| Interview med en klanmand! | |
|
|
Vi har fanget opstarteren og shotgun legenden fra Call of Duty, The Spoken DD1. Vi har i forbindelse med launch af ny klanladder i Danmark, spurgt ham om hans forhold til Gamerslounge.dk og hvorfor han har valgt at spille der. GL: Hej Spoken, fortæl os lidt om dig selv: Spoken: Mit navn er Lars Mikkelsen, bor i Storkøbenhavn og har startet Call of Duty klanen Danish Destroyers. GL: Hvad erfaring har du fra din klantid? Spoken: Det hele startede i sommeren '06 hvor jeg i samarbejde med 3 andre - Lassegp, Sodoham og Dr Dania var grundlæggere til Danmarks bedste Call of Duty klan gennem tiderne. Den dag idag har vi spillet over 250 klankampe, med et yderst positivt resultat. Især i CoD3 blandede vi os med de bedste af EUs klaner. Vi har ligget i toppen af Gamebattles og i samarbejde med The Underdogs - under navnet Copenhagen eSport, vandt vi Consolegaming ladderen. Udover det har vi vundet en turnering på Xboxlife. Så erfaring har jeg efterhånden masser af! Jeg spiller idag stadig sammen med Lassegp og Sodoham, mens Dr Dania gik videre til at opstarte en ny klan, nemlig Danish Teabag Squad. GL: Hvorfor er dit valgt faldet på Gamerslounge.dk som det sted du ønsker at spille klan for fremtiden? Spoken: Det har jeg fordi jeg støtter op omkring projektet og ideen. Jeg syntes det er godt med en konkurrent til andre sites på nyheds og anmeldelses fronten, og jeg kender lederen af sitet og vil gerne støtte op om ham. Det er et fedt initiativ med masser af gode tiltag, og jeg vil bakke op om det, så meget som overhovedet muligt. Men selvfølgelig er det også meget tungt vejende at det er det første danske site som udbyder klanladders og jævnlige turneringer til os konsolbrugere. Jeg tror på at det bliver nordens største gamingsite - uden sammenligning. GL: Hvad vil du sige til gamere som overvejer at starte hold op på Gamerslounge eller som bare vil være en del af fællesskabet? Spoken: Det er for det første dansk, og jeg ser gerne så mange hjemlige klaner, i så mange forskellige spil og på forskellige konsoller - samles om gaming. Det kunne være fedt at blive udfordret af flere danskere, og hvis man endelig skulle have en røvfuld, er det da sjovest når det er en der taler samme sprog - selvom jeg nu ikke tror det med røvfulden sker! Men det er altid godt med konkurrence, så man selv kan blive inspireret til at blive bedre. GL: Selvfølgelig! Tak for din tid, og vi glæder os til at følge dig og dit hold på Gamerslounge.dk Spoken: Selv tak! Jeg ser frem til at møde jeres andre brugere i så mange spil som muligt! Hvis du har lyst til at se om du kan matche Spoken, kan du adde ham på Xbox Live på hans gamertag: The Spoken DD1, eller du kan sende hans klan Danish Destroyers en udfordring i Call of Duty her på Gamerslounge.dk Tags: call, andre, fedt, syntes |


Kommentarer: