| Tekken 6 Interview | |
|
![]() Inden DM-finalerne i Tekken 6 blev afholdt, havde jeg besøg af den nu kårede DM-champ, Mark F., samt træningspartner Adnan, som nogen af jer kender som SF4-mester fra Copenhagen Esport Challenge. Det blev til en lille halv times interview om Tekken 6. Vi startede lidt sløvt, men nyd nu bare læsningen :) GL_T(Trolle): Lad os starte med at kigge på Tekken 6 i forhold til Tekken 5DR. Hvad er de største ændringer, grafisk for at starte med noget? Mark: Det er i hvert fald anderledes, bl.a. er animationerne er ændret. GL_T: Det er kommet motionblur på? Adnan(Adnanish): Ja, og baggrundene er blevet mere stemningsfulde, det hele ser bedre ud. Det har været ude et stykke tid, men man kan sagtens se forskel på 5DR og 6BR. Mark: Jeg tror det er en generel holdning hos Tekken-nørdene (griner). GL_T: Jamen så lad os springe hurtigt videre til lyden? Adnan: Lyden har ikke ændret sig.. Mark: Jåårh, der er kommet en vildere lyd når du slår og rammer, det er blevet voldsommere og giver en bedre fornemmelse. Adnan: Ja især når man rammer med countermoves. Mark: Det er også en fed detalje, det er jo highpowergaming! Man skal helt oppe at køre, det er en del af ændringerne. GL_T: Cool. Hvad med selve kampsystemet og styringen, fungerer det? Adnan: Jeg synes det er blevet en lille smule tungere i forhold til 5DR. GL_T: Går det langsommere? Adnan: Arh, det ved jeg ikke... Mark: Det ved jeg heller ikke...der er stadig smadder på, også på grund af lyden, synes jeg. Der sker noget hele tiden, man sidestepper mere osv. Adnan: Ok ja, man kan ikke mærke forskel på hastigheden men på timingen. Når jeg laver nogle af de moves her (Adnan spiller med Raven under interviewet), så tog det mig en lille uges tid at få på plads, selvom jeg har spillet 5DR. Der er også kommet mere wallgame og bounce er kommet med. Her kan man slå modstanderen i gulvet og fortsætte sin juggles. Mark: Ja, juggles betyder mere her end tidligere. Sidestep og også noget man bruger mere i T6, fordi det virker endnu bedre. Jeg bruger det meget, men i starten var det faktisk irriterende at spille imod, da jeg er vant til at man kan presse i 5DR. I T6 kan man nemmere sidesteppe ud af ting, det er blevet lettere. GL_T: Det oplevede jeg også med 5DR, at selvom man sidestepper så er modstanderen klistret til én og drejer automatisk bare med. Mark: Jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg synes om det, jeg var ret tilfreds med som det var i 5DR, jeg synes det er vildt irriterende at blive sidesteppet. Adnan: Til gengæld har mange karaktere fået sidestep-moves (anti-sidestep). Jeg har ikke mærket så meget til ændringen, da jeg ikke har brugt sidestep så meget. Men Mark, han sidestepper alt fordi det er gammel vane, så det er irriterende at det er lettere for ham nu. GL_T: Men ødelægger det noget? Adnan: Nej, men det kræver rigtig meget tilvendning. Man skal træne meget. GL_T: Hvad med de nye karaktere der er kommet? Mark: Jeg har ikke spillet særlig meget med de nye, men jeg har en idé om at Alisa og Bob er rigtig gode, hvilket jeg synes er superærgeligt. For eksempel i 5DR, der var Dragunov ny og ikke specielt god, men nu er han i T6 blevet bedre og så er det rart lige at have nået at vende sig lidt til ham i 5DR. Modsat de nye, der virker som superkarakterer fra start. Det er bare min fornemmelse. Adnan: Jeg har spillet lidt med de nye, og man kan godt mærke, i forhold til de andre karakterer, at de er lidt bedre. De er hurtige, har måske lidt overpowered chains og så videre. Lars er sindsygt hurtig! Mark: Jo, men det kan straffes meget af det, man skal bare tænke sig lidt om. Adnan: Ja ja. Så er der én som Bob, han er bare rund (fællesgrin). Man kan ikke se hans ben, så det er svært at se hvor de rammer henne. Og Zafina, som er meget uforudsigelig. GL_T: Så det er som altid, at det tager lidt tid med at lærer nye karakterer og hvad man skal gøre imod dem. Adnan: Præcis. Mark: Jeg spillede stortset alle karakterer i 5DR, nu spiller jeg kun 3-4 stykker, for lige at stramme op på alle de nye moves først. GL_T: Alrighty. Hvad med de modes der er med i T6, er der noget der skal nævnes?` Adnan: Altså, jeg synes ikke der er noget at råbe Hurra for. Vi spiller kun Vs. mode. Jeg har spillet det der Scenario, og jeg synes det er noget lort. GL_T: Det kan vi bare springe over. Adnan: Du kan kun bruge det til at samle penge, så man kan lave sin karakter om og give ham/hende nyt tøj på osv. GL_T: Er det så ikke sjovere at samle penge ind ved at spille onlinekampe? Adnan: Du tjener ikke ligeså meget, du tjener måske 5000 på en kamp, men kan tjene 300.000 i scenario og der er kister med gratis ting i og den slags. Mark: Jeg fik at vide at det var god historie af nogle venner? Adnan: Ja, mellemsekvenser er ok, men det er ikke sjovt ellers. GL_T: Så hopper vi bare til onlinedelen, hvad siger I? Adnan: (sukker dybt) Der er heller ikke noget at råbe Hurra for. Selv med god connection, altså grøn bar...så lagger det også. Selv ved fuld turkis bar, så har jeg oplevet slowmotion og disconnect. Mark: Ja det er forfærdeligt online, jeg spiller det overhovedet ikke. De har lavet det dårligere end det var i 5DR. Adnan: Der var lobbies i 5DR og man kunne se om det var ranked eller ej, connection osv. Nu er der et matchmaking system, hvor du ikke kan se noget, den snupper bare en tilfældig modstander. Men nu har de jo lovet en patch (og den er kommet og skulle virke efter sigende). GL_T: Vi har forresten ikke talt om det nye Rage-system? Mark: Ja, det er jo forfærdeligt når der bliver begået rage imod én, det tager alt ens liv! Jeg synes..øh, jeg synes ikke at det..(skuffelsen er tydelig) GL_T: Jeg synes egentligt det er lidt synd det bare starter automatisk, der vil altid være Rage med i hver kamp, der er intet move du skal gøre for at åbne op for det. MarK: Man burde kunne slå det fra egentligt, for dem der ikke vil bruge det. GL_T: Nu tænker jeg også i forhold til Street Fighter 4's Ultra, hvor du skal strategisk lave det move. Adnan: I Street Fighter 4 skal du tænke over hvordan du rammer med ultra. I Rage kan du lave meget skade bare med et jab. Du kan være helt nede i liv, få Rage og så lave en juggle og vinde. GL_T: Er Rage så balanceret, eller? Mark: Det er lidt unfair at man kan vinde på én juggle faktisk...men jeg bruger det selv meget, så det hjælper mig tit. Adnan: Alle har chancen for det, så hvis man udnytter sin karakter, så kan man gøre brug af Rage rigtigt. F.eks så har Bryan nogle lange juggles, og så er Rage en stor fordel. GL_T: Hvad så, er Tekken 6 bedre end 5DR? Mark: Det ved jeg ikke, jeg skal bruge mere tid på det, men jeg synes det generelt ser bedre ud. Jeg ved ikke rigtigt. Adnan: Det er et svært spørgsmål at svare på. Tekken 6 er suverænt bedre grafisk, men gameplayet i 5DR var også rigtig fedt. Mark: Tekken 6 er nok også blevet mere tilgængeligt for nye spillere. Adnan: Ja Mark: Og sådan noget som mindgames var også en større del i 5DR synes jeg. GL_T: Lad mig lige høre, er Tekken en buttonmasher af de store eller hvad? Mange synes jo, måske inklusiv mig selv, at man kan vinde ved buttonmash? Mark: Arh, nu er der grænser for hvor meget du får ud af buttonmash, nu er jeg selv rimelig hardcore-nørd, og jeg vil mene jeg kunne vinde til hver en tid over dig hvis du buttonmasher. GL_T: Sejt. Mark: Jeg er faktisk igang med væddemål nr.3 med nogle venner, og det går på at jeg skal vinde 50 kampe, og hvis de vinder én så får de 100kr. Hvis de ikke gør, får jeg 100kr. GL_T: Du er gået "pro"? Mark: Haha, ja! Adnan: Det har også lidt at gøre med karakterene, f.eks én som Bob, som jeg slet ikke kender, han har nemmere ved at vinde med buttonmash fordi han er helt uforudsigelig. Mark: Ja, hvis man ikke kender deres moves, så kan man være uheldig. Men sandsynligheden for at en ny spiller vinder er lille. Adnan: Ligeså snart du kan se de laver et move, så ved du hvad du kan gøre for at straffe, så længe man selv står godt defensivt. Mark: Tekken 6 kræver at man spiller mere defensivt. Jeg spiller meget aggressivt i 5DR, hvor jeg tvinger folk til at lave fejl, men nu kan de jo sidesteppe ud af alting så jeg bliver nødt til at køre defensiv taktik og lade dem komme til mig. GL_T: Det synes jeg da er federe, altså at man kan det (sidesteppe nemmere). Mark: Ja, man er i hvert fald nødt til at spille anderledes. GL_T: Kan Tekken gøres bedre nu end det er? Hvad sker der i Tekken 7? Mark: Tekken 6 appellerer til flere end 5DR gjorde, så jeg ved ikke om de laver det anderledes i et Tekken 7, men jeg tror de fortsætter med at gøre det mere tilgængeligt og satse på det. Adnan: Det er svært at sige, jeg synes Tekken 6 er fedt, men det er har jo allerede været i arcaden i 2 år, så vi må vente og se. GL_T: Hvad skal man gøre for at blive bedre? Hvordan øver I? Mark: Jeg spiller kun offline Vs. mod så mange som muligt. Adnan: Practice mode! Mark: Ja det jeg mest øver i practice, er setups, hvad man skal gøre mod de forskellige moves. Man kan sætte den til at modstanderen laver et move og så øve hvad man skal, hvornår skal man dukke sig, hvornår skal man lave counter, dash, sidestep, blokke osv. Adnan: Der går mange timer i practice mode. Øv mod den karakter du har flest problemer med. Mark: Ja. GL_T: Er der nogle gode Tekken-spillere i Danmark? Mark: Ja, vi er faktisk en mindre gruppe af nørder. Jeg mødte Adnan online i 5DR, og ellers spiller jeg med et par kammerater Casper, Rune, Gorm og endnu en Kasper, vi har været i Tyskland 2 gange til store turneringer. Adnan: I DK er vi vel 10-15 gode spillere? Mark: Ja, det ved jeg ikke, men af dem jeg har spillet mod, er vores gruppe nok blandt de bedste. Adnan: Ja og dem vi har holdt gamenight med. Mark: Ja så det er vel nok 15 stykker. Adnan: Altså, hvis der er en god spiller, eller nogle der tror de er gode, så kommer de hos os i Tekken klubben på ét eller andet tidspunkt... GL_T: Og hvad så? Adnan: Og så får de flade, og hvis de kan holde ud at være der, jamen så bliver de. I starten fik jeg rigtig mange flade, da jeg startede med at spille mod Mark, er du sindsyg... Mark: Jeg har også brugt mere tid på Tekken end Adnan. Jeg er lidt i tvivl om Adnan er på vej frem, men han giver den i hvert fald en skalle, hehe! Adnan: Yes! Mark: Selvom jeg er god, så kan jeg, for eksempel i Tyskland når jeg spiller, sagtens mærke forskel. Mod Ryan Hart eksempelvis, der er er kæmpe niveauforskel. Jeg fik røv 5-0, og det plejer at være mig der deler ud herhjemme. Der er ikke grænser for hvor god man kan blive, næsten ikke. GL_T: Hvor meget tid har du brugt på det? Mark: Altså op til DM træner jeg meget, jeg har lige spillet 3 timer inden jeg kom her, og skal nok spille nogle timer når jeg kommer hjem. Sådan er det. Andre gange træner man ikke så meget, der kan godt gå en måned. Adnan: En måned?? Mark: Ja, altså f.eks når spillet har været ude længe, så øver man ikke så meget mere. Nu er Tekken 6 kommet, så går man amok igen, forfra. GL_T: Vi er lige ved at være færdige. Hvem er jeres ynglingskarakterer? Adnan: Raven og Asuka. Jeg spiller Raven rigtig meget, men er ved at få styr på Asuka. Mark: Han har bedre chancer med Asuka mod mig, for jeg er bedre til at straffe Adnans Raven. Jeg bruger meget Bryan, han er god til at straffe. Og Heihachi. Det kommer an på hvem man spiller mod. GL_T: Nogle I hader at spille mod af karakter? Adnan: Indtil videre har jeg Bob, jeg hader ham så meget. Han er så fed at man ikke kan se hans ben jo, man kan kun se hans mave og er sindsyg hurtig. GL_T: Og Mark? Mark: Alisa, man kan ikke straffe hende så meget og hun virker god og er også hurtig. Adnan ved det og er begyndt at spille med hende mod mig. Adnan: Hehe!! Mark: Bob er mere ligetil, synes jeg. GL_T: Jamen så må vi jo se hvordan tingene udvikler sig. Håber at ser jer begge to til Headstomper 2 i januar og held og lykke til DM! Og her slutter interviewet, stor tak til Mark og Adnan. Mark gik som bekendt hen og vandt DM, stort tillykke fra Gamerslounge! |

Kommentarer:
Godt interview! Vi glæder os til at se om Mark bliver ved med at vinde! Held og lykke herfra ihvertfald!
Skal lige se om der er penge efter nytårsaften så vi kan komme afsted