Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Preview: Bulletstorm

 

 
Overblik
 

Vurdering
 
 
 
 
 
/5


 


Sammendrag

Så er det snart tid til at finde det store våbenarsenal frem igen og skyde løs, for Bulletstorm lander snart på hylderne! Hvad kan du forvente af People Can Fly og Epic Games’ seneste spil når det lander i din maskine og skal du skrue forventningerne i vejret? Gamerslounge har kigget nærmere på Bulletstorm demoen […]

Posted 1. februar 2011 by

 
Artikel
 
 

Bulletstorm_Top

Så er det snart tid til at finde det store våbenarsenal frem igen og skyde løs, for Bulletstorm lander snart på hylderne! Hvad kan du forvente af People Can Fly og Epic Games’ seneste spil når det lander i din maskine og skal du skrue forventningerne i vejret? Gamerslounge har kigget nærmere på Bulletstorm demoen og melder tilbage fra fronten.

Som gamer er jeg ikke specielt kræsen og jeg spiller spil i mange forskellige genrer, men shootere er der dog stadig noget specielt over. Når jeg endeligt sætter mig til rette i sofaen og tager det nyeste skud på shooter fronten frem, er jeg dog som regel irriteret over hvor lidt genren har flyttet sig. Her kommer Bulletstorm ind i billedet for mig.

bulletstorm_flare

Bulletstorm er lavet af People Can Fly, som blandt andet står bag Painkiller-serien. En serie jeg ved tidligere lejligheder har nydt i store doser. Bulletstorm er dog langt fra hvad du er vant til at se i FPS genren. Ved første øjekast er Bulletstorm et meget lyst og farverigt spil og det klæder gameplayet fantastisk. Jeg havde ikke spillet ret mange sekunder af demoen, før jeg var forelsket i det univers Unreal Engine formår at skabe. Unreal Engine forbinder de fleste med det farveforladte Gears of War, men med Bulletstorm opnår spilmotoren samme effekt som i det grafisk formidable Borderlands. Når den første forblændelse af grafikken i menuen er overstået, så bliver man straks smidt ind i Bulletstorm universet og her er det ikke ligefrem nogen legeplads længere!

Bulletstorm er, ligesom de fleste andre Epic spil, ikke uden bandeord og store våben, men det der gør det nyt og spændende er det indbyggede point- og skillshot system. Hvert evigt eneste drab du laver giver dig points og disse points kan du så sammenligne med dine venner og dermed få håneretten hvis du ligger øverst på leaderboardet. I starten virkede det lidt for mig som et tyndt koncept a la det vi så i “The Club” fra Bizarre Creations, men det viser sig hurtigt at det er meget sjovere og bedre udført. Jeg tog mig selv i at smågrine når scoren rullede ind på kontoen, fordi jeg sparkede en fjende ind i pigge eller dræbe ham med elektrisk stød. Der skal ikke meget til at underholde mig, så jeg er i himlen bare jeg får lov til at mishandle folk med en eller anden form for belønning som resultat heraf!

Her er et par hurtige eksempler på skillshots i demoen:

- Headshot: Det siger næsten sig selv, skyd fjenden i hovedet og få en point bonus.
- Rear Entry: Skyd en fjende i bagdelen – det må gøre ondt!
- Vertigo: Spark en fjende ud over en kant.
- Voodoo Doll: Spark eller skub en fjende ind i pigge. Avs!
- Frequent Flyer: Skyd en fjende mens han er i luften i bedste lerdue stil.

bulletstorm_chaingun

Ud over at der er et pointsystem i spillet er en anden vigtig ting også din pisk. Du har til hver en tid en energipisk til rådighed i din venstre hånd, som du kan bruge til enten at trække fjender imod dig, lave en eksplosion af energi der får fjender til at ryge i vejret eller bruge genstande i miljøet som våben. Det føles fantastisk at trække en fjende til sig, for derefter at skyde denne i hovedet og inkassere en bonus for at være kreativ med sit drab. Sammen med pisken er din fod også et vigtig våben og det giver en enorm tilfredshedsfornemmelse at smadre fjenden i hovedet med dine store støvler. Det føles fantastisk at skubbe en fjende med overdreven kraft ud i ingenting og se ham forsvinde langsomt. Oven i dette aktiveres slowmotion også lokalt på hver enkelt fjende, hver gang du bruger din pisk på fjenderne eller du sparker dem væk. Dermed er der rig mulighed for at udnytte deres sårbarhed til at henrette fjenderne på en ny og mere morbid måde og det er alt sammen med til at gøre det nemmere at få en højere score.

bulletstorm_spark

I demoen er der kun en bane tilgængelig i spillets “Echo mode”, som er en scorebaseret mode hvor man har nogle bestemte våben til rådighed. I den fulde version af spillet vil hele spillet også kunne spilles online i co-op echo mode, men der vil dog ikke være de normale modes man forventer i en online shooter, da People Can Fly ikke følte de kunne få dem til at passe ind i universet. Dette irriterer mig heller ikke, da jeg desværre synes det er en stigende tendens at alle spil skal have påklisteret en online del, der tit ikke er helt færdigbagt.

Bulletstorm demoen gav mig lyst til mere og de 5-10 minutter den varer er bare ikke nok! Jeg kan ikke vente på at det lander i min Xbox senere på måneden og jeg synes også I burde glæde jer. Det er det friske arcade pust jeg længe har savnet i shooter genren og det virker som et potentielt hit allerede.

Bulletstorm udkommer den 25 februar til PC, Playstation 3 og Xbox 360, men du kan allerede nu spille demoen på Xbox Live og Playstation Network. Du kan forvente meget mere info om Bulletstorm her på Gamerslounge i tiden op til og efter release!


shreik