Mens vi venter: Prototype
Skrevet af Casper Mathiasen    Torsdag, 11. december 2008 15:31   


Radical Entertainment er i øjeblikket i gang med at udvikle et spændende spil ved navn Prototype.

Der er dog ikke sluppet ret meget information ud om denne titel endnu, men vi har kigget lidt på de informationer der er udkommet.
Her er hvad vi har fundet.

Spillet bliver et 3rd person sandbox spil, hvor man vil gennemspille historien som Alex Mercer.
Alex er en muteret person, hvilket gør ham i stand til at skifte skikkelse. Han kender intet til sin fortid, og spillet går ud på at finde ud af hvem han egentlig er.
Historien starter med han vågner op, og bryder ud af det laboratorie han befinder sig i, og starter sin søgen på sin fortid i New Yorks gader.

Hans forhindringer på vejen i sin søgen om fortiden, består i at en mystisk virus er sluppet løs i byen, hvilket har gjort at byens indbyggere er blevet forvandlet til monstre.
Yderligere skal han også kæmpe mod militæret, samt enheden "Project Blackwatch", som er en militær enhed med speciale i biokemiske våben.
Begge disse er sendt ud for at løse gåden om epedimien som er opstået ved udslipningen af denne virus.
Alex skal bekæmpe alle disse i forsøget på at løse mysteriet om "Project Blackwatch", som han mener både står bag virus, og hans nyerhvervede super kræfter.

Han har ved muteringen fået superkræfter og samtidig givet ham muligheden for at opsluge sine fjender og overtage deres krop.
Han kan både kaste med biler, løbe med meget høj fart, springe utrolige distancer, løbe op ad bygninger, og hoppe fra store højder uden at tage skade.
Han kan også tilføje f.eks. klør, skjold, body armor og spikes til den krop han nu besidder.
Som tidligere nævnt kan han opsluge sine fjender, og når dette sker overtager hans deres minder, viden og får muligheden for at skifte til deres krop når han ønsker det.
Ved at opsluge deres minder hjælper det ham i processen på at finde sin fortid. Han overtager også deres færdigheder som f.eks. giver ham mulighed for at styre militære kørertøjer og andet.

Hovedpersonen kan benytte sig af sig standard angreb, såsom spark og slag, som kan oplades så de bliver stærkere, og selvfølgelig også bygges sammen i combos.
Som i sikkert har gættet overtager han også fjendernes kampegenskaber, hvilket vil give et utal af muligheder, og disse kan forbedres vha. "evaluation points".
Når Alex's energi bar er fyldt, kan han udføre et såkaldt "devastator move", som er et kraftfuldt move som er en form for "area" angreb, hvilket vil sige det er et angreb som har indflydelse på alle fjender i en omkreds af Alex.
Han har også mulighed for at forbedre sine sanser, så han opfanger ting normale mennesker ikke opfanger.
Disse sanser er bl.a. infarødt og nightvision syn, og en thermal syn som gør det muligt at spotte fjender i mængden af mennesker.

Alex's bevægelser er tydelig inspireret af Parkour. Han vil automatisk bevæge sig forbi, eller igennem fysiske objekter, alt efter hans form, hvilket vil gøre ham meget nem at styre rundt i byen.
Dette gør at spilleren kan nøjes med at fokusere på kampene mod fjenderne, og ikke bekymre sig om at komme gennem folkemængder, over biler og lignende i jagten på en fjende rundt i byen.

Det er på nuværende tidspunkt uvist om der vil være multiplayer i spillet, da det først var annonceret, men senere så blev afvist.
Men vi håber selvfølge på en multiplayer del, da det ud fra det vi ved nu, kunne blive enormt underholdende.

Vi har fundet følgende videoer som giver et meget lille indblik i hvad vi kan forvente af spillet.











Vi takker Gamertrailers.com for lån af videoerne.

Spiller er sat til at udkomme på Xbox 360, og PS3 i April 2009, og vi håber selvfølgelig vi får muligheden for et early hands-on preview på et tidspunkt, da dette ligner en spændende titel.

 

Joomla Templates and Joomla Extensions by JoomlaVision.Com
 

Kommentarer: 

 
# westenfeldt 11/12-08 19:02
Super dejligt skrevet!

JEg håber fandme også at der kommer multiplayer i det spil!