Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Interview med Niclas Ekdahl, Viaplay

 

Posted 16. oktober 2012 by

 
Artikel
 
 

Kom du til at slette sæsonafslutningen på Grey’s Anatomy? Magter du ikke 20 minutters reklame oven i de 50 minutter det tager at se Fringe? Træt af at Babylon 5 sendes langt over din sengetid? Svaret på alle spørgsmål er Viaplay. Jeg mødte direktøren for Viaplay, Niclas Ekdahl da han besøgte København.

Udsigten over København i suiten på 19ende etage på Radisson Royal, er fantastisk selvom jeg ikke er der for at nyde synet. Jeg har en aftale med Niclas Ekdahl som er CEO for Viaplay. Her får jeg mulighed for at spørge mere ind til denne spændende streaming tjeneste.

Spørgelysten som altid

(Jan) Det lader til at konkurrencen om kunderne spidser til. I har netop annonceret nye priser?

(Niclas) Prisen skal ikke være den faktor som benyttes til at vælge mellem de forskellige services. Derfor har vi nu tre forskellige pakker afhængig af hvad du ønsker. For 69 kr. om måneden kan du streame tv serier, betaler du 79 kr. kan du yderligere se film og for 199 kr. om måneden får du live streaming af sport. Vi synes kunder skal vælge den tjeneste som har det indhold de ønsker.

(Jan) Hvordan er det så med indhold. Jeg synes det er lidt svært at finde rundt i?

(Niclas) Der findes ganske få store som står for mellem 95 og 98 procent af alt indhold og som der står på sliden så er indhold kongen (billedet nederst). Hver tjeneste har deres eksklusive leverandører. Cmore har aftaler med Fox og Paramount, Netflix har med Warner og Viaplay har med Universal, Sony og Disney. Det som adskiller Viaplay er, at vi også har alle de nordiske serier. Så savner du et afsnit af Paradise Hotel, Luksusfælden eller Junior Masterchef så har vi også dem. Dertil skal du lægge de mange børneprogrammer og de mange amerikanske og engelske serier som du kender fra satellit og kable tv.

For 69 kr. om måneden kan du streame tv serier, betaler du 79 kr. kan du yderligere se film og for 199 kr. om måneden for du live streaming af sport.

(Jan) Hvad skal der så til af teknik?

(Niclas) Du kan bruge en bred vifte af enheder til Viaplay. Langt de fleste brugere benytter en PC eller en Mac, og vi kan se en stigning i antallet af iPad og iPhone brugere. Du har også mulighed for at bruge et moderne TV som har Viaplay indbygget som f.eks. det Samsung der er bag mig eller en eksisterede Viaplay boks. Der er rigtigt mange som forbinder deres computer til fjernsynet og derfor har det også været naturligt at tilbyde PlayStation 3 brugere at se Viaplay.

(Jan) Får Xbox brugere den samme mulighed?

(Niclas smiler) Vi har ikke annonceret noget til Xbox.

(Jan) Den tænker jeg over. Hvad kræver det af dataforbindelse?

(Niclas) Vi benytter samme teknik som andre streaming tjenester som har været på markedet i lang tid f.eks. AppleTV og derfor tilpasser signalet sig til din forbindelse. Vi kan vise op til HD, dog ikke 1080i, og det fungerer ned til hastigheder på mindre en 1Mbit download. Lagt de fleste brugere vil kunne streame til de enheder de benytter i en god kvalitet.

Download-to-go er ideelt til ferien eller sommerhuset fordi indholdet ligger i 30 dage.

(Jan) Du nævnte også Download-to-go som noget helt nyt?

Hjemmealteret skifter form

(Niclas) Du kan downloade film og tv-serier, til din iPhone eller iPad og så afspille uden adgang til Internettet på dit TV via AirPlay. Det er ideelt til ferien eller sommerhuset fordi indholdet ligger i 30 dage. Dermed adskiller Viaplay sig fra mange andre tjenester som kræver en konstant forbindelse til Internettet. Det har været et ønske fra vores kunder og i samarbejde med vores leverandører er vi meget tilfredse med at kunne tilbyde Download-to-go.

(Jan) Gælder det også alle de mange fodbold kampe og andre direkte sportsbegivenheder?

(Niclas) Nej ikke lige sport. Du kan tidsforskyde direkte sportsbegivenheder op til 4 timer. Det betyder at du f.eks. kan sætte en udsendelse på pause og lægge børnene i seng og forsætte hvor du slap. De kunder som ønsker denne tjeneste er fans som vil have sportsbegivenheder direkte.

(Jan) Nå ja der er måske et marked for genudsendelser af EM 1992 i Danmark. Anvender Viaplay Geo-blocking?

(Niclas) Ja det er en krav fra f.eks. Premier League og mange af de andre som leverer direkte streaming af sport. Abonnerer du på Sky Sport i England betaler du omkring 60 pund om måneden (ca. 550 kr.) og vi sælger den samme pakke for 199 kr.

(Jan) Skal jeg så til at have et abonnement for hver enhed eller hvordan fungerer det?

(Niclas) Du har have op til 5 forskellige enheder tilknyttet den samme konto, hvor du så kan streame til én enhed af gangen. Det er samme princip som i SlingBox hvis du kender det.

(Jan) Der er også HBO (dem med Game of Thrones). Hvor vurderer du dem?

(Niclas) HBO er en lidt speciel spiller, som stort set producerer alt selv. De har lavet deres eget økosystem som også inkluderer distribution. Der er ikke rigtigt nye aktører som traditionelle TV kanaler eller kabel og satellit operatører, fordi adgangsbilletten er så dyr. Jeg holder mere øje med åbne tjenester som benytter Internettet til distribution og forskellige betaling modeller. Jeg synes at Viaplay’s leverer er bredt udbud af indhold med i forskellige prisklasser på mange platforme. Det glæder mig at noget som startede i det små i 2007 som On Demand nu er blevet til Viaplay.

(Jan) Det ser spændende ud. Tusind tak for din tid.

Niclas Ekdahl præsenterer


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme som Wii, OUYA, PlayStation, Xbox, 2DS, Vita og forskellige telefoner og tablets. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews som kan deles med alle som kigger forbi GamersLounge. Tak fordi du kiggende forbi.


Kommentarer

  1. Westenfeldt siger:

    Spændende.

    Der er dog ikke noget af Viaplay indhold andet end sport jeg kunne være interesseret i, men da man skal betale 199 kr for det, plus at jeg ikke ville komme til at bruge over halvdelen af det jeg køber. Så springer jeg over.. Hvis de for lavet så man kan få en sportspakke, så måske.

    1. Konceptet er fint og jeg kunne godt hoppe på den pakke til 79. Jeg lejer film på AppleTV og henter jeg to om måneden er Viaplay billigere. Fulgte med i Fringe og Viaplay er et alternativ til en DVD boks. Vi har fået mulighed for at teste det så der kommet en anmeldelse. Igen – Content is King, så uanset prisen skal der være noget indhold man kan li’