Sommeren banker på døren, og skal man være både uden for og have arbejdet gjort er det godt med en tablet, når man sidder ude på terrassen. Vi ser nu nærmere på det helt store flagskib fra HP, nemlig deres HP Pro Slate 12.

proslate1212

Vi kan med det samme sige, at dette ikke er en tablet som henvender sig til den normale tablet bruger, som bare skal have en tablet for at have den. Den henvender sig til den kræsne bruger, og til den som skal have en tablet til de krævende arbejdsopgaver.

Specifikationer:

Vi kan jo lige så godt starte ud med de ”tørre” tal, så i først og fremmest kan se hvad denne herlige tablet har at byde på:

  • Operativ System: Android 5.0 Lollipop.
  • Dimensioner: 300.3 x 222 x 8 mm
  • Vægt: 850g
  • Simkort: Ja
  • Skærm: IPS LCD capacitive touchscreen, 16M colors. Opløsningen er på 1200 x 1600 pixels. 12,3”.
  • Multitouch: Helt op til 10 fingers multitouch.
  • CPU: Quad-core 2.3 GHz Krait 400
  • Hukommelse: 32GB
  • Kamera: 8MP Kamera bag ved og et 2 MP foran.
  • Lyd: Stereo højttalere.
  • Resten kan i se inde på HP´s hjemmeside.
Design:

Her begynder den allerede at skille sig ud fra andre tablets. For selvom det er en tablet i den helt store klasse, så er den meget flot at se på. Skal man have lidt at blære sig med over for gutterne, så vil de med sikkerhed spærre øjnene op over denne sag.

Proslate33

Proslate22

Skærm og Batteri levetid:

Lad os starte ud med skærmen. Når vi så specifikationerne, så må vi nok indrømme at vi var lidt kritiske over for de små 1200 x 1600 pixels som den kører med, for det ligger i den lave ende for sådan en tablet i den størrelse. Men skærmen står kniv skarpt, og man mærker ikke de lave pixels, lige meget om du ser film på den eller bruger den til arbejdet.

Batteriet i den vil man tro med sådan en kraft karl her, at det ikke vil holde så godt. Men der kan vi så fortælle jer at det faktisk imponerer ret så meget. Den holder strøm mindst så godt som konkurrenterne, hvis ikke bedre. Den klarer det specielt godt under brug. Så selv om du skal ud på farten, så vil det ikke skade at glemme laderen der hjemme, for den holder godt på strømmen.

Brugervenlighed:

Det er som skrevet en Android tablet med opdateringen der kaldes Lollipop (5.0) med et lille twist af HP selvfølgelig. Den er meget brugervenlig, og tingene er lige til at gå til. Vi er dog stødt på små problemer da den skulle opdatere sprog, men er ikke noget der ikke kunne være sket på hvilken som helst anden tablet, så det er til at se igennem fingre med.

HP Duet Pen og Pro Slate Papir Folio omslag:

Proslate44

Her er der noget som trækker meget op for forretnings manden der skal ud og have tablet. For med Pro Slate 8 og 12 der følger en Duet Pen med og den er virkelig smart. Man kan bruge den som mange andre til at skrive på skærmen med. Men det der revolutionerer er hvis man er af den gamle skole og ikke vil droppe papiret, så er det også muligt. For man kan nemlig vende spidsen om på den, og bruge kuglepen delen, hvor du skriver eller tegner på papiret, så dukker det op på skærmen (Virker i HP programmerne), hvilket er super fedt, og noget der trækker denne tablet fra andre.

Pennen er meget nem at tilslutte, og en uundværlig ting er coveret, for med dette, der er cover til tabletten, og ikke nok med det, så får man en blok papir med som er en del af coveret, og det passer perfekt sammen med denne lækre Duet Pen. Snyd jer ikke for det cover, for det er et must have for den krævende forretnings mand.

ProslatePen2

Ydeevne:

Med den hurtige 4 kernet 2.3 GHz processor der sidder I den, der får man alt man kan ønske sig. Vi har testet den med de krævende programmer, set film, spillet et hav af spil. Brugt den på den mest krævende måde, og den giver bare ikke op alligevel. Den klarer opgaven til et fint 12 tal.

Den samlede dom:

Den samlede oplevelse med HP Pro Slate 12 har været meget god. Der har ikke været meget at sætte en finger på i det lange løb. Så skal du ud og investerer i en tablet til de krævende opgaver, så skal du uden tvivl gå HP Pro Slate 12 vejen, for den løser enhver opgave lige fra spil og film i hjemmet til de store præsentationer for forretnings manden.

Vi siger tak til HP for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNBA Live 16 snart tilgængeligt med EA Access
Næste indlægRazer Blackwidow X Chroma anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
hp-pro-slate-12-anmeldelseDen samlede oplevelse med HP Pro Slate 12 har været meget god. Der har ikke været meget at sætte en finger på i det lange løb. Så skal du ud og investerer i en tablet til de krævende opgaver, så skal du uden tvivl gå HP Pro Slate 12 vejen, for den løser enhver opgave lige fra spil og film i hjemmet til de store præsentationer for forretnings manden.