I dag findes der så tonsvis af udgivelser indenfor musikspilsgenren, som i den grad er blevet malket og fortolket igen og igen tonsvis af gange. Så hvorvidt du skal købe Rock Band afhænger af, om du er til Green Day eller Beatles, Van Halen eller Metallica, Rock Band 1 og 2 eller Guitar Hero 2 til 5. Bundlinjen er dog, at selvom hardwaret sidenhen er erstattet af noget flottere og skarpere, så er Rock Band stadigvæk en glimrende oplevelse for dem, der gerne tager en sang med gutterne eller i sin egen lille rockverden.



9. Mirror’s Edge - Multi Konsol

Vi bliver nødt til at tage den med igen, for Mirror’s Edge er altså bare én af de titler, der på flere måder skiller sig ud fra alle andre. På en generation af konsoller, hvor flere udviklere ofte har valgt den lette løsning med en FPS-udgivelse, som ligner alle andre, og blot tilfører et par gameplaymæssige tweaks, så væltede DICE og EA den ordinære tilgang til denne spiltype med Mirror’s Edge. I stedet for det typiske run-and-gun setup, så kunne spilleren, i form af den parkour udøvende Faith, løbe, springe, klatre og falde væk fra fjenden i stedet for at konfrontere denne i det, der typisk blot resulterer i den sikre død. Kameraet er ultra-realistisk, og sammenholder man når man mixer dette med de mange sindssyge stunts, som involverer rullefald, hovedløse satsninger og bestigning af skyskrabere via nedløbsrør, ja så får man en speciel oplevelse, som enten giver sug i maven eller decideret kvalme.

Men det fungerer og det faktum, at man, selv på det allersværeste niveau, kan gennemføre Mirror’s Edge uden brug af våben, er blot en indikation om, at EA og DICE’s satsning endte ud i det færdigprodukt de havde ønsket. Om man så falder på halen over Mirror’s Edge eller kasserer produktet efter en time, afhænger i allerhøjeste grad af, om man kan holde til den trial-and-error baserede spillestil. Hvis man kan, så bør spillet bestemt stå på hylden sammen med de andre titler.



8. Limbo - Xbox 360

Når der kommer et dansk spil på markedet så skal vi støtte op. Især når spillet er så specielt som Limbo har vist sig at være. Det danske udviklerfirma Playdead har med Limbo fulgt retningslinjerne for hvad vi, og resten af verden kender ved dansk design: minimalistisk og rene linjer. Et spil helt blottet for interface, musik og sågar en reel historie, er et meget vovet træk, men Playdead har ramt spot-on, og Limbo leverer en unik oplevelse som sjældent er set før. Spillet fungerer som en 2D platformer, hvor du spiller en fuldkommen ukendt dreng som skal igennem en identitetsforladt verden, fyldt med forhindringer, gåder og fjender. Et ganske kendt koncept i sig selv, men Limbo skiller sig ud fra mængden ved at udelukkende at foregå i siluet af sorte omgivelser, og ikke indeholde noget musik. Det betyder til dels at spillet er meget stille, men stilheden selv lyder i dette tilfælde bedre end mange andre soundtracks. Det er en meget ambient oplevelse. Ja man fristes nærmest til at kalde det kunstnerisk. 

Der er ingen vej udenom. Limbo skal opleves! Selv hvis du normalt er tilhænger af platformspil, så vil Limbo efterlade dig med et indtryk du ikke har haft før. Det er lidt en følelse af ensomhed man sidder med, når man spiller Limbo, men samtidig en varm følelse når man endelig løser den gåde som man har brugt 15-20 minutter på at løse. Du sidder hele tiden med spørgsmålet om hvem drengen man spiller rent faktisk er, og hvad der driver ham til at gennemgå de massevis af rædsler som han på gennemleve. Der er kun spillets singleplayer del at beskæftige sig med, men den i sig selv er alle pengene værd.



7. Super Mario Galaxy - Nintendo Wii

Wii’en betragtes af mange hardcore gamere som den “glemte konsol” under den nuværende generation af konsoller, men dette tilt rods, så finder man nogle af de bedste alternative titler til Nintendo’s lille hvide vidunder. Man kan spørge sig selv, om noget så, i spilsammenhænge, retorisk som Super Mario spillene overhovedet bør befinde sig på en liste over de bedste alternative titler, men svaret er et dybt og rungende ”JA!”, for Super Mario Galaxy viser, hvordan man med en ny opskrift kan gøre en gammel ret tiltalende og lækker. Super Mario Galaxy tager sit udgangspunkt i det ydre rum, og selvom mange af gameplaymekanikkerne er mere end bekendte, så viser Nintendo’s udviklerhold hvordan man kan udnytte den motion-baserede teknologi og i øvrigt fylde masser af nye ting ind i spillet, så man får en fuldgod oplevelse med spilverdenens italienske godfather.

Super Mario Galaxy henvender sig til alle dem, der synes om en god gammeldags platformer, med et helt nyt approach og massere af gameplaymæssige twists. Serien tilfører denne konsolgeneration dét, som i den grad har manglet på Playstation 3 og Xbox 360, nemlig den familievenlige platformsoplevelse, som ikke er en halvhjertet udgave af et gammelt spil, men i stedet et foster der er passet og plejet af et udviklerhold med åbenlyst store ambitioner og respekt for seriens tidligere meritter. Super Mario Galaxy er en klassiker, selv efterhånden tre år efter udgivelse. 



6. Flower - PS3

En af Playstations 3's skjulte perler, er dens controller, Six-Axis' motion-funktion. De færreste udviklere har for alvor draget nytte af denne funktion, som gør det muligt ved hjælp af at hælde controlleren, at styre funktioner i spillet. Spillet Lair prøvede, meeeeen det var vist ingen succes. Thatgamecompany derimod, formåede i 2008 med spillet Flower, at udnytte Six-Axis funktionen til fulde. Hvis du allerede kender Flower, men endnu ikke har prøvet det, så sidder du lige nu og tænker "det er det der spil hvor man styrer nogle blomster… Boooooooring!", men tøv en kende! For trods Flowers simple koncept og ikke mindst styring, hvor du kun skal holde styr på én knap, hvilken som helst knap, og ellers bare tippe controlleren i den retning du ønsker at svæce, så er spillet faktisk noget af en oplevelse i sig selv. Spillet fungerer nærmest som en stressterapi hvor du i organiske og smukke landskaber blot skal skabe liv og farver, ved at sprede dine små blomster. Blandet med et nærmest hypnotisk afslappende soundtrack, så er Flower et af de spil man snildt kan sidde og tåge med i flere timer. 

Det er langt fra alle der vil bryde sig om Flower som spil, og mange vil sikkert ikke engang kalde det et spil, grundet manglen på et egentligt mål. Alligevel formår det at fænge med sit terapeutiske udtryk, og maleriske gameplay som gang på gang har været lige ved at få mig til at dratte om af bare afslappethed, hvilket bestemt skal tolkes positivt! 



5. World of Goo - Nintendo Wii

Hvad er World of Goo? Det skal jeg sige dig, World of Goo er et forbandet godt Arcadespil som kan findes til Nintendo Wii. Spillet er udviklet af to tidligere Electronic Arts ansatte under et budget på nærmest latterligt lave 10.000 $, penge de to herrer hentede fra egne lommer. Selskabet hedder 2D Boy og under udviklingen af World of Goo husede den selvstændige udvikler hele tre ansatte. I World of Goo skal du via Balls of Goo bygge stilladser, som flytter de sorte, olielignende bolde fra den ene ende af banen til den anden og naturligvis skal du undvige en række forhindringer, vel at mærke uden at vælte dit Goo-tårn. Det lyder måske repetetivt og ganske simpelt, men det er ingen af delene, fordi det simpelthen er sat så uhyggeligt godt sammen. Tillæg derudover, at hver enkelt bane har sin egen grafiske og musikalske stil, og du får et endeligt produkt, som er skabt på et simpelt grundlag, men giver timevis af fantastisk underholdning.

World of Goo er for dig, der synes at en god puzzler er toppen af den spilmæssige fødekæde, dig der gerne vil prøve noget anderledes, og dig der gerne vil støtte en selvstændig udvikler, som ikke alene har vist evnen til at skabe et spil med en unik tilgang til puzzling, men samtidigt også formår at præsentere et simpelt gameplay som dog alligevel er så utroligt komplekst på én og samme tid. 



4. Braid - Multi Konsol

I 2008 (2009 for PS3 ejere) udkom en Arcade titel så enestående og anderledes, at spilverdenen sidenhen har talt om den og sammenlignet puzzles med denne ener. Vi snakker om Blow’s Braid, et på overfladen ganske almindeligt platformspil, men vis gameplay og indpakning gør oplevelsen til så meget mere end det. Spillet lader dig styre tid på flere forskellige måder, og foruden en række særdeles udfordrende men samtidigt meget givende puzzles, så indeholder spillet også en grafisk og lydmæssig side, som man meget sjældent oplever i et Arcade spil. Afslutningsvist indeholder Braid ligeledes en unik og anderledes historie, med fortolkningsmuligheder der spænder lige fra den oplagte historie om den ulykkelige kærlighed, til de mere bombastiske teorier om et stigende og problematisk alkoholforbrug hos hovedpersonen Tim, og endda også en teori om Tim’s indblanding i prøvesprængningen af den første atombombe.

Alt i alt giver det et Arcade spil, som trods sin pris i den høje ende af skalaen er hver en krone værd. 



3.  Little Big Planet - PS3

Det er meget få titler som får alvor kan få legebarnet op i os i dag. Og nu snakker jeg om det rigtige legebarn. Det legebarn som flere timer i træk, kan sidde og sammensætte alverdens ting, blot udfra ens egen fantasi. En af de titler der i 2008 formåede at gøre lige nøjagtig dette, var Sonys Little Big Planet. Mulighederne er mildeste talt uendelige, og ordsproget "kun fantasien sætter grænser" kommer for alvor til sin ret i LBP. Efter at have skabt sin egen nuttede Sackboy, lærer man i spillets historiesegment de grundlæggende værktøjer som LBP besidder, og efter at have kørt spillets baner igennem, er det at din Sackboy kommer ud på sit rigtige eventyr. Nu handler det nemlig om selv at lave sine egne baner, med hvad der dertil hører af fælder, forhindringer og puzzles. 

Man kan i timevis argumentere for, hvorfor at Little Big Planet skal prøves. Spillet er på mange måder en éner. Det nuttede og farverige univers, som også henvender sig til det ældre publikum, kan være en svær nød at knække for den seriøse spiller, men bliver man først bidt at LBP's kreativitet og evne til at inddrage spilleren i så høj grad som det gør, så er der uden at overdrive, uendeligt med spilletid at hente i selskab med sin Sackboy.



2. Heavy Rain - Playstation 3

Kan i huske tilbage ved E3 i 2009 hvor vi for første gang var vidner til spilfænomenet Heavy Rain? En tidlig demo af hvad Quantic Dream arbejdede på, og som senere skulle vise sig at bryde rammerne for hvordan en spil i det 21. århundrede kan svejses sammen. Tiden gik, og det var meget tyndt med infomationer omkring Heavy Rain, som efterhånden gik hen og blev det der lidt mystiske, men umenneskelige flotte spil.

Den 29. februar 2010 kom Heavy Rain så, og hvilken original det viste sig at blive. Spillet er nærmere en interaktiv film, end et egentligt spil, konkluderet udfra de standarder og definitioner vi har på hvad et spil er i dag. Quicktime-events, samtaler og aktioner, er alt sammen en del af de beslutninger du mange gange i løbet af et split sekund som spiller skal tage i Heavy Rain, og hver enkelt lille ting du gør, kan have enorm indflydelse på historiens videre udvikling. Den enorme følelsesmæssige omsorg man får for sine karakterer er svær at finde i andre titler, og at skulle at indtage en dødelig dosis gift eller ej for at redde sin søn eller ej, går hen og bliver en nervepirrende og nærmest personligt beslutning. 

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Ethan, og resten af figurene i Heavy Rain, så er det ved at være på tide. Alene oplevelsen og det personlige forhold man får til flere af spillets karaktere, burde være grund nok til at sætte sig ned, og bare modtage timesvis af fantastisk og originalt spilmateriale.



1. Portal - Multi Konsol

Hvad der i første omgang blot var et studieprojekt for et på universitetsstuderende i USA, skulle senere vise sig at blive et af de mest banebrydende, og unikke spiltitler i nyere tid. Portal spilles som et almindeligt FPS-spil, men fungerer mest af alt som et puzzle-platformspil. Udstyret med ét eneste våben som giver dig muligheden for at placere 2 portaler, som hver især er hinandens indgang, er det din opgave at slippe ud af det forsøgscenter som du er fanget i. Portal er delt op i forskellige baner, som efterhånden som man kommer videre, bliver sværere og sværere. Dit eneste redskab er som nævnt kun de to portaler, men man finder hurtigt ud af hvor mange muligheder der rent faktisk er, og senere hen skal det vise sig at blive en yderst kompleks adfære at holde styr på portalerne. Alt sammen kulminerer i sidste ende med en noget anderledes "boss-battle", men desværre ingen kage!  

Hvis du er typen som holder af spil som kræver at de små grå bliver sat i bevægelse, så er Portal titlen for dig. Det har nogle helt fantastisk gennemtænkte puzzles. Giver man sig til at spille Portal, skal man også være beredt på et spil af en anden verden. Det er ikke en shooter, ej heller platform. Portal er bare… ja, det er bare Portal.