Nyheder og anmeldelser af spil til PC, Xbox, PlayStation, iPad, Android, iPhone og Wii U.

 


 
Seneste nyt
 

Vi takker af fra GamesCom 2015

 

0
Posted 6. august 2015 by

Stemningen på GamesCom har nu nået næste niveau. Dørene er i dag blevet slået op for offentligheden og tusindvis af gæster strømmer ind for at prøve alt fra Call of Duty til Farming Simulator. Her er igen tre hurtige indtryk fra dagen.

eSport er blevet både bredere og mere professionel
På godt og ondt er eSport trukket ud af mørket og har fået en central placering som en del af moderne elektronisk underholdning. Electronic Sports League (ESL), som er den største spiller på området, var allerede repræsenteret på GamesCom sidste år. Dette år er ingen undtagelse. Ud over en kæmpe scene og tribune i hal 8, så har de hele hal 9 med alt hvad der hører til eSport. Som i enhver anden sportsgren er der også store stjerner og nye udfordrer. Der er jubel scener og kommentatorer der har same entusiasme som Jørgen Leth under Tour de France. Det ved du hvis du fulgte Call of Duty eSports annonceringen på live stream i går, onsdag.

esl one

Sammenligningen med cykelløb er ikke en tilfældighed. Da der både kæmpes om store pengebeløb, sponsoraftaler og prestige så har doping også fundet vej til eSport. Det er medikamenter som Adderal og Ritalin der begge anvendes til behandling af narkolepsi og ADHD. Begge stoffer hjælper med at skærpe reflekser og holde fokus. Det har så en række bivirkninger som bl.a. paranoia, psykoser og hjerteproblemer. Det er nogle niveauer over at benytte aimbot’s og lag switche for at kompenserer for manglende PvP evner.

ESL har annonceret et samarbejde med det tyske anti-doping agentur (Nationale Anti Doping Agentur eller NADA) i forbindelse med ESL One Cologne. Dermed bliver der foretaget doping tests af deltagerne. ESL er de første der skrider ind overfor den åbenlyse brug af præstationsfremmende medikamenter. Samtidig vil de sikre et samarbejde med World Anti Doping Agency så der bliver ens kontrol i hele verden.

Aim bot, lag switch eller Retalin er for tabere. Min respekt og annekendelse får du kun ved at spille fair uanset dit niveau.

Rytmespillene er tilbage
Jeg har ikke nogen form for musisk talent. Samtidig hoppende jeg omkring midten af 00’erne med på bølgen af rytmespil med plasticinstrumenter. Det hele kulminerede med Rock Band’s trommesæt. Det tog masser af plads op og selv med en gummipude på pladerne så var mine omgivelser ikke specielt begejstrede. Siden da er det alene Ubisoft der har hold fast i udgivelse af Just Dance, som en lettere tilgængelig udgave af rytmespil.

Nu er FreeStyleGames snart klar med Guitar Hero Live og dermed vækkes genren til live efter den sygnede hen i slut 00’erne. Det bliver en helt ny model med live koncerter hvor dit virtuelle publikum reagerer på dine evner på guitar. Det kombineres med Guitar Hero TV eller bare GHTV hvor du kan streame sange som du kan spille med på. Det virker mere som en interaktiv musiktjeneste end bare et reboot af den klassiske Guitar Hero serie. Der er også mulighed for at synge og spille mod hinanden.

gh live

Hvis du er rytme gamer classic så frygt ikke. Der kommer også et Rock Band 4 hvor du kan genfinde kærligheden til plasticinstrumenter og samle dine venner i et virtuelt band. Det er igen Harmonix, som nærmest er blevet synonym med genren, der står bag. Mad Catz laver instrumenterne og er samtidig distributør. Dermed tager de også en mere fremtrædende rolle end tidligere.

Guitar Hero Live kan nok sniges ind i husholdningen selvom jeg får større problemer med Rock Band 4 med trommesæt.

De små udviklere er de store
Selvfølgelig er det spændende at se hvad Activision, Ubisoft, Warner Bros., Disney og alle de andre store udgivere har at byde på. Det betyder ikke at den store underskov af mindre udviklere ikke også har suveræn underholdning. Sony åbnede mulighed for at selv meget små udviklere kunne få lov at udgive direkte på PlayStation 4. Det har giver masser af spil som ellers var forbeholdt PC spilleren som fik dem via Steam. Rocket League er blot den eneste af udgivelser der viser at underholdning og fængslende gameplay ikke er forbeholdt de store spille.

BlueSpaceDenne gang er det spil som The Talos Principle, No Man’s Sky, Hard West, Mother Russia Bleeds, Mayan Death Robots og Pollen der viser at også mindre udviklere kan skabe store spil. No Man’s Sky er noget af det mest promoverede og dermed også det mest hypede, med løftet om 18 fantasilioner planeter. Ja det er faktisk 18 gange 10^30 planeter men jeg kan bare bedre lide fantasilitioner. Hver planet har sin egen flora og fauna som kan udforskes og katalogiseres. Spillere i hele verden kan så flyve rundt og kortlægge universet og dele deres oplysninger med andre spillere i et fælles leksikon. Denne og andre titler jeg har set er fuldt på højde med hvad de store udviklere præsterer.

Personligt synes jeg har 2014 var et tyndt gaming år. Allerede nu er 2015 er meget bedre med udgivelser som Bloodborne, The Witcher 3, Dying Light, Rocket League, The Kerbal Space Program og Batman Arkham Knight. Efter 3 dage med spil i Køln så er der endnu mere at se frem til både i 2015 og så sandelig også i 2016 og længere frem.

Det som glæder mig mest er den store variation der er vist frem. Det er skønt at være gamer.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 

Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer med Destiny på PS4 som passion. Afhængig af platform er mit gamertag enten Durazell eller Durazell_DK. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på mange forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de event vi deltager i. Tak fordi du kiggede forbi.



0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment