Danish Game Awards 2010
Skrevet af holmenkolmen    Søndag, 28. februar 2010 17:33   

DGA2010

Danish Game Awards (DGA) 2010 løb af stablen i fredags og det var et show med store ambitioner, der ville sætte computerspil på landkortet som anerkendt underholdningsmedie. Men der er en første gang for alting og DGA bar præg af at være et nyt koncept. Derudover var de fleste prisvindere endu et klart eksempel på, hvor langt der er mellem den mainstream og den hardcore spilsmag.

GamersLounge var et af de få danske spilmedier, der var repræsenteret ved DGA 2010, hvorfor det både var en stor ære og et anerkendende skulderklap at være med til Danmarks første award show for spil. Festen fandt sted på Lille Vega på Vesterbro i København så rammerne var sat for en god aften. Op til showet havde medierne i et vidst omfang gjort deres for at gøre opmærksom på, at vi nu også i vores branche havde et award show. Og når de andre medier en gang imellem kigger vores vej er det bare med at levere varen så vi kan få cementeret vores plads som seriøst underholdningsmedie. Jeg må dog indrømme at det var med en vis skepsis, at jeg fandt min vej til Vega endu en råkold vinteraften.

DGA1

Inden jeg uddyber, hvorfor jeg var skeptisk vil jeg dog understrege, at jeg synes det er udelukkende positivt, at DGA er blevet oprettet og opmærksomheden på branchen er uvurderlig. Et event som dette udbreder kendskabet til computerspil i et bredt omfang og går langt ud over den kernegruppe, der allerede har fundet glæden ved spil. Rygraden i et award show ligger som i navnet i prisuddelingen og min skepsis bundede i en frygt for, at disse ville være for mainstream prægede. Denne frygt underbyggedes af, at det reelt hovedageligt var Ekstra Bladets læsere afstemningen byggede på. At der er main mainstrem titler, der tager priserne er i sig selv ikke noget dårligt og det skal heller ikke blive for snobbet det hele, men spilbranchen skal passe på ikke at ofre sin kernegruppe af kunder i jagten på flere og større målgrupper.

På Lille Vega var der god stemning og det var tydeligt at mærke, at folk der i mange år har knoklet for computerspil var tilfredse med endelig at kunne fejre sig selv og hinanden. I de intime omgivelser kunne de forskellige udviklere og udgivere for en gang skyld være venner i stedet for fjender og generelt var det et lækkert setup på trods af at stolene lignede nogle, der var blevet kørt ind fra Holbæk kaserne. Som velkomstdriksne gled ned fandt folk deres pladser og det var tid til at gå igang.

DGA2

Med Johannes Langkilde som vært blev showet skudt igang med storskærm og bankende basrytmer. Hver kategori blev præsenteret af kendisser og vigtige personer fra branchen og priserne blev modtaget med takketaler til stor jubel fra publikum. På den måde kan det jo siges, at DGA fulgte den klassiske opskrift på et award show og at det af den ville blive en succesrig aften. Men min frygt blev til virkelighed efterhånden som vinderne af hver kategori blev fundet. Der var alt for mange uforståelige vindere, hvilket jeg vil se lidt nærmere på senere. Showet i sig selv kørte i bølger. Nogle gange var kvaliteten i top og det hele kørte som smurt. Andre gange var det så tydeligt at det var et nyt show at man krummede tæer. Eksempelvis gik overrækkelsen af den største pris, nemlig Årets Spil, helt op i hat og briller. Under præsentationen af de nominerede blev der ved en fejl sendt to kæmpe mini ninja maskotter op på scenen, der dækkede for hele storskærmen. Derudover kom Bubber løbende op på scenen efter at vinderen var blevet annonceret og prøvede at redde sin forsinkelse med, at det var svært at få en parkeringsplads - hmmm. Lidt ærgerligt, men dette er som jeg nævnte tidligere ikke kernen i et award show, så havde vinderne priserne været de rigtige, ville disse små episoder hurtigt være glemt, men det var de bare ikke!

DGA3

Tue har tidligere postet vinderne her på siden, man lad os da lige endnu en gang tage et kig på disse:

Årets spil
- Assassin's Creed II
- Call of Duty: Modern Warfare 2
- Dragon Age: Origins
- Uncharted 2: Among Thieves

Årets sportsspil
- FIFA 10
- Football Manager 2010
- Madden NFL 10
- Skate 2

Årets racingspil
- Colin McRae: DiRT 2
- Forza Motorsport 3
- Gran Turismo (PSP)
- Need for Speed: SHIFT

Årets platformspil
- LEGO Indiana Jones 2: The Adventures Continues
- LittleBigPlanet (PSP)
- New Super Mario Bros. Wii
- Ratchet & Clank: A Crack In Time

Årets strategispil
- Empire: Total War
- Halo Wars
- Plants vs Zombies
- Warhammer 40,000: Dawn of War II

Årets sociale spil
- Guitar Hero 5
- Guitar Hero: Metallica
- The Sims 3
- Wii Sports Resort

Åben kategori
- Brütal Legend
- DJ Hero
- Dragon Age: Origins
- Tekken 6

Årets actionspil
- Assassin's Creed II
- Batman: Arkham Asylum
- Call of Duty: Modern Warfare 2
- Uncharted 2: Among Thieves

Kritikerprisen
BATMAN: ARKHAM ASYLUM
PLANTS VS ZOMBIES
DJ HERO
TORCHLIGHT

Årets Danske Talent
Copenhagen Game Collective for ‘Face Off in the Magic Circle’
PLAYDEAD for ‘LIMBO’
Tactile Entertainment for ‘iCreature’
Press Play for ‘Max & The Magic Marker’
Zero Point Software for ‘Bullseye’

Årets Danske Spil
‘Global Conflicts: Child Soldiers’, Serious Games Interactive.
‘Mini Ninjas’, IO Interactive.
‘Polyhedra’, Javira/ Binary Hammer.
‘Pixeline Dansk: Kaos i Kommakøbing’, KREA Media.
‘Mystery Mania’, Progressive Media / EA.

Årets Danske Initiativ
COPENHAGEN ESPORT CHALLENGE
- for at løfte computerspillet som helhed ved at promovere e-sport som en seriøs sportsgren.

Det er meget tydeligt at multiplatformstitler dominerer de fleste kategorier og dette rejser spørgsmålet om, hvordan de eksklusive titler kan gøres konkurrencedygtige over for disse. Måske man kan involvere en jury eller på anden måde præge afstemningen af eksperter eller smagsdommere. Det skal dog nævnes, at dette var tilfældet i få kategorier. De to største jaw droppers må være Need For Speed: Shift og Dragon Age: Origins, hvordan to så ringe spil overhovedet kan være nominerede i deres kategorier er en gåde for mig. Forza 3 er et langt bedre racingspil end Shift, det behøver man altså ikke spille de to titler længe for at kunne skrive under på. Dragon Age: Origins i åben kategori, her ville jeg sige at DJ Hero bringer et nyt koncept på bordet frem for gammel vin på nye flasker. Men som altid er det jo et spørgsmål om smag. Jeg vil dog sige, at det var en stor glæde at se Batman: Arkham Asylum vinde den åbne kategori og jeg kan ikke være mere enig i denne prisvinder.

Alt i alt var Danish Game Awards 2010 et show med store ambitioner, der desværre ikke blev fuldstændigt opfyldt efter min mening. Men som jeg sagde i indledningen - der er en første gang for alting og Danmark er bestemt klar til et award show for spil og jeg håber på dette vil være et tilbagevendende indslag i fremtiden.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# tue69 01/03-10 22:17
Lækker artikel!
 
 
# Cena 01/03-10 22:23
Virkelig velskrevet Nikolaj. Det var en fornøjelse at læse!

Mht. til de ret underlige vindere kan jeg ikke være mere enig. Det bærer tydeligt præg af det er Nationen! der har stemt. Hvis man blot tager et hurtigt blik i kommentarene på EB's nyheder, kan man tydeligt se det ikke er skovens hurtigste dyr der skriver derinde.

Så ja for at DGA skal tages helt alvorligt er man næste år nødt til at finde nogle mere "seriøse" dommere, så de fortjente titler får deres hyldest! Men okay, som du siger er al begyndelse svær! Dog er det rigtig positivt at se at et event rent faktisk kunne stables på benene :)
 
 
# holmenkolmen 03/03-10 22:30
Rettelse: Ungdomsringen vandt prisen for årets danske initiativ.