| Betatest: R.U.S.E | |
|
|
Lad det være sagt med det samme. Jeg har aldrig været den store RTS fan og jeg faldt af Command & Conquer bølgen ved ankomsten af Tiberian Sun. Det blev for komplekst, stort og uoverskueligt for mig. R.U.S.E. har vist sig at være anderledes. Dels er banerne mindre og ressource delen i spillet spiller en meget mindre rolle og dels er zoomfunktionen i R.U.S.E. meget nem og intuitiv og gør det rigtigt nemt at få et overblik over tropperne. R.U.S.E. handler mest om militær strategi og taktik og ikke så meget om udvinding af ressourcer. Der er lagt vægt på krigen, materiellet og på ”ruses” - frit oversat til dansk ”list”. Man får gennem spillet adgang til at bruge disse ruses (camouflage, spionage, falske bygninger og enheder, osv.) på kortets forskellige sektorer. Og de er med til at give spilet en overraskende dybde og gør det måske også mere realistisk. Setup’et er også lidt anderledes. Man kan spille 1v1v1 og 2v2v2 som giver mulighed for at tre hold af 1-2 spillere, spiller mod hinanden. Man kan spille co-op mode op til 4V4. Til betatesten var det dog kun muligt med 1v1 og 2v2. Ligeledes var singleplayer-delen ikke tilgængelig. Det ville være rart at have haft muligheden for, at kunne vurdere styrken af AI’en.
Lyden er, indtil videre, halvkedelig og byder desværre ikke på noget ud over det forventede. Til gengæld er grafikken lækker og man har mulighed for at zoome helt ud så man kan se det ”war-room” man kommanderer tropperne fra, og helt ned så du kan se om mændene har skæl. Det kræver et heftigt grafikkort, men det problem vil konsol ejerne selvfølgelig smyge sig let og elegant udenom. Jeg må erkende at jeg er lidt hooked og nok kommer til at tilbringe et par aftener (og formiddage) med tyskerhjelmen på! |


Kommentarer: