Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Halo gameplay & multiplayer

 

0
Posted 6. september 2010 by

I forrige artikel kiggede jeg på Halo universet og historien. Denne gang bliver det en nærmere gennemgang af gameplay og multiplayer gennem de forskellige Halo-udgivelser.

Halo bragte Xbox-konsollen fra børneværelset og ud til et bredere publikum. Indtil den første Xbox, og udgivelsen af Halo d. 15. november 2001, var de som spillede på konsol ensomme isolerede mennesker, som kun så andre når et spil kunne spilles split screen. Halo ændrede alt dette med et trylleslag. Nu kunne konsolspillere også deltage i LAN parties og spille mod hinanden. Dermed blev det Halo som definerede standarden for fps multiplayer på en spillekonsol.

Inden Halo Combat Evolved blev udgivet var der stort set ikke andet end kritiske røster: Fans af GameCube og PS2 mente ikke Halo kunne konkurrere med spil på disse konsoller og pc spillere mente ”det bare var endnu et fps spil”. Da Halo blev udgivet forsvandt al kritik som dug fra solen, samtidig med at andre udviklere forsøgte at indhente Bungie og Halo.

I singleplayer delen var Halo’s indgang til fps genren meget mere åben end noget som tidligere var set. Traditionelt har baner i fps’ere begrænset spillerens frihed med få alternative ruter fra start til slut. Hvis der overhovedet var en alternativ rute. Halo’s baner var store – kæmpe store. De var faktisk så store, at ikke var et problem at få plads til nogle af de mange forskellige køretøjer i Halo universet. Den mest kendte er selvfølgelig den højt elskede jeep Warthog. Desuden blev der introduceret køretøjerne Scorpion, Banshee og Ghost. Dette var en revolution i et fps. Bungie’s geniale løsning var at lave en glidende overgang fra første person til tredje person når du brugte et køretøj. Og dette virkede. Nedenfor er et billede af mig på en Ghost.

Halo_Ghost

Hele styringen, både i fps delen og med køretøjer, var gennemtænkt og intuitiv. Halo har ikke ændret meget på dette koncept igennem de seneste 9 år. Du er udstyret med muligheden for at benytte ét af to våben, et antal granater og nærkamp (på engelsk melee). Der er en dedikeret knap til både granater (venstre aftrækker) og nærkamp (B). Det gør spillet hurtigere og mere intenst end når du skal skifte dit primære våben med en granat og så tilbage. Bungie har over årene tilføjet mere funktionalitet, nye våben og ekstra køretøjer og har altid opnået en noget nær perfekt balance mellem de forskellige muligheder.

Jeg tilskriver multiplayer gennem system link (LAN) som et gennembrud for Microsoft på konsoller mere end noget som er drevet af Bungie. Det store gennembrud for online og multiplayer kom 2 år senere med udgivelsen af Halo 2 i november 2004. På det tidspunkt have Xbox LIVE levet i anonymitet siden 2002.

halo_dual

Inden jeg springer ind i multiplayer introducerede Bungie et par nye elementer i Halo 2. Blandt andet har du nu mulighed for at benytte to håndvåben samtidig. Dette kaldes Dual Wielding. Det er faktisk set før bl.a. i GoldenEye 007 til Nintendo 64. Bungie tog idéen og gjorde den berømt i Halo 2. Du kunne have et håndvåben (samlet op med X) og så samle et nyt op med Y. Så havde du to våben hvor højre og venstre aftrækker bruges til at skyde. Da det så forhindrer dig i at kaste granater har Bungie endnu en gang formået at have balance i spillet. Det er derfor Halo’s dual wield sætter standarden for alle andre spil.

Tilsvarende introducerede Halo 2 Rechargeable Heath, altså det at du automatisk kommer dig og får fuldt liv efter du har taget skade. Dette er i kontrast til både Halo CE og andre FPS’erer hvor du skal samle førstehjælpspakker eller lignende op for at regenerere efter du er blevet skudt. Og nå ja, så kan du nu også kapre køretøjer (Highjacking). Altså hoppe ombord (pas på du ikke bliver kørt ned) og kyle chaufføren af det som nu er dit køretøj. Lækker detalje.

Og så til multiplayer. Halo 2 kom med et overflødighedshorn af muligheder for at spille mod hinanden både individuelt og som hold:


Slayer
hvor du skal dræbe flest muligt uden selv at blive dræbt. King of the Hill der gælder om at blive i et område længere end nogen anden. Oddball hvor du skal finde og holde et kranie så længe som muligt mens alle andre forsøger at slå dig ihjel. Juggernaut hvor du er mastodonten (Elite eller Spartan) alle andre forsøger at slå ihjel. Assult hvor du skal placere en bombe i fjendes base. Territories som er en King of the Hill variant hvor du kan gå ud og erobre nye områder. Capture the Flag hvor du skal stjæle et flag og bringe det tilbage din base. For hver enkelte basis multiplayer mode er der flere standard varianter og selvfølgelig muligheden for at tilpasse hele opsætningen til dine ønsker om køretøjer, våben, tid og alle mulige andre ting.

Halo_match

Det er alt sammen meget fint og det som virkeligt fik det til at fungere var matchmaking. Matchmaking er den proces, at finde spillere på tilsvarende niveau som dig selv, som spiller en spil type du også har lyst til at spille. Det er ikke særligt sjovt, at hoppe ind i et spil hvor du bliver slået ihjel igen og igen og igen. Bungie har virkeligt formået at få matchmaking til at fungere. Her har de anvendt en modificeret udgave af TrueSkill som inddeler spillere i 50 forskellige niveauer. Det er selvfølgelig baseret på en helt masse statistik. Den statistik behandles og udmønter sig i en vurdering af dine evner på forskellige spil typer. Dernæst benyttes de statistiske information til at afgøre hvem som passer sammen. Det er kompliceret og selv her i 2010 er der mange spil som stadig ikke har tilstrækkelig styr på matchmaking til at gøre online delen af deres spil underholdende.

Ikke nok med at rutinerne bag Halo multiplayer er velfungerende, også den del, du som spiller kommer i kontakt med, sikrer at du hurtigt og enkelt kommer ind i et online spil Mange spil baserer sig på en vært som er den spiller som kontrollerer spillet. Det vil sige vælger hvem som kan (må) være med, hvornår spillet går i gang og så videre. Dette element har Bungie helt fjernet fra matchmaking delen. Det betyder at lobbyen, og dermed spillet, er helt automatisk, så i stedet for at bruge din fritid på at vente i en eller anden lobby indtil værten beslutter sig for at sætte spillet i gang, kører dette helt automatisk. Det er samme system som Call of Duty, Battlefield og mange andre også benytter i dag. Da Halo 2 så dagen lys var det nytænkende og en afgørende faktor for den store succes Halo opnåede online. Bungie giver dig også muligheden for at se de in-game billeder du tager og alt din personlige statistik via deres hjemmeside. Mine er nedenfor:

Halo_2_net

Halo 2 serverne har kørt online lige indtil 15. april 2010 hvor Microsoft trak stikket. Ikke fordi der ikke var spillere, mere fordi spil udgivet til den første Xbox som begrænsede muligheden for at udvide Xbox LIVE vennelisten med mere end 100 personer og havde andre begrænsninger. Det var altså på samme tidspunkt Microsoft indstillede understøttelsen af den originale Xbox fra 2001 og dermed måtte Halo 2 også lukke.

Med Halo 3’s udgivelse i november 2007 gik Bungie tilbage til rødderne med en singleplayer hvor Master Chief har hovedrollen. Denne gang var der også tilføjet mulighed for at spille 4 spiller co-op on-line. Halo 2 havde en simpel split screen co-op funktion for to spillere med hver sin Master Chief klon. Halo 3 introducerede rigtigt 4 spiller online co-op hvor du kunne vælge at spille Master Chief, Arbiter eller af eliterneN’tho ‘Sraom eller Usze ‘Taham. Samtidig blev Kranier (Skulls) introduceret mere struktureret. I Halo 2 var der 2 kranier i hver bane som mest fungerende som Påske Æg (Easter Egg), altså noget som udviklerne have gemt på en bane som en lille morsom gave. I Halo 3 kunne et guld eller sølv kranie benyttes til at ændre sværhedsgraden eller bare tilføje lidt humor til spillet. Min personlige favorit er stadig ”Grunt Birthday Party skull”. Når dette sølv kranie er aktiveret eksploderer en Grunt’s hoved i konfetti mens en gruppe børn jubler. Ja meget barnligt men samtidigt hylende morsomt.

Halo_konfetti

På multiplayer siden blev der introduceret to nye spil typer. VIP og Infection. I VIP udnævnes en spiller til Very Important Person (Meget Betydningsfuld Person). Det gælder så om at beskytte sit holds VIP og dræbe det andet holds VIP. Infection er en Last Man Standing (sidste overlevende) variant, hvor du skal forsøge at overleve uden at blive dræbt (inficeret) og dermed blive en zombie. Gode og underholdende spil typer som på glimrende vis supplerer de allerede eksisterende. Generelt for alle spil typer findes i matchmaking et Veto system så hvis et flertal at spillene ikke synes om banen vælger matchmaking systemet en ny. Igen mere statistik som hjælper Bungie til at lave bedre baner og spil typer. Det er selvfølgelig slet ikke nok til at bære en ny multilplayer del.

Det kunne den sidste og store mulighed nemlig Forge eller Smedjen. Med Forge gav Bungie dig mulighed for at tilpasse eksisterende multilplayer baner. Du kunne ændre spawn points, våben type og placering, køretøjer og diverse elementer som kasser, teleporters, de eksplosive Fusion Coils og mange andre detaljer. De modificerede baner kunne så deles med andre spillere. Igen gjorde Bungie’s store indsamling af statistiske oplysninger det muligt, at se de mest populære, mest spillede og alt muligt andet. Bungie blev overrasket over hvad Halo fans kunne producere med dette simple værktøj så med DLC pakken Heroic Map Pack blev banen Foundry (Støberiet) introduceret som gav yderligere muligheder. Den ultimative Forge bane Sandbox kom med DLC pakken Mythic Map Pack. I Sandbox kunne du ændres næsten alt og så var der det unikke køretøj M312 Heavy Recovery Vehicle eller Behemoth-class Troop Transport og mere kendt som The Elephant. Dermed var der nu Halo spillere som brugte væsentligt mere tid på at skabe nye spændende baner end at spille. Der er en årsag til at Halo 3 har solgt mere end de eksklusive PS3 titler Resistance 1+2, Uncharted 1+2, Killzone 2 og God of War III har solgt tilsammen.

Halo_Elephant

Halo 3 ODST var egentlig ment som en DLC pakke til Halo 3 og alligevel blev det en separat udgivelse. Singeplayer delen springer jeg elegant over og går direkte til multilplayer. Her kunne Bungie med Firefight igen demonstrere, at de er mange andre udviklere overlegne. Det er en simple spil type hvor du skal overleve så længe som muligt mod horder af fjender. Lyder det bekendt jaGears of Wars 2 og Call of Duty World at War har tilsvarende spil typer i form af Horde og Nazi Zombie. Bungie tager det bare lidt længere. I Horde eller Nazi Zombie behøver du ikke samarbejde med dine medspillere. Dør de andre er det jo deres problem. Den går ikke i Firefight. Her er der kun et begrænset antal førstehjælpspakker og du deler dine liv i en fælles pulje med dine venner. Det gør det så meget sjovere. Bemærk at jeg skriver med dine venner. Desværre var der i ODST ikke mulighed for matchmaking og det er ikke særligt sjovt at spille alene.

Det bringer mig naturligt til Halo Reach. Hvad er forventninger? Ja der er en del ting som allerede er blevet bekræftet. Der bliver bl.a. matchmaking i Firefight med masser af muligheder for at vælge fjender, våben og baner. Der kommer nye gamesmodes som Headhunter, Stockpile og Invasion. Desuden kommer der en dediceret turnering over flere måneder kaldet Arena. Her kan du spille i 5 divisioner: Onyx, Gold, Silver, Bronze og Steel baseret på dine færdigheder. Helt ny bliver kø muligheden hvor du kan vente på at komme ind i et af dine venners spil, i stedet for at du søger efter et nyt spil og de så skal finde dig. Har du spillet Halo Reach demo’en ved du også, at din rustning kommer med flere forskellige unikke funktioner (Armor Abilities). Det bliver også spændende at set hvordan det kommer til at fungere og om Bungie får balance mellem de forskellige muligheder. Det bliver alt sammen lavet på en helt ny motor (game engine) som kan understøtte de mange forskellige muligheder Bungie har ønsket at inkludere i denne – deres sidste udgave af Halo. Sidder du med en bane designer i maven som kæmper for at komme ud bliver Forge World det store legetøj. Da jeg også er Star Wars fan er en af de store ting som jeg ser frem til den bane i singleplayer delen hvor du skal styre dit eget rumskib i kamp. Det skal helt sikkert nok bringe minder frem fra tiden med Nintendo GameCube og Star Wars Rogue Squadron II: Rogue Leader.

Ja, jeg er klar til Halo Reach – hvad med dig?

Halo_noble

Comments

comments


Techsupport

 


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment