Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Konsollernes kollektive selvmord

 

Posted 26. januar 2012 by

 
Artikel
 
 

There_was_cake

For tiden svirrer rygterne om afsløringen af den næste generation af henholdsvis Microsoft og Sonys konsoller. Microsoft forholder sig tavse imens Sony stædigt holder fast i Playstation 3’s 10-års plan, men måske er tiden allerede ved at løbe fra dem. 

Det er uden fortilfælde at vi nu er på 7. år af en hardwaregeneration og samtidigt ser tingene markant anderledes ud end for blot 3 år siden: Spil på smartphones, tablets og Facebook er gået amok og tjenester, som Steam på PC og OnLive, tilbyder let adgang til langt billigere og grafisk mere kompetente spil end sidestykket på konsol. Samtidigt kræver konsollerne betalingsabonnement hvis du vil spille online, patches der skal downloades, obligatorisk installation på harddisken, online pass og ”ekstra indhold”, som kræver at man indtaster op til flere koder, hvilket forbitrer den tilgængelighed konsollerne ellers altid har brystet sig af.

I deres spæde start havde de alle hver sin ting at tilbyde: Playstation 3 affødte et helt nyt fysisk medie med Blu-Ray, Xbox 360 havde let tilgængelige online muligheder og Nintendo Wii havde motion controls, men som tiden er gået er linjerne udvaskede til det punkt hvor forskellene er minimale (med undtagelse af Wii’s elendige online opbygning). Dette vil sandsynligvis kun blive mere sandt i næste generation og så er det store spørgsmål pludselig, om der er plads til alle 3 spillere i samme arena.

wii-u

Nintendo løftede allerede sløret for deres nyeste pengemaskine på E3 i 2011 og selvom afsløringen blev en blandet succes ved de fleste, at man aldrig skal undervurdere den japanske gigant.  Mens Nintendo selv insisterer på ikke at sammenligne sig med de andre spillere på markedet, er vi mange som har en lidt anden holdning for med overgangen til HD, nærmer Nintendo sig noget core-gamere bedre kan forlige sig med. Det tilbagevendende spørgsmål er om innovation i gameplay går foran teknisk formåen, for hvis ikke risikerer Wii-U at komme bagud, med hardware der stort set er tilsvarende dets nuværende konkurrenters. Samtidigt kan Playstation Vita, i samspil med Playstation 3, groft sagt det samme hvis Sony, ligesom med Move, vælger at gå efter samme publikum som Nintendo.

PS4Concept

For Xbox 720 og Playstation 4’s vedkommende er der ingen tvivl om, at ikke-gaming relaterede tjenester vil blive opjusteret, med en højere grad af blandt andre Facebook, Youtube, Netflix/Lovefilm integration. Hvis man er typen der ikke benytter sig af disse ting kunne man frygte, at vedligeholdelsen og udviklingen af tjenesterne kommer til at koste på abonnement-siden, uanset om man bruger dem eller ej.

Xbox720Concept

Hvis ikke det til syvende og sidst skal være et spørgsmål om hvilken maskine der passer bedst ind i tv-møblet, er de 3 nød til at tilbyde noget ingen andre kan og samtidigt favne bredt – en nærmest umulig opgave, som kun bliver sværere i takt med skarp konkurrence fra tablets og free to play titler på PC. Der er ingen tvivl om at der stadig er et stort marked for konsollerne, men vokser interessen for spil hurtigt nok til, at de mange nye alternativer ikke napper en så stor bid af kagen, at nogen må gå sulten i seng?


Morten Lauritzen

 
Gamer lige nu: DmC, Bioshock Infinite, Spelunky (XBLA) Ser frem til: GTA5 og ny hardware!!