Online magasin hvor du finder nyheder, anmeldelser, artikler, interviews og previews af spil af alle typer, film og gadgets.

 


 
Seneste nyt
 

Nighthawk M1 LTE Mobile anmeldelse

 
 
Overblik
 

Fakta: ca. 2.500 i fri handel
 
Værd at vide: Har et microSD kort til Media Server/NAS funktionalitet
 
Vurdering
 
 
 
 
 
5/5


User Rating
no ratings yet

 

Det positive


Alt hvad hjertet kan begære i en mobil router

Det negative


Større end de traditionelle mobile hotspots


Samlet vurdering

Der er ikke tvivl om at Nighthawk M1 LTE Mobile er det ypperste du kan få af mobil router. Den har X16 modem og 4×4 MIMO teknologien og når de forskellige udbydere kommer med 4xCA så er det også med i pakken. Kombineret med den brede vifte af faciliteter så er det markedets bedste mobil router.

0
Posted 16. maj 2018 by

 
Anmeldelse
 
 

Vi har haft Netgear’s mobile router Nighthawk M1 LTE Mobile med til lands og til vand gennem Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig og England. Det er produktet for dig som har behov for at være online med en højhastigheds forbindelse uanset hvor du er. Det er en bedre og kraftigere udgave end internet deling via din mobiltelefon.

Har du et ekstra SIM kort med datadeling eller måske et kort specielt til formålet så er Nighthawk M1 en mobil router som kan leverer op til 1Gbps. Det er selvfølgelig meget afhængig af forholdene og hvilken udbyder du anvender. Jeg har i denne runde anvendt SIM kort fra 3, Telia og Telenor. Afhængig af dækning så har jeg haft en stabil download på omkring 90 Mbps og en upload på 40 Mbps. I de tilfælde hvor signalet har været svagt har jeg tilsluttet en ekstern antenne for at få den bedst mulige ydelse. Nighthawk M1 har to TS-9 tilslutninger til antenne hvilket er med til at hæve den over tilsvarende produkter. Der skal være to tilslutninger fordi LTE (Long Term Evolution) signalet – det som kaldes 4G – sendes og modtages med kryds antenner (lodret/vandret).

Når så du har en god forbindelse til din udbyder så skal du selvfølgelig have Internettet delt mellem husstandens forskellige enheder. Det kan du gøre enten med 802.11 b/g/n 2.4 GHz eller 802.11 a/n/ac 5 GHz WiFi. Den kan håndterer op til 20 samtidige enheder så det skal være noget af en husstand for at der ikke er plads nok. Der er også en traditionel trådet Ethernet tilslutning hvis du har en enhed som ikke understøtter WiFi. Den kan også anvendes til offload af din mobilforbindelse. Det betyder at hvis du f.eks. er på et hotel eller et andet sted hvor der er Internet så kan Nighthawk M1 benytte denne til at aflaste, så du ikke bruger data unødigt. Det gælder også hvis du kommer til et sted med gratis WiFi. Meget smart.

Det lyder som rigtigt mange tekniske faciliteter. Det er heldigvis let at sætte op enten med det indbyggede web interface eller med app’en som findes til din mobil. Skal du bare i gang hurtigt så er det ganske få ting som skal sættes op før du er kørende. Jeg har selvfølgelig valgt individuelle SSID til de to WiFi forbindelse og et password jeg (næsten) kan huske. Har du børn så er der også mulighed for at sætte begrænsninger på anvendelse. Du skal ikke være bekymret for om routeren kan trække din helt individuelle opsætning for motoren er en Qualcomm MDM9x50.

Du lader den via et USB-C stik og Nighthawk M1 har også et traditionelt USB-A stik som kan anvendes til at lade din telefon, hvis du er kommet af sted uden en powerbank. Dette stik kan også anvendes til en USB memory stick med f.eks. tegnefilm eller musik. Så kan du streame direkte fra routeren og til forskellige enheder uden at være online. Meget lækker detalje specielt til børnefamilier på tur. Nighthawk M1 har også en microSD port hvis du ønsker at anvende Media Server/NAS muligheder mere permanent. Du opdaterer så indhold som om det var en hel traditionelt medieserver eller via app’en. Det er en helt anden og meget mere strømlinet oplevelse end de produkter jeg tidligere har anvendt. Ønsker du at kombinerer det med overvågning så understøttes Arlo Smart Home Security System.

Hele herligheden vejer ca. 240 gram og fylder ca. 10 gange 10 cm med en tykkelse på ca. 2 cm. Det har også giver plads det til 2,4” LCD-display der heldigvis ikke er berøringsfølsomt. Så ville den jo lave mærkelige ting når den lå i en taske. Det er lidt større end tilsvarende produkter. Det har så givet plads til et batteri som snildt varer en lang arbejdsdag og stadig har overskud til at køre nogle timer dagen efter. Du skal også opfatte Nighthawk M1 som en mobil router og ikke bare et mobil hotspot. Det kræver mere plads.

Der er ikke tvivl om at Nighthawk M1 LTE Mobile er det ypperste du kan få af mobil router. Den har X16 modem og 4×4 MIMO teknologien og når de forskellige udbydere kommer med 4xCA så er det også med i pakken. Kombineret med den brede vifte af faciliteter så er det markedets bedste mobil router.

Comments

comments


Jan Bo Kristensen

 
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC & PS4. Nyt legetøj leger bedst, så det bliver til mange forskellige spil på flere forskellige platforme. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS:GO og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.


0 Comments



Be the first to comment!


You must log in to post a comment