nostos. Nostos er en planet hvor en længe forsvundet race har efterladt deres historie og artefakter som kan hjælpe de nyankomne til at overleve. Det er i en anime stil og er væsentlig større end andre VR projekter jeg har prøvet. Det er stadig under udvikling men det skaber lidt fornemmelsen fra Ready Player One og Oasis.

 

Logitech G

Vi startede med hardware og vi slutter med hardware. Logitech G er kommet med et trådløs gamermus som allerede er blevet en stor succes på den professionelle scene. Vi har tidligere kommet med pressemeddelelsen på denne, og hvad vi ellers så hos Logitech G bliver først officielt annonceret på IFA messen i næste uge.

Som de siger i TV Avisen. Det var hvad vi havde valgt at bringe.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment