Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Hvordan du dominerer i Reach multiplayer

 

0
Posted 19. september 2010 by

Du har givet efter for alle de gode anmeldelser og været hos din foretrukne spil pusher for at få en udgave af Halo Reach. Du er kommet igennem singleplayer og er fortrolig med hvordan styring og våben fungerer. Hvorfor kan jeg så ikke få lov til at ligge i et hjørne og snipe i fred som i Call of Duty, Battlefield eller nogle at de andre helt traditionelle first person shootere?

Ja det er fordi Halo Reach er et spil i et væsentligt højere tempo end du nogensinde har prøvet før. Det vil kræve øvelse samt en anden måde at tænke og spille på. Vil jeg aldrig blive snipet i Halo Reach? Jo men du ved nøjagtigt hvor den lille kujon skød dig fra.

Brug Theater funktionen

sword_2Det kan ikke siges for meget. Brug Theater funktionen. Uanset hvilken spil type du spiller (og taber i). Kig efterfølgende på hvad du gjorde og hvad den bedste spiller gjorde. Alle de spil du spiller bliver gemt som en fuld længde video og bliver du snipet eller kommer for tidligt af dage på anden vis, så giver video playback dig svaret. Se og lær. Hvor ligger sniperen? Hvor er der en alternativ rute? Er der et indhak lige der hvor du blev slået ned med geværkolben? Det er den letteste måde at bliver bedre på. Det er nøjagtigt som en professionel atlet som bruger video, både for at se på modstandere og for at lærer hvad man selv kan gøre anderledes. Du kan i Theater vælge hvem du ønsker at se ved at trykke op og ned på D-pad. Tryk højre pind ned for tredie person af scenen og vælg kamera position med venstre og højre pind.

Kend banerne

Ja det lyder sådan lidt elementært min kære Watson. Og der er stadig mange som ikke tager en tur rundt på de forskellige multiplayer baner. Der er en del af de 13 multiplayer baner som stammer fra kampagne delen. Start med dem og så er det bare om at komme i gang med alle de andre. Inden du starter dit eget private spil for at se hvor de forskellige våben ligger, hvor du kan overskue banen og hvad dit favorit område er, så gå på bungie.net. Her kan du se dit eget personlige heatmap, altså hvor du typisk bliver slået ihjel eller hvor du dræber andre. Det siger sig selv at du skal bruge mindre tid der hvor du bliver slået ihjel og mere der hvor du slår andre ihjel. Ja det er ikke så svært. Det kræver bare en lille indsats.

Brug de våben du har

pistol_2Der er nogle som kender alle banerne og ved hvor alle våben ligger. De bruger alt deres tid på at løbe efter raketudstyret for efterfølgende at få et eller to kills. Hvis du gerne vil til tops på listen skal du bruge de våben du har. Falder du over et af de kraftigere våben kan du campe indtil en noob kommer forbi, selvom det kun giver et kill. Du kan også samle våbnet op og udnytte det til at få nogle hurtige kills selv. Det er helt op til dig om du ønsker at ligge i bunden af listen eller toppen. Det gælder om at udnytte de våben du har optimalt. Din magnum pistol kan zoome og skyder hurtige end mange andre våben. Den er perfekt til både nært hold og lange afstande, og så ligger der ammunition fra døde over det hele.


Find din stil

Jeg taler ikke om at pimpe din figur i Armory med farver og rustning, selvom det også er vigtigt. Nej her er det mere et spørgsmål om at finde den Armor Ability som passer bedst til din spille stil. Armor Lock giver dig usårlighed i en periode og egner sig godt til en aggressiv spil stil. Husk at Active Camo får fjendernes radar til at gå amok hvis du er tæt på. Du kan kende noobs da de altid bruger Jet Pack’s så de er lette at snipe når de flyver rundt over alle andre. Der er også Hologram, Drop Shield, Sprint og desuden Evade hvis du spiller Elite. Jeg benytter tit Sprint da det giver mig muligheden for at komme bag en fjende og lave en Assassination. Altså et nærkamps angreb (Melee) som altid er dræbende. Husk at du er forsvarsløs under de sekunder som en assassination varer. Det er selvfølgelig oplagt når en spillet er helt blottet. Se bare billedet.


Hit

Følg lederen i Team spil

Følg lederen var en leg som stammer fra en tid før konsollerne. Alle skulle følge efter lederen og gøre nøjagtigt det samme. Ja ok lidt lamt, men det var hvad en eller andet magtsyg pædagog mente ”udviklede” os børn på det tidspunkt. Det kan du nu bruge når du spiller Team baserede spil typer. I mange andre fps’ere styrter alle ud for at spille for sig selv. Vælg i stedet at blive tæt ved de andre både for at se hvad de gør og for at sikre at I kan vinde som hold. Det er meget svært at vinde i Team spil ved at spille alene. Specielt i spil typer hvor et område skal forsvares eller angribes. Spiller du Team Slayer så check resultatlisten ved at trykke på Back og følg den spiller på dit hold som ligger øverst. Ordsproget siger at når det regner på præsten drypper det på degnen. Så der skulle være mulighed for at får et par kills som hang-around og en masse Assist. Har du ikke den store succes med at lege Følg Lederen så er der kun en vej tilbage: GO BIG!


Jo større jo bedre

Indrømmet – jeg er bevidst arbejdssky og ikke en særlig god spiller. Når jeg er specielt doven så gælder det bare om at spille Big Team Battle. Vi taler her om at spille 8 mod 8. Du kan let forsvinde i mængden og du behøver ikke at bidrage meget for at holdet vinder. Som i andre team baserede spil holder jeg mig tæt ved andre og mere ambitiøse spillere. Jeg har også fundet min lille niche. Der har altid været mange køretøjer i Halo og andre fps’ere er også kommet efter det selvom de ikke har Halo’s balance. Her er jeg ham som altid vælger at køre Warthog’en eller at flyve Falcon’en og lader andre om at skyde og sikre holdet kills og sikring af områder. Det er underholdende og efter en par runder med Big Team Battles er jeg klar til at skabe et navn for mig selv.

Falcon

Spil Arena

Jeg har i vores anmeldelse nævnt spil typen Arena som er en rangliste turnering. Jeg er lidt af et konkurrence menneske så efter nogle få vundne kampe tog jeg mig sammen til at prøve kræfter med Team Arena.. Du får point, eller en score om du vil, for hvert spil.Du skal du spille mindst 3 spil på en dag for at det tæller. Din samlede score for dagen er gennemsnittet. Spiller du mere end 3 spil, er det gennemsnittet for de 3 bedste. For at blive placeret på en rangliste skal du spille mindst 7 dage af de 14 som den aktuelle kvalifikation løber. Hvis der bare er en smule konkurrence menneske i dig er jeg sikker på at du vil elske denne spil type. Det er sjovt, enkelt og selvom 3 spil om dagen lyder af meget tager det kun omkring ½ time. Jeg dropper det daglige bad og så finder jeg fint den ½ time. Jeg bliver aldrig god nok til Onyx. Det er også lige meget for jeg skal nok få det sjovt i Steel divisionen.

Jeg håber du har fået mere mod på at spille Halo Reach multiplayer uanset hvilket niveau du sigter efter. Husk at øvelse gør mester. Husk på at det kun er et spil og at hele formålet er at underholde. Så mit sidste ordsprog i denne omgang er: Tab og vind med samme sind, selvom det er svært at blive sur når man vinder. Rigtig god fornøjelse med Halo Reach multiplayer.

Halo_noble

Comments

comments


Techsupport

 


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment