For sidste gang i denne omgang skal vi tage et kig ind i dine værste mareridt med den sidste del af de 3 Resident Evil kronikler. Denne gang med fokus på to af seriens helt store; det nyeste skud på stammen, Resident Evil 5 og ikke mindst det legendariske Resident Evil 4.

Højdepunktet

I 2005 var snakken om en ny generation af konsoller begyndt at ulme i horisonten, men Capcom havde en afskedssalut til Nintendo’s Gamecube, nemlig det tredje spil i deres eksklusivaftale med Nintendo: Resident Evil 4. Resident Evil 4 gjorde op med en række ting, der længe havde kendetegnet samtlige spil i Resident Evil serien: Zombierne var væk, T-virus var væk og sidst men ikke mindst, var de fastlåste kameravinkler også forsvundet, og i stedet erstattet af et interaktivt kamera, som konsekvent fulgte spilleren over skulderen – et koncept der anvendes på stort set samtlige third person shooters den dag i dag.

Resident Evil 4 var uden pre-rendering konceptet, som havde givet spillets forgængere en fantastisk grafisk side, men overgangen havde bestemt ikke skadet spillet. Grafikken var imponerende, og selvom vi snakker en ældre konsolgeneration, kan spillet stadigvæk nydes for sin fantastiske grafik den dag i dag. Gameplayet var intensiveret af 3rd person shooter tilgangen og fanbasen frygtede straks, at horror’en var erstattet af hardcore action. Action var der også blevet mere af, men den sunde skepsis blev gjort til skamme meget tidligt i spillet, da en panisk Leon Kennedy (hovedpersonen fra Resident Evil 2) flygtende må søge tilflugt i en forladt hytte, for derefter at høre lyden af motorsave der startes, mens ruder i loftetagen knuses.

Med andre ord var der rigeligt med horror, som dog var langt mere stress-baseret end førhen. Fjenderne var ikke længere monstre, men kompenserede for det ved at være klogere, hurtigere og i øvrigt samarbejde med hinanden. Derudover var miljøerne gennemtænkte; spillet startede i det mest golde område af Europa, hvor Leon Kennedy i jagten på den amerikanske præsidents datter, kastes ud i en lang række forskellige faciliteter som forladte landsbyer, slotte og naturligvis det obligatoriske laboratorium – med andre ord, et fortrinligt setup til at bevare uhyggen, til trods for at fjenderne var mere menneskelige og kameravinklerne ændret. For eksempel tror jeg at de fleste Resident Evil 4 spillere husker tilbage på sekvensen, hvor et hus skal beskyttes mod udefrakommende med gru og en enkelt kuldegysning. Dertil kom et nyt kendetegn fra Capcom’s side, nemlig gigantiske boss-battles, som på bedste Shadow of the Collussus stil nærmest var en bane i sig selv.

Resident Evil 4 blev en bragende succes og omtales i dag som værende blandt de mest genredefinerende computerspil i det 21. århundrede, idet spillet bød på en række nyskabelser for serien, og computerspil generelt. Dead Space og Gears of War er blot få eksempler herpå. Metacritics har i dag en rating på overvældende 96 % hvilket blot bevidner det enorme impact spillet fik. Resident Evil 4 blev senere udgivet til PC, Playstation 2 og i dag er spillet tilgængeligt til Wii i en speciel udgave som er tilpasset Wii’ens muligheder.

Med Resident Evil 4-udgivelsen var der et naturligt kæmpefokus på Capcom, da de året efter annoncerede, at et nyt Resident Evil spil var kørt i stilling til Xbox 360 og Playstation 3. Inden dette 5. afsnit kom på gaden introducerede Capcom dog endnu et forsøg indenfor Survivor konceptet, da Wii’ens bevægelsesfølsomme controllere var en naturlig åbning indenfor dette segment. Resident Evil Umbrella Chronicles blev udgivet og modtaget med langt større tilfredshed, end de tidligere spil i Survivor serien.

Dog var Umbrella Chronicles blot et bump på vejen frem mod udgivelsen af Resident Evil 5, som 4 år efter annonceringen kunne hentes i butikkerne. Resident Evil 5 bød ligesom Zero på et co-op baseret gameplay, naturligvis tilpasset onlinespil, som nærmest er kendetegnet for den nuværende konsolgeneration, og foruden et par gamle gengangere, som Chris Redfield, grønne livsgivende urter og naturligvis Umbrelle corporation, havde spillet gennemgået en markant gameplaymæssige forvandling, til trods for at udviklerne tydeligvis havde forsøgt at hente al det bedste fra Resident Evil 4. Naturligvis, tvinges man nærmest til at sige, men dog uden det resultat man kunne ønske.

Væk var horror’en, de mørke korridorer og den snigende uhygge, væk var manglen på ammunition og væk var de mange gåder og skrivemaskinerne, hvor man kunne gemme sine savegames. I stedet var Resident Evil 5 et eksplosionspræget actioneventyr med en grafisk formåen i samme overgear som Chris Redfields steroidepumpede krop. Der var gatlin-guns, biljagter, nævekampe og gigantiske bosser i massevis og fans af horror-genren begræd udviklingen hos deres hjertebarn, som var overgået fra et monstrøst uhyggeshelvede til en Rambo-agtig actionklassiker. Resident Evil 5 var, til trods for de mange kendte ansigter, fremmedgjort for fanbasen, og de positive anmeldelser kunne ikke skjule, at gensynet med serien var som et nostalgisk tilbageblik; glædeligt, men dog langt bedre i minderne.

Fremtiden – back to basics?

I en periode på et halvt år efter udgivelsen af Resident Evil 5, var der stille som graven fra Capcom, hvis man ser bort fra de obligatoriske ”vi er sørme glade for at folk kan lide spillet”-interviews, og end ikke et par udgivelser til Nintendo’s Wii kunne få fanskaren til at smile bare lidt.   Derfor var der med garanti mange der klappede i deres små hænder, da Capcom sent i 2009 kunne annoncere, at yderligere to afsnit var på vej til Resident Evil i en såkaldt Gold edition, eller alternativt som online-downloads via de respektive markedspladser. Det ene afsnit ”Desperate Times”, omhandlende soldaten Joshua og Jill Valentine, vil næppe få nogen til at løfte så meget som et øjenbryn, da det mest af alt ligner en omgang forlænget spilletid til Resident Evil 5’s actionbaserede tilgang til serien, men derimod var der guf for hardcore fans af genren i det første DLC, kaldet ”Lost in Nightmares”.

Lost in Nightmares tager nemlig udgangspunkt i et flashback fra Resident Evil 5, og sender spilleren tilbage til seriens rødder i Spencer Mansion. Vi snakker altså et slot, som har stærke lighedspunkter med slottet fra det allerførste Resident Evil spil, og så i fuld 3D og på en ny generation af konsoller. Makkerparret Chris Redfield og Jill Valentine tager hovedrollerne og umiddelbart er alt ved det gamle igen ud fra de første videoer og previews at dømme.

Det nye indhold udkommer d. 17. februar, og Gamerslounge bringer naturligvis en anmeldelse af det. Spørgsmålet er så, om det er Capcoms måde at afslutte horror-ringen, for derefter at gå videre til noget nyt og mere actionbaseret, eller om spilgiganten prøver at meddele fansene, at vi vender tilbage til det uhyggelige, det skrækindjagende og det makabre. Capcom selv er endnu tavse om Resident Evil 6, men har dog ved flere lejligheder snakket om, at en eventuel efterfølger kunne blive et komplet reboot af serien og i øvrigt vil tage 4-8 år at udvikle.

Indtil da må vi fornøje os med det nye DLC, og til Capcom skal der fra en kæmpe Resident Evil fan lyde en stille, men gravalvorlig bøn: ”Bare en enkelt zombie Capcom”

Storyline for spil i del 3 – igen advares der mod STORE spoilere

Resident Evil 4, hovedpersoner: Leon Kennedy og Ada Wong

- Umbrella tragedien er offentligt kendt, regeringen har sagsøgt selskabet og sendt det i konkurs.

- Leon, fra Resident Evil 2, er sendt til Europa for at finde præsidentens datter, som er bortført af en mystisk kult. Han angribes straks af beboerne i området, og finder ud af at disse er smittet af en virus kaldet ”las plagas”, en virus der styrer de smittede, mens den inficerer andre ved berøring.

- Kultens plan er at inficere præsidentens datter og sende hende retur til regeringen for at smitte dem.

- Ada Wong er ikke død, og hjælper Leon og præsidentens datter til at undslippe, hun ses til sidst forlade stedet i en helikopter. Hun har et eksemplar af las plagas, og ved hendes side sidder intet mindre end Albert Wesker.

Resident Evil 5, hovedpersoner: Chris Redfield, Sheva Alomaar, Albert Wesker og Jill Valentine

- Chris Redfield arbejder for en international anti-biologisk-terror gruppe og sendes til Afrika hvor han møder sin nye makker, Sheva Alomaar. Sammen skal de finde og fjerne en bio-terrorist.

- Beboerne lever i anarki og angriber straks de indtrængende. De er smittet af parasitter som driver dem til at angribe andre.

- Chris og Sheva finder frem til en gigantisk hule, hvor de finder dokumentation for, at de første forsøg med Progenitor virusset (det virus der var det vigtigste element i T-virus og G-virus) fandt sted i samme hule.

- Det fortælles hurtigt, at Jill Valentine er død i en tidligere mission, hvor hun tog Albert Wesker med i døden, hun findes dog i live, hvor hun er under styring af en også overlevende Albert Wesker, som har udført sin mission om at smadre Umbrella, ved at dræbe den tidligere ejer, Oswall Spencer.

- Wesker planlægger at smitte verdens befolkning med Uroboros, en ny virustype som forvandler smittede til monstre.

- Wesker bevæger sig med overnaturlig styrke som følge af et virusindtag i et omfattende program med henblik på at skabe det ultimative overmenneske, og da Chris og Sheva forpurrer hans plan om at sprede Uroboros, inficerer han sig selv med det, men bliver dræbt til sidst.

- Chris og Sheva forlader stedet med Jill.

Udgivelsestimeline for del 3 (kun konsoller)

2005: Resident Evil 5

2007: Resident Evil - The Umbrelle Chronicles

2009: Resident Evil - The Darkside Chronicles, Resident Evil 5

2010: Resident Evil Archives - Zero, Resident Evil 5 DLC

Resident Evil - Lost in Nightmares info: