Den nye fascination
Skrevet af Casper Mathiasen    Onsdag, 14. januar 2009 22:11   


Endnu en gang står man nede hos den lokale spilpusher. Blikket glider henover hylderne.

Efter at have gennemspillet et sandt orgie af titler i efteråret, står som man nu og kigger på dem man aldrig fik prøvet.
Denne gang er det ikke med formålet at købe en bestemt titel, men et forsøg på at finde en for dig ukendt titel, måske endda ukendt genre, som forhåbentlig slår benene helt væk under dig.

Du står og kigger på samtlige covers og tænker; "Er det noget jeg gider det her, og er det virkelig de 500 kr. værd?. Er det blot titel som jeg kun vil spille en enkelt gang, for så at trave herned igen og bytte den."
Du tænker tilbage på de anmeldelser du har læst, og hvad dine venner har fortalt dig om spillet.

Du tager et spil ned fra hylden, og beslutter dig for at købe, for 5. sek efter at fortryde og vende dig for at stille det på plads igen. Du gentager denne proces for de samme 4-5 spil om og om igen.

Til sidst tager du med rystende hånd det valgte spil, og prøver overbevisende at gå hen med disken for at betale. Det er med ryst i stemmen du siger; "På beløbet tak."

På hele hjemturen tænker du på om du valgte den rigtige titel....

Du kommer hjem, tænder dit tv, og sætte med rystende hænder dit nye spil i konsollen.

Da introen viser sig på skærmen går tiden i stå.....
Du hyper dig selv til at spille spillet, og håber det lever op til dine forventninger. Du håber at du virkelig denne gang, endelig har fundet et godt spil.
Du møder nu spillets menu, og sidder og rynker lidt på næsen da du nu bliver i tvivl om du valgte rigtigt.
Du starter spillet op, og nu kommer det store spørgsmål. Lever spillet op til mine forventninger?

Du sidder og prøve dig lidt frem, og brokker dig over diverse småting. Disse småting skyldes at du altid spiller de spil du kender, og føler dig tryg ved, men sjældent prøver nye spil.
Du råber af din konsol når du for 5 gang i træk dør, fordi du endnu en gang har trykket den forkerte kombination af taster.

Du slukker konsollen i frustration, for efter en smøgs afkøling på terrassen beslutter dig for at tænde den igen og fortsætte. Du vil ikke helt indrømme det, men du er ved at blive fascineret af det nye spil.
Allerede nu føler du dig mere hjemme med spillets controls og interface. Tingene begynder at lykkedes for dig, og du begynder nu at leve dig ind i spillets univers.

Du har nu spillet 2-3 timer og sulten begynder at nærme sig. Du skal dog liiiiige klare en bane mere.
Du slukker ikke spillet, men nøjes med at sætte det på pause mens du spiser. Du sluger nærmest maden for at komme til at spille igen, og har sikkert allerede planer om hvordan de næste baner skal klares...

Pludselig får du kigget på klokken. Uret siger 05.00. Du kigger rundt og tænker; "Hvor blev tiden af?". Med et smil på læben slukker du konsollen og ligger dig ind i sengen.
"Jeg valgte rigtigt!!" tænker du inden du lukker dine øjne og stiller uret til kl. 08.00, for der er lige et par baner mere der skal klares.

 

De fleste af jer kender sikkert ovenstående og dem er jer som ikke gør, skylder jer selv den oplevelse. Det er en fantastisk følelse når som jeg er mainstreamgamer der konstant vælger nyere versioner af kendte titler, endelig finder et nyt spil der fascinerer mig i sådan grad, at det bare ikke kan slippes.

Førhen tog jeg aldrig chancen og prøvede en ny titel eller en helt ny genre.Dette efterår har dog overbevist mig om at dette er noget jeg helt sikkert vil gøre mere i fremtiden. Især 3 titler har været den helt store overraskelse for mig sidste år, og jeg besluttede derfor at jeg som normal mainstreamgamer ville dele denne oplevelse med jer.
 

 

Den første store overraskelse for mig sidste år var Fable 2.
Det var ikke med de store forventningerne jeg satte denne titel i konsollen. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om genren, men var fast besluttet på at det alligevel skulle prøves efter alt den hype det havde fået.
Spillet var præcis lige så frustrerende i starten som jeg havde regnet med, men alligevel var der den der fascination som gjorde jeg ikke kunne slippe spillet, og følte jeg bare blev nød til at gennemføre det.
Det der virkelig var catchy ved denne titel var hele universets opbygning. Den måde du behandler andre på afbilleder sig gennem resten af historien, og dette er for mig noget der giver et spil replay value.
At man hver gang man bliver sat overfor et valg, tænker hvad der ville ske hvis man valgte en anden mulighed.
Da den sidste cut scene rullede hen over skærmen efter spillet var gennemført, var det med stor tilfredsstillelse at jeg tog spillet ud af konsollen og satte det op på hylden igen.





Efter min oplevelse med Fable 2 var mit sind åbnet overfor nye titler.
Jeg havde set en masse videoer på nettet af Dead Space, og spillets unikke interface tiltalte mig virkelig. Dog er jeg ikke videre begejstret for futuristiske shootere, og derfor stod jeg endnu en gang med tvivlen om denne titel var noget for mig.
Men jeg besluttede dog at det fortjente en chance, da jeg blev mere og mere hooked på at prøve efter at have set en masse videoer fra spillet.
Fra første sekund jeg startede spillet op følte jeg mig hjemme. Styringen sad lige i skabet, og jeg var super imponeret over den måde interfacet, på ingen måde var forstyrrende for spillet.
Alt kunne foretages in-game, og du følte aldrig at spiloplevelsen blev afbrudt af du skulle se et videoklip da alt var integreret i din hjelm og blev vist som et hologram foran dig når du skulle foretage dig noget.
Et stort plus i min bog, da jeg hader at blive afbrudt af at skulle se en masse irriterende cutscenes med historie relateret materiale.
Da den afsluttede videosekvens blev afsluttet med et chok, sad jeg tilbage med en rigtig fed fornemmelse. Jeg glæder mig super meget til en 2'er.

 

 
 
Den største overraskelse af sidste års titler er helt klart Fallout 3.
Jeg havde set et utal af videoer på nettet, og havde egentlig besluttet at dette slet ikke var en titel for mig overhovedet!
2 af mine rigtig gode venner begyndte på spillet her for en uges tid siden, og de talte meget for at jeg virkelig burde gøre mig selv den tjeneste at prøve dette spil.

Så jeg besluttede at det måtte have en chance på trods af meget stor skepsis fra min side.
Jeg satte spillet i og havde en forventning om at jeg meget hurtigt ville blive træt af denne titel, og at den meget hurtigt ville gå i glemmebogen.
Ganske rigtigt. Efter 2-3 timers spil var jeg lige ved at opgive pga. det var besværligt at finde rundt, og jeg ikke rigtigt brød mig om interface.
Det var det punkt hvor jeg tidligere har givet op flere gange, hvor jeg har tænkt; ” Det er simpelthen ikke tiden værd det her.”
Denne gang besluttede jeg dog at fortsætte, og der gjorde jeg mig selv en kæmpe tjeneste.
Er blevet totalt hooked på Fallout universet, og efter jeg er kommet ordentligt i gang med spillet har jeg indset hvor genialt et spil det egentlig er.
Efter at have set VATS systemet demonstreret i diverse videoklip var jeg overbevist om at jeg ikke ville benytte mig af denne funktion. Jeg må dog indrømme at jeg nu er blevet kæmpe fan af denne funktion, og har taget mig selv i flere gange at sige;"Die Suuuuucker!!" når jeg for gud ved hvilken gang skyder hovedet af en Raider.
Efter 24 timers spilletid er jeg ca. ½ vejs gennem spillet, og jeg er helt sikkert på at når det er gennemført og står på hylden, vil det helt sikkert blive hevet ned igen en gang i nær fremtid, for at gennemføre det igen.

I er meget velkomne til at skrive om lignende oplevelser, og dele jeres følelser forud for valget med os fellow gamers.

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# sephiroth 15/01-09 23:54
Virkelig godt skrevet Cena. Dejlig læsning. Jeg kender udmærket godt følelsen som du beskriver. Det er dog længe siden jeg bare har købt et spil hvor jeg så er kommet hjem og bare blevet kastet bagover af begejstring. De spil hvor jeg kan huske det skete hvor final Fantasy og God Of War 1, samt Farenheit, genialt spil. Derfor glæder jeg mig især til heavy Rain!!!
 
 
# mORTEN 16/01-09 02:25
JaaaHHeavy Rain bliver forhåbentligt skide på gulvet godt! Glæder mig godt nok. Sidst jeg blev imponeret og overrasket var med Little Big Planet. Til trods for at jeg sugede alt nyt om spillet til mig fra dag 1 det blev annonceret. God of War kan jeg også godt tilskrive mig! Fable 2 har både min kæreste og jeg gennemført hver for sig, og vi køber Knothole en af dagene. Også et rigtig dejligt spil!
Godt skrevet Cena!
 
 
# Lasse Poulsen 16/01-09 10:55
Rigtig god artikel som fanger noget essentielt. Hvis bare man havde råd til at købe alle spil ville man få så mange oplevelser med på vejen. Fallout er også overraskelsen for mig personligt. Efter Oblivion troede jeg ikke det var noget for mig, men jeg blev godt nok overrasket!
 
 
# zodak dk 19/01-09 14:31
rigtig godt skrevet, og jeg ligesom mange andre kan virkelig relatere til det. der er 3 spil som virkelig satte sig hos mig: Resident Evil 1, Fable 1, Gears of War.
selvom der var mange fejl og bugs i spillet: Elders Scroll 4 Oblivion var der et eller andet som havde en effect på mig, da jeg blev ved med at spille det. Der har naturligvis været mange gode spil, men syntes at en af dem jeg var mest skuffet over og sad med en trist fornemmelse i maven over at havde valgt forkert var da jeg købt Fable 2, var kæmpe fan af det første men syntes at de havde fjernet meget fra 1´erne, og følte ærlig talt ikke at verden var blevet så meget størrer som de havde reklammeret med. Det spil jeg ser mest frem til nu er Resident Evil 5---glæder mig meget