Konsollernes kollektive selvmord
Skrevet af Morten Lauritzen    Torsdag, 26. januar 2012 12:59   
There_was_cake

For tiden svirrer rygterne om afsløringen af den næste generation af henholdsvis Microsoft og Sonys konsoller. Microsoft forholder sig tavse imens Sony stædigt holder fast i Playstation 3’s 10-års plan, men måske er tiden allerede ved at løbe fra dem.


Det er uden fortilfælde at vi nu er på 7. år af en hardwaregeneration og samtidigt ser tingene markant anderledes ud end for blot 3 år siden: Spil på smartphones, tablets og Facebook er gået amok og tjenester, som Steam på PC og OnLive, tilbyder let adgang til langt billigere og grafisk mere kompetente spil end sidestykket på konsol. Samtidigt kræver konsollerne betalingsabonnement hvis du vil spille online, patches der skal downloades, obligatorisk installation på harddisken, online pass og ”ekstra indhold”, som kræver at man indtaster op til flere koder, hvilket forbitrer den tilgængelighed konsollerne ellers altid har brystet sig af.

I deres spæde start havde de alle hver sin ting at tilbyde: Playstation 3 affødte et helt nyt fysisk medie med Blu-Ray, Xbox 360 havde let tilgængelige online muligheder og Nintendo Wii havde motion controls, men som tiden er gået er linjerne udvaskede til det punkt hvor forskellene er minimale (med undtagelse af Wii’s elendige online opbygning). Dette vil sandsynligvis kun blive mere sandt i næste generation og så er det store spørgsmål pludselig, om der er plads til alle 3 spillere i samme arena.

wii-u

Nintendo løftede allerede sløret for deres nyeste pengemaskine på E3 i 2011 og selvom afsløringen blev en blandet succes ved de fleste, at man aldrig skal undervurdere den japanske gigant.  Mens Nintendo selv insisterer på ikke at sammenligne sig med de andre spillere på markedet, er vi mange som har en lidt anden holdning for med overgangen til HD, nærmer Nintendo sig noget core-gamere bedre kan forlige sig med. Det tilbagevendende spørgsmål er om innovation i gameplay går foran teknisk formåen, for hvis ikke risikerer Wii-U at komme bagud, med hardware der stort set er tilsvarende dets nuværende konkurrenters. Samtidigt kan Playstation Vita, i samspil med Playstation 3, groft sagt det samme hvis Sony, ligesom med Move, vælger at gå efter samme publikum som Nintendo.

PS4Concept

For Xbox 720 og Playstation 4’s vedkommende er der ingen tvivl om, at ikke-gaming relaterede tjenester vil blive opjusteret, med en højere grad af blandt andre Facebook, Youtube, Netflix/Lovefilm integration. Hvis man er typen der ikke benytter sig af disse ting kunne man frygte, at vedligeholdelsen og udviklingen af tjenesterne kommer til at koste på abonnement-siden, uanset om man bruger dem eller ej.

Xbox720Concept

Hvis ikke det til syvende og sidst skal være et spørgsmål om hvilken maskine der passer bedst ind i tv-møblet, er de 3 nød til at tilbyde noget ingen andre kan og samtidigt favne bredt – en nærmest umulig opgave, som kun bliver sværere i takt med skarp konkurrence fra tablets og free to play titler på PC. Der er ingen tvivl om at der stadig er et stort marked for konsollerne, men vokser interessen for spil hurtigt nok til, at de mange nye alternativer ikke napper en så stor bid af kagen, at nogen må gå sulten i seng?

Tags: playstation, sony, holder, imens, tiden, løbe, måske, fast, plan
Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
+1 # tue69 26/01-12 19:45
Jeg tænker at konsollerne til sidst smelter sammen som en multimediemaskine a la en kombi-DVD-HD-DigitalDownload-maskine.

Den udvikling synes at have været på vej længe.
 
 
+1 # jan 27/01-12 11:53
@ tue69:
Jeg tænker at konsollerne til sidst smelter sammen som en multimediemaskine a la en kombi-DVD-HD-DigitalDownload-maskine.

Den udvikling synes at have været på vej længe.


Der er blevet talt om sammensmeltnigen meget længe og kan da også se nogle områder hvor det giver mening. Hvis du kigger på hvad der er muligt med et moderne tv eller en HD optager så er det her slaget skal stå. Jeg tror måske mere på Apple TV fordi det bliver en udfordring at få forskellige udbydere til at tilbyde film og andet indhold globalt. Her sidder Apple godt positioneret. Jeg håber stadig på nye konsoller som også tilgodeser gamere.,
 
 
# mORTEN 27/01-12 15:26
Men man kan vel argumentere for, at hvis de skraber flere brugere sammen på grund af flere funktioner, så er der også flere potentielle kunder til spillene...
 
 
+2 # bernie.dk 27/01-12 14:38
Jeg går amok over, jeg ikke kan se, hvad det øverste billede forestiller. Er det kvadratisk wasapi? Er det slik? Eller er det skiveskåret elefantsnot?
Ellers spændende debatområde! Men jeg kan ikke få billedet ud af hovedet..
 
 
# tue69 27/01-12 14:44
@ bernie.dk:
Jeg går amok over, jeg ikke kan se, hvad det øverste billede forestiller. Er det kvadratisk wasapi? Er det slik? Eller er det skiveskåret elefantsnot?
Ellers spændende debatområde! Men jeg kan ikke få billedet ud af hovedet..


Ha ha ha - "there-was-cake"-tagget gjorde det heller ikke for mig
 
 
# p_c 27/01-12 16:52
Jeg så selvmord og noget der ligner grøn lakridskonfekt... hvad er sammenhængen?!
 
 
+2 # mORTEN 27/01-12 15:02
Haha det er en gaming kage, skåret ud i små bidder. Farverne er heller ikke ligefrem afslørende
 
 
# tue69 27/01-12 15:12
@ mORTEN:
Haha det er en gaming kage, skåret ud i små bidder. Farverne er heller ikke ligefrem afslørende :-)


Ahhh Jeg er med
 
 
# bernie.dk 27/01-12 15:38
Ahh. Cool. Nu har jeg lyst til kage.. suk.

Men on topic:
Mon ikke vi alligevel bliver ved med at se konsoller på markedet de mange år i fremtiden? Mindes at have hørt, at black ops omsatte for mere end avatar gjorde. Der er penge i skidtet :)
 
 
+1 # Jesper Nielsen 27/01-12 15:42
"En gaming-kage, skåret ud i små bider". Hahahaha, Mååårten du er i sandhed en original! Elsker dig faeme'!
 
 
# selfcreator 12/02-12 01:02
Jeg kan godt se hvor du vil hen med artiklen, men;

Du kan ikke sammenligne folk der spiller på sin ”Iphone”, med folk der spiller på konsoller. Det er som at sammenligne folk der løber 2 km. hver søndag, med folk der kan løbe et maraton på 2 timer- det kan godt være de laver det samme, men det er 2 meget forskellige tilgange.

Med hensyn til alle disse nyere tjenester som du omtaler i starten af din artikel, (Steam på PC og OnLive) – tror jeg kun at man skal se det som et positivt træk, at der bliver dannet noget konkurrence blandt udbydere. (hvis man altså tror på at der er de er - eller bliver konkurrenter)

Man skal stadigvæk indregne, at hvis du skal bruge disse tjenester over nettet, skal du have en PC, hvilket som udgangspunkt betyder at du skal finde 5-6000 kr. til at købe en PC. Hvor, en konsol, starter ved 1800 kr.
Men jeg tror samtidig også, at fordi du har en PC, er ikke ensbetydende med at du ikke ville købe en konsol og omvendt.
 
 
# selfcreator 12/02-12 01:03
Med hensyn til ”ikke-gaming relaterede tjenester vil blive opjusteret”. - Skal man hele tiden holde for øje, at det er en spillekonsol som også kan spille film, eller gå på nettet mv. på samme måde, som en smartphone, er en telefon som også kan en masse andet, men det er stadigvæk ”kun” en telefon. Jeg tænker måske, at det er lidt naivt eller pedantisk at tænke at producenterne/udviklerne ikke er meget bevist omkring dette og hvem deres grundliggende brugergrupper er. Og fordi en konsol kan spille blu-ray mv. betyder ikke at alle køber en, det betyder at folk der spiller på en konsol KUN behøver at købe sådan en.
 
 
# selfcreator 12/02-12 01:10
forresten; Jeg håber der er nogle der går sulten i seng. er ved at være træt af half assed spil!!