res3logof

Det er med lidt blandede følelser, at jeg sætter preview skiven til Resistance 3 i maskinen. Seriens to første udgivelser har jo fået glimrende anmeldelser, selvom titlerne aldrig har opnået helt samme kult status som f.eks. Killzone eller Halo.  Derfor er jeg naturligvis spændt på, om Resistance 3 ser ud til at blive seriens foreløbige højdepunkt.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en video. Foretrækker du at læse previewet findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=FfmrSDVo1y4

Hvis du ikke lige husker historien så tager den sit udgangspunkt i 1908 hvor en meteor styrter ned i Sibirien. (Det kaldes Tunguska hændelsen og er faktisk sket.) Fra Rusland spreder Chimera virussen sig til Jordens befolkning. Først tror alle, at der er tale om et biologisk eksperiment som er gået galt. Det ændrer sig da mutanterne dukker op med avanceret teknologi. Så står det klar at Chimerans er en fremmed race. Chimerans er stærkere og hurtigere end mennesker i kraft af, at deres stofskifte er mange gange højere. Derfor trives de bedst i et koldt klima og forsøger at omdanne Jordens klima så det passer dem. Når de kæmper har de typisk et køleaggregat monteret som en rygsæk.

Nathan Hale er helten gennem de første to titler og er delvis immun overfor Chimera virusset. Hale begynder til sidst i Resistance 2 at muterer og den nye helt, Joseph Capelli, ser ingen anden udvej end at skyde Hale. Hale ender som helt og martyr da hans blod bliver brugt til en vaccine mod Chimera. Capelli ryger ud af militæret og starter et nyt liv i skjul som alle andre på Jorden. Så er scenen sat til et nyt eventyr.

res3-pre02

Der er gået 4 år siden afslutningen af Resistance 2 og året er nu 1957. Den grafiske stil blander stadig 50’ernes USA med et post apokalyptisk grunge indtryk. På dansk betyder det massive ødelæggelser i et meget beskidt miljø hvor det er de brune og støvede nuancer som sætter stemningen. Denne dystre stemning bliver brudt af de klare farver i Chimerans højteknologiske våben og maskiner. Der er en detalje rigdom hvor selv træer bøjer sig for udstødningen fra de mange Chimera troppetransportere, mens røgsøjler dovent stiger mod himlen i det fjerne. Stemningen er så tyk at den kan skæres ud og stables.

Resistance 3 er en First Person Shooter med stort S. Ja faktisk ikke bare stort S også med en stor fed streg under Shooter. Det underbygges af, at våbenhjulet fra 1’eren er tilbage. Det betyder at du på magisk vis kan samle og beholde alle de våben du finder. Ved et tryk på trekant vises våbenhjulet og du vælger så våben med venstre pind. Et hurtigt tryk skifter mellem de to senest anvendte våben. Når du er presset så hjælper det at have din .44 magnum som reserve våben. Der findes et overflødighedshorn af våben og derfor er det en stor tilfredsstillelse at kunne vælge og vrage.

res3-pre01

Der er selvfølgelig en række af de helt klassiske våben. Det er intet mindre end perfekt når vi taler om våben med målsøgende projektiler og energi våben som kan skyde gennem ting. Der er selvfølgelig også nye og spændende våben som f.eks. en finskytteriffel. Som alle de andre våben findes både en standard og en alternativ projektil type. Den alternative i finskytteriflen får fjender til at fordampe når du rammer. Hver enkelt våben bliver også opgraderet jo mere du bruger det. Når jeg først har fundet et favorit våben er det virkeligt svært at lægge fra sig. Det giver så den udfordring, at jeg flere gang ikke lige vælger det optimale våben. Det er utroligt, at en så enkelt idé tilfører så meget underholdning.

Det sidste nye, eller skulle jeg sige gamle, element er at Insomniac Games er gået tilbage til det velkendte system med førstehjælpspakker. Det betyder, at du ikke bare kan gemme dig i et hjørne indtil du er på toppen med liv. Det er nødvendigt at finde pakkerne. Pas på du ikke bliver bragt i en situation hvor de eneste førstehjælpspakker er bag en gruppe af fjender. Du kan også se hvilke Chimerans som bærer som en førstehjælpspakke hvis du er i en presset situation. Selvom det mest kan betegnes som en klassisk (læs gammel) ting, så ændrer dødsangsten markant den måde jeg spiller på.

res3-pre03

Historien er også flettet flot sammen med videosekvenser. Der er spil hvor overgangen fra din styring til en videosekvensen virker forstyrrende og nærmest brækker handlingen i stykker. I Resistance 3 er det flydende og sammenhængende. Selv indledningen underbygger, at det du kæmper for, er helt almindelig skræmte mennesker som bare ønsker et helt almindeligt liv. Selvom jeg er bevæbnet til tænderne så føler jeg mig hele tiden som den lille. Uanset om jeg står i et åbent landskab og trykker mig, når den kæmpemæssige Goliat robot tårner over mig, eller når masser af lynhurtige Chimerans angriber i dårligt oplyste fabrikskældre. Det leder tankerne hen på Necromorphs fra Dead Space og giver den samme følelse af angst og panik. Jeg er en del af spillet og kan mærke støvet klæbe til kroppen og rive i lungeren når jeg løber efter dækning.

Vi må kun vise billeder og video til og med det tidspunkt hvor Capelli møder Malikov. Her kan han fortælle om det ormehul som handlingen i Resistance 2 åbnede over New York. Det kræver selvfølgelig ikke meget at gætte sig til, at Capelli sammen med Malikov skal tage den lange tur fra Haven, Oklahoma til New York. Tro mig. Det bliver en lang og sej kamp.

Det er mit indtryk, at Insomniac Games denne gang har sat alle sejl til, for én gang for alle at vise den sande betydning af First Person Shooter. Det er helt sikkert, at de blandede følelser jeg havde da jeg satte skiven i maskinen, er afløst af forventningens glæde til Resistance 3 om er på gaden d. 9. september.